Håber, vi får i morgen med”

Det kom som et chok for lærere, elever og rektor på Viby Gymnasium, at skolen ikke må optage elever til næste år. For de seneste år har skolen fået en bedre elevsammensætning.

Det næste, der skete,
tør jeg ikke tænke på

her på Viby.

Vores antal af elever
bliver pludselig ret få

her på Viby.

For os er eleverne
jo mere end profit.

Måske det’ bare regeringen,
der er blevet lidt for slidt?

Åh jaaaaaa.

Henne på borgen...

Eleverne på Viby Gymnasium omskrev hurtigt teksten i Kim Larsens velkendte sang Midt om natten, så den handlede om dem. Og få dage efter skolen havde fået at vide, at den som en del af den nye elevfordelingsaftale ikke må optage nye stx-elever næste skoleår, demonstrerede eleverne skulder ved skulder og sang deres frustration ud.

“Det er en hensynsløs måde at løse problemer, som de fleste elever, reelt set ikke mærker,” siger Josefine Celine Effenberger Andersson, der går i 3.c.

Selvom det er et par uger siden, skolen fik beskeden, er eleverne stadig oprevet over udsigten til, at der ikke kommer nye stx-elever næste år, fortæller hun. Sammen med klassekammeraten Andrea Eberth Timmermann har hun sagt ja til at fortælle om elevernes holdning til beslutningen.

“Vi kan slet ikke se, hvorfor vi er blevet valgt, for de seneste tal viser tydeligt, at det er begyndt at gå bedre med fordelingen,” siger Andrea Eberth Timmermann.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i foråret en liste over skoler med skæv elevsammensætning, som viser, at 33 procent af skolens elever i 2020 havde ikke-vestlig herkomst.

Men i de nuværende 1.g- og 2.g-klasser på Viby Gymnasium har kun godt 20 procent af eleverne anden etnisk baggrund. Det skyldes blandt andet den lokale aftale om fordeling af elever, som regionen vedtog, da man ventede på nye ­generelle regler. Reglerne betød, at elever fra en række udsatte boligområder i Aarhus ikke har kunnet optages på Viby Gymnasium de seneste to år. Desuden har Viby Gymnasium oplevet en stigning af ansøgere svarende til en klasse mere end året før.

Fem gymnasiale institutioner ud over Viby Gymnasium må ikke optage elever næste skoleår. Formålet med det midlertidige stop for elev­optag er ifølge politikerne at give skoler med skæv elevsammensætning og faldende ansøgninger en ny start, så elevfordelingen slår hurtigere igennem. Skolerne kompenseres for de manglende elever.

De to 3.g’ere har svært ved at se, hvordan skolen kan skabe en ny start uden nye elever.

“Penge kan ikke erstatte elever, for det er eleverne, der skaber gymnasiet,” påpeger Josefine Celine Effenberger Andersson.

Hun frygter, at det vil ændre det sociale liv på skolen, at der kommer til at mangle en årgang i tre år.

“Når vi så igen må optage elever, kommer der til at være et længere spring mellem årgangene, og man vil mangle årgangen i midten, som normalt giver en mere flydende overgang mellem årgangene,” siger hun.

Andrea Eberth Timmermann nikker og tilføjer:

“Måske gider 3.g’erne ikke deltage så meget i det sociale, hvis der kun er 1.g’ere. Og de sociale arrangementer har stor betydning for, om man har lyst til at gå på et gymnasium.”

Eleverne mener desuden, at politikerne overser en vigtig faktor for, at elever søger ind på et gymnasium.

“Man lytter jo til gode historier fra venner og søskende, når man skal vælge gymnasium. Men når der ikke kommer nye elever til næste år, er der færre, der fortæller videre, hvor fedt der er her,” siger Andrea Eberth Timmermann og uddyber:

“Så er der kun de dårlige rygter om skolen i medierne, som politikerne har skabt.”


På Snapchat erfarede Josefine Celine Effenberger Andersson og Andrea Eberth Timmermann først, at skolen ikke må optage elever næste skoleår.

Frygt for stigmatisering
Også lærerne bekymrer sig om, hvordan sådan et stop for elevoptag kan påvirke skolen, fortæller ­lærerne Ingrid Beier Ommen og Sanne Fredsted, som vi fanger på lærerværelset.

“Jeg frygter, at det kan have den omvendte effekt og give skolen et dårligt ry i stedet for en frisk start. Jeg er bange for, at det let kan blive misforstået i offentligheden og resultere i, at advarselslamperne tændes hos kommende elever og deres forældre,” siger Sanne Fredsted, der underviser i dansk, engelsk og oldtidskundskab.

Lærerne blev meget overrasket over, at det netop er Viby Gymnasium, der ikke må optage elever til næste år.

“Det virker tosset og helt fejl­agtigt, fordi vi er inde i en god ­udvikling. Det havde måske været ­relevant for tre år siden, men lige nu er vi nok ikke det gymnasium, der har mest brug for det,” siger Ingrid Beier Ommen.

Det har slidt hårdt på alle og resulteret i usikkerhed og forventning om dårlige nyheder.

Henrik Bank Andersen, TR
Viby Gymnasium

Det er tillidsrepræsentant Henrik Bank Andersen meget enig i. Selvom han kalder det endnu et hårdt slag og en dårlig beslutning, at skolen blev udpeget, så blev han dog ikke særlig overrasket.

“Der er sket så meget de seneste seks år, hvor ting virkelig har skubbet sig, og vi har oplevet en voldsom rutsjetur. Vi har været vidne til, at lærerkollegiet har forandret sig på grund af faldende elevtal og de mange fyringsrunder. Det har slidt hårdt på alle og resulteret i usikkerhed og forventning om dårlige nyheder," forklarer Henrik Bank Andersen.

Han frygter også, at stoppet for elevoptag vil stigmatisere skolen og være et tilbageskridt, i forhold til hvad den har opnået de seneste år.

“Men vi må fæste lid til den politiske løsning og forsøge at arbejde med pausen i en positiv ånd, for der har været nok negativitet,” siger Henrik Bank Andersen og tilføjer:

“Vi har jo allerede bevist, at vi er i stand til at vende stemningen og rette op, når bare vi får elever. Det, tror jeg, er en stor styrke, når vi skal arbejde videre.”

Lærerne fortæller, hvordan det de seneste år har været mærkbart, at elevsammensætningen er blevet bedre.

“Vi har tidligere haft nogle klasser med en uheldig ­koncentration af elevtyper med manglende arbejds­moral, som har haft svært ved at tage sig sammen – det påvirkede hele klassen. Men nu hvor vi har fået en bedre elevsammensætning, og størstedelen af klasser møder undervisningsparat op, er det sværere for de få med dårlig arbejdsmoral at påvirke andre,” fortæller Ingrid Beier Ommen.


Lærerne Sanne Fredsted og Ingrid Beier Ommen er trætte af at forsvare skolen, som de er så glade for at arbejde på.

Sanne Fredsted tilføjer:

“Nu er det kun enkelte individer, der har sværere ved at tage sig sammen, og individer kan ikke ødelægge det for resten af klassen. Men det kan grupper.”

Ifølge elevfordelingsaftalen må skoler fremover ikke have ventelister, men reglen træder først i kraft midt i dette skoleår. Derfor frygter lærerne også, at udsigten til, at der kommer færre elever på skolen, vil få flere nuværende elever til at søge væk fra gymnasiet.

Tid til at sunde os
Rektor Lone Sandholdt Jacobsen forstår udmærket lærernes og elevernes reaktion. Selvom hun også var overrasket over, at skolen blev udpeget, ser hun mere optimistisk på tiltaget.

“Det er naturstridigt for en skole, at man ikke må optage elever, men det er en del af vilkårene, og jeg er så glad for, at vi endelig har fået en aftale. Tidligere har alt, hvad vi gjorde, kun kunnet symptombehandle, men med aftalen har vi mulighed for at få fat i selve årsagen – og vi får ressourcer til at arbejde videre med det,” siger Lone Sandholdt Jacobsen, der samtidig også understreger, at skolen netop har bevist, at den er i stand til at vende udviklingen.

“Men jeg skal ikke pådutte lærere og elever min optimisme. Der skal være plads til at reagere og vænne sig til tanken. Jeg kan bare sige helt ærligt, at jeg tror på, at skolen kan få noget godt ud af det,” siger hun. 

Der har endnu ikke været de store drøftelser på skolen af, hvad man skal bruge de ekstra ressourcer til. Det er helt bevidst, fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen.

“Jeg tror, det er klogest, at vi først får sundet os lidt. Men lærere og elever skal naturligvis inddrages, når vi går i gang med det konkrete arbejde,” fortæller hun. 

Der er dog truffet beslutning om, at skolen vil oprette to nye studieretninger, som man ikke tidligere har haft råd til – en sproglig studieretning og en studieretning med it og samfundsfag på A-niveau.

Det bakker lærerne op om, men de er i tvivl om, hvorvidt det er det, der gør skolen mere attraktiv.

“Jeg er ikke sikker på, at det er det, der sælger i forhold til nye elever. Derudover er det også lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen: Hvis kun vi har råd til studieretningerne, når vi får kompensation, så ændrer det ikke på noget i fremtiden,” siger Sanne Fredsted.

 


Lone Sandholdt Jacobsen har været rektor på Viby Gymnasium siden 2013, og før var hun vicerektor på Langkaer Gymnasium. “Jeg har været med hele vejen fra, hvor man så det som noget positivt at kunne hjælpe unge med anden etnisk baggrund ind i uddannelsessektoren til nu, hvor man bliver fravalgt for det. Problematikken er væsentlig og nærmest hjerteblod for mig.”

I det hele taget mener de to ­lærere, at det er svært at pege på, hvad de ekstra ressourcer skal bruges til. Tolærerordning og ekstra valgfag er nogle af deres bud, fordi tiltagene gavner skolens nuværende elever.

“Men det er jo ikke så synligt for kommende elever. Det er ekstra lærer­tid, vi får, så vi kan ikke bare bruge pengene på en kæmpe klatrevæg,” påpeger Sanne Fredsted.

“Man kan så lave talentprogrammer og mange musicals, men jeg tror bare også, at eleverne kan blive trætte, hvis vi laver for mange aktiviteter – de har jo også et liv ud over skolen,” siger Ingrid Beier Ommen.

Foreløbig skal skolens nye situation vendes på pædagogiske dage, og så overvejer rektor at planlægge nogle dage i sammenhæng i foråret, hvor planlægningen bliver mere konkret.

“Det har været nogle intense uger for alle efter ministeriets udmelding, så jeg tror, at det er vigtigt, at vi ikke træffer beslutninger for hurtigt, hvor vi stadig er påvirket af det hele. På den måde får vi tid til at vænne os til det og fornemme, hvordan vi bedst udnytter mulighederne,” siger Lone Sandholdt Jacobsen.