Artikel
Her er den nye gymnasiereform
No image

Her er den nye gymnasiereform

Om lidt over et år tager elever og lærere hul på en ny gymnasiereform. De begynder blandt andet med et kortere grundforløb, inden eleverne skal vælge mellem langt færre studieretninger, og AT forsvinder.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Kortere grundforløb
Grundforløbet bliver på cirka tre måneder. Ideen er, at eleverne skal udfordres på deres valg af studieretning, som de først vælger efter grundforløbet. Eleverne skal derfor ikke længere angive ønske om studieretning i deres ansøgning til gymnasiet. I stedet skal de til en samtale i løbet af grundforløbet om deres valg af fag og studieretning. Eleverne begynder dermed først i deres stamklasser efter grundforløbet.

Langt færre studieretninger
Der bliver skåret væsentligt ned på studieretningerne i gymnasiet. Hhx får 13 studieretninger fordelt på de tre retninger økonomi og marked, økonomi og sprog samt sprog, mens htx får 18 studieretninger inden for områderne anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik. På stx bliver der 18 studieretninger – fordelt på naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.

Der kan dog gives dispensation til skoler for at oprette lokale studieretninger med særlige fag eller en særlig faglig profil.

Prøver i grundforløbet tæller med på eksamensbeviset
På hhx og htx udvikles prøver for grundforløbet, som også skal tælle med på eksamensbeviset.

På stx skal naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP) afsluttes med interne prøver, som tilsammen tæller en halv karakter på eksamensbeviset.

At forsvinder
Med den nye reform er det slut med AT. Til gengæld stilles krav om “samspil” mellem fagene, og eleverne skal fortsat lære at foretage faglige metode­overvejelser.

Mundtlig
prøve i SRP SRP styrkes, og nu skal eleverne til en mundtlig prøve i deres projekt. På htx og hhx udgår SRP, men erstattes af et såkaldt studieområde­projekt (SOP), som også skal forsvares mundtligt.

Hf giver stadig adgang til universitetet
I aftalen om den nye reform står der, at hf primært er målrettet mod erhvervsakademier og professions­bacheloruddannelser. Men i forhold til regeringens første udspil kan eleverne nu alligevel komme på universitetet efter en toårig hf. Det kræver dog, at eleven vælger en udvidet fagpakke med 250 flere timer. Eleverne kan også tage en overbygning til den toårige hf-uddannelse og dermed kvalificere sig til at søge ind på universitetet.

Hf ændres på flere punkter
Der sker store ændringer med hf, men knap så store ændringer, som regeringen i første omgang lagde op til. Elever skal i deres uddannelsesparathedsvurdering have et karaktergennemsnit på 4 i 8. og 9. klasse og eventuelt 10. klasse for at komme på hf (læs mere om adgangskrav side 12). Som noget nyt bliver det muligt at gå på hf direkte efter 9. klasse.

Elever, som har været ude af skolen nogle år, bliver ikke optaget på baggrund af karakterer, men på baggrund af en “individuel kompetencevurdering”.

Hf målrettes bestemte uddannelser
Skolerne skal udbyde fagpakker, som er målrettet bestemte uddannelser – for eksempel sundhed, undervisning/pædagogik, it, erhvervsøkonomi eller teknik.

På hf skal eleverne have flere timer i både dansk og matematik.

Regeringen ønskede at afskaffe idræt og de praktiske/musiske fag på hf. Kompromiset er nu blevet, at eleverne skal vælge et af fagene.

Særligt for hhx og htx
De fleste ændringer i reformen gælder for alle gymnasiale uddannelser. Enkelte ting gælder kun for hhx og htx.

Studieområdet nytænkes for begge uddannelser, men det er endnu ikke besluttet, hvad indholdet i studieområdet bliver.

Erhvervscasen skal dog ikke længere være en del af studieområdet, men gøres til et obligatorisk fagligt samspil mellem virksomhedsøkonomi og afsætning.

Det skal vurderes, om det er nødvendigt med en større geografisk spredning af skoletilbud, som tilbyder hhx og htx.

Penge til efter­uddannelse
Der afsættes 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærere fra 2017 til 2024. Pengene bliver dog taget fra sektoren blandt andet ved at udskyde datoen for de såkaldte tælledage, som afgør, hvor mange taxameterkroner skolerne skal modtage.

Mere matematik
Matematik B bliver obli­gatorisk for stort set alle elever på stx og hhx. Undtagelsen er, hvis eleven vælger en studieretning med mindst tre fremmedsprog. Matematikken skal kobles til andre centrale fag i studieretningen – for eksempel naturvidenskabelige fag på stx eller økonomiske fag på hhx.

3 naturvidenskabelige fag
I regeringens første udspil til en gymnasiereform var der lagt op til, at alle elever skulle have fire naturvidenskabelige fag på C-niveau. Det er blevet ændret, så eleverne fortsat kun skal have tre naturvidenskabelige fag på C-niveau, og det ene af dem skal være fysik. Elever med en naturvidenskabelig studieretning skal dog enten have fire naturvidenskabelige fag eller tre naturvidenskabelige fag på mindst B-niveau eller ABC-niveau. Det bliver genindført, at alle elever skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Flere elever skal vælge fortsættersprog
Partierne bag aftalen ønsker, at flere elever vælger et fortsættersprog frem for et begyndersprog i gymnasiet. Strukturen i de nye studieretninger fremmer derfor, at flere elever skal vælge fortsættersprog.  

Elever, som vælger en stærk sprogprofil, kan undgå de nye krav om matematik og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Historie, oldtidskundskab og religion
Regeringens forslag om at lægge historie, oldtidskundskab og religion sammen i en fagpakke er taget af bordet. Til gengæld indføres der en skriftlig dimension i historie.
 

Ændringerne begynder i skoleåret 2017/18, mens adgangs-­kravet først gælder fra 2019.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater