Gymnasium efterlyser debat om elevers misbrug af it i timerne

Skjern Htx sagde ja til at lade TV2 filme elevernes brug af blandt andet Facebook og computerspil i timerne for at få andre gymnasier til at tage problemet alvorligt, så der kan skabes fælles løsninger. Men det holder hårdt.

At elever i gymnasiet flittigt sender sms’er, går på Facebook og spiller computerspil i timerne vakte givetvis opsigt rundt om i de små hjem, da TV2 for et par uger siden sendte programmet ”Når mobilen ta’r magten.”

En 1. g fra Skjern Htx spillede en væsentlig rolle i udsendelsen, men problemet er ikke et vestjysk fænomen. Det er landsdækkende, og derfor sagde Htx Skjern ja til at medvirke.

”Hvis vi kan hjælpe ved at vise, at vi står med en udfordring i gymnasiet, gør vi gerne det, så vi kan få en debat om det,” siger Niels-Arne Hansen. Han underviser i historie og kommunikation og it og var med i udsendelsen som en af klassens lærere.

Tv-holdet satte måleudstyr på elevernes computere i en uge. Resultatet viste, at de i timerne besøgte hjemmesider, som ikke havde med undervisningen at gøre, i 44 procent af den tid, de var på skolens netværk.
Det svarer til, at hver elev i gennemsnit brugte 20 minutter om dagen på at tjekke Facebook, se video på Youtube og film på Netflex, shoppe og spille computerspil. Et resultat, der ikke overrasker Niels-Arne Hansen.

”Det er altid lidt kunstigt at have et tv-hold på besøg, så måske gik eleverne lidt oftere ind på andre sider end normalt. Samtidig lod vi lærere måske stå lidt til i den uge, for de unge har selv et ansvar for deres uddannelse. Men der er ingen tvivl om, at gymnasierne har et problem,” siger Niels-Arne Hansen.

Rektor ærgrer sig over misforståelse
Selv om målingen kun gjaldt den tid, eleverne var på skolens netværk, har mange opfattet det som om, at eleverne var på ikke-relevante hjemmesider i 44 procent af undervisningstiden.

Det ærgrer rektor John Lemming.

”Det flytter fokus, at folk hører noget andet, end det der bliver sagt. Mange af mine rektorkolleger har også hørt forkert, og det får dem til at sige, at det problem har de ikke. Det gør det svært at rejse en debat om elevernes computerforbrug.”

TV2 har lavet en måling blandt 2.500 gymnasieelever, som viser, at privatforbruget hos eleverne på Skjern Htx ligger på landsgennemsnittet. Det understreger, at alle gymnasier har problemet, mener John Lemming.

”Vi var nogle af de første til at udlevere computere til eleverne. Dengang fandtes Facebook ikke. I dag kan de ikke være på nettet uden konstant at blive kontaktet, og for mig er der ingen tvivl om, at vi har brug for en pædagogisk holdning til computeren. Eleverne bruger den aktivt i undervisning, men de har to-tre andre lag åbent samtidig, og det forstyrrer dem. Hvis vi havde vidst, hvad der skulle til for at løse problemet, havde vi ikke deltaget i udsendelsen,” siger han.

Andre kan heller ikke lade være
En pædagogisk debat kræver, at landets øvrige gymnasier anerkender, at de er omfattet af problemet, mener John Lemming.

”Først da kan vi begynde at diskutere, hvordan vi bruger mediet i undervisningen, uden at det fører til misbrug. Tv-udsendelsen viste, at folk på ferie og på barselsstuen heller ikke kan lade være med at gå på nettet. Som uddannelsesinstitutioner er vi nødt til at tage ansvar og diskutere, hvad vores rolle er. Vi skal dele viden og melde ud.”

Det er ikke rart at erkende, at man ikke har styr på sine elever, medgiver rektoren.

”Alle ved med sig selv, at eleverne bruger computeren til andet end det, de skal. Jeg hører fra virksomheder, at medarbejderne ikke længere taler sammen i frokostpausen, fordi de sidder med deres computere. Eleverne oplever det samme hjemme hos forældrene. Du og jeg gør det også. Men det skal ikke afholde os fra at diskutere åbent, hvad vi kan gøre ved det. Derfor sagde vi ja til at medvirke i tv,” siger John Lemming.

