Du er her
TEMA
|
02. dec 2011

Gymnasiet taber drengene

60 procent af studenterhuerne landede sidste år på hovedet af en pige. Drengene er klemt. Både grundskolen og gymnasiet er pigeskoler, og det er et problem, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Af: Tina Rasmussen

Drengene er i undertal på landets gymnasier. Af de 37.476 danske unge, der sidste år afsluttede en gymnasial uddannelse, var kun 16.286 af dem drenge.

Det svarer til, at kun 4 ud af 10 studenterhuer landede på hovedet af en dreng. Samtidig viser eksamenskaraktererne, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne. Og på både det almene gymnasium, hf og teknisk gymnasium er der en større andel af drenge end piger, der falder fra.
"Pigerne klarer sig generelt bedre i uddannelsessystemet end drengene. Det er pigerne, der i dag indtager de højere uddannelser. Det er ikke kun et dansk fænomen, men et problem i stort set alle vestlige lande," siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Han er leder af det nye Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, der sidste år modtog 53 millioner kroner til - over fem år - at forske i, hvorfor og hvornår det går galt for de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.
"Drengeproblematikken er netop et af de områder, vi skal kigge på," siger Niels Egelund.

Han kalder det problematisk, at drengene sakker bagud, og mener, at en af årsagerne er, at det danske skolesystem favoriserer pigerne.
"Den danske folkeskole er blevet en pigeskole. Undervisningen er for lidt orienteret mod drengene. Det gør, at der er et stort gab mellem drenges og pigers trivsel og motivation i skolen."

Ingen krig og kamp
Ifølge Niels Egelund er drenge mere til hierarki, konkurrence, udfordringer og fysisk udfoldelse end piger.
"Hele den der genetiske arv kan vi ikke bare lægge fra os. Men de behov får drengene slet ikke dækket i skolen. Her er der meget gruppearbejde og meget lidt konkurrence, og det gør, at en del drenge ret tidligt får nogle meget negative holdninger til skolen," siger han.

Det kan godt være, at man på mange folkeskoler tænker over, at der er forskel på kønnene, og at man bør tage højde for det i undervisningen. Men i praksis gør man ikke meget ved det, påpeger DPU-professoren, der