Fire nye regler er udtryk for afmagt
Foreløbig har Skjern Htx indført fire regler i kølvandet på ”Når mobilen ta’r magten”:

  1. Hver lektion begynder, uden at computeren er fremme.
  2. Eleverne må kun bruge computer, når det er nødvendigt for undervisningen.
  3. Eleverne i 1. g afleverer deres mobiltelefoner i en holder, når timen begynder. Ordningen bredes sandsynligvis ud til 2. og 3. g i løbet af efteråret.
  4. Lærerne bruger ikke Facebook til at kommunikere med eleverne. Så har eleverne ikke en undskyldning for at være på Facebook i timerne.

I bund og grund bryder John Lemming sig ikke om de fire regler.

”De er baseret på forbud, men det er ikke konstruktivt. Jeg føler det mere som afmagt, for lige nu har vi ikke en andre løsninger,” siger rektoren.

Et felt fyldt med dilemmaer
En holder til elevernes mobiltelefoner er en god praktisk løsning. Men beslutningen om Facebook har mere symbolsk værdi end egentlig effekt, vurderer Niels-Arne Hansen.

”Der er mange dilemmaer i det her. Nogle lærere tager gerne en folkeskolelærers maske på og siger ”Du må ikke!” mens andre mener, at vi skal forberede eleverne til at være selvstændige studerende. På samme måde overvejede vi på et tidspunkt at spærre ip-porten til Facebook, men eleverne finder hurtigt en måde at låse den op på. Desuden er det dobbeltmoralsk, at vi taler om ytringsfrihed i samfundsfag, hvis vi samtidig censurerer eleverne.”

Et truthorn fanger ikke opmærksomheden
Reglen om at holde computeren lukket fra timens start har Niels-Arne Hansen praktiseret i flere år for at få elevernes opmærksomhed.

”Når jeg har brugt lang tid på at gøre et oplæg spændende, vil jeg have kontakt til eleverne, så vi kan få en dialog. I min gymnasietid var vi også ukoncentrerede. Vi flirtede og skrev sedler til pigerne, men vi var til stede i rummet. Computeren bringer eleverne et andet sted hen mentalt,” siger historielæreren og peger på, at det er vi vigtigt for mennesker, at vi taler med hinanden.

”Kommunikation skaber bånd mellem mennesker. Derfor er det bekymrende, at vi bliver afbrudt hele tiden. Jeg kan lave nok så spændende undervisning med filmklip, animationer og truthorn, men jeg kan ikke konkurrere med et computerspil eller med kæresten, som skriver en besked på Facebook. Dertil kommer, at vi har undervisning, som er kedelig, men nødvendig, og som kræver koncentration,” siger Niels-Arne Hansen.

Det ligner rigtig afhængighed
I 2010 lavede Niels-Arne Hansen et forsøg med sine elever for at vise dem, at de ikke kan følge med i flere ting på samme tid.

I forsøget blev eleverne sat sammen to og to. Den ene skulle via internettet fortælle, hvad den anden skulle tegne. Da de byttede roller, skulle eleverne tegne, samtidig med at Niels-Arne Hansen holdt foredrag.

”Resultatet viste eleverne, at de enten var nødt til at koncentrere sig om at tegne eller om at lytte. Jeg troede i min naivitet, at det ville få dem til at lukke computeren, når jeg talte. Men computerspil er designet, så de frigiver endorfiner, og den kemiske effekt i hjernen gør, at man ikke kan kæmpe imod med fornuften. Det er langsomt gået op for os, at det ligner rigtig afhængighed: Eleverne undervurderer deres eget forbrug, de mener sagtens, de kan styre det, og de lover at lade være. Men de gør det ikke,” siger Niels-Arne Hansen.

Lærere må vise et fornuftigt forbrug
Mange elever vil gerne have et skub i den rigtige retning, oplever Niels-Arne Hansen.

”Det skal være et anderledes puf end ”Du må ikke.” Måske skal vi i højere grad undervise, så eleverne ikke er så afhængige af computeren. Jeg er for eksempel begyndt at printe længere tekster ud, og i gruppearbejde kan meget også løses på papir. De fleste elever vil gerne lære noget, men de har computeren så langt inde under huden, at de ikke kan lade være med at reagere, hvis den er tændt, og der popper en besked op.”

Niels-Arne Hansen betragter computeren som den største ændring, der er sket i læringsrummet.

”Vi har ikke haft andre læringsværktøj, som i den grad også er en underholdningsmaskine. Vi kan ikke smide den ud af undervisningen, men vi er nødt til at påtage os ledelsesrollen og vise eleverne en fornuftig brug af computeren,” siger Niels-Arne Hansen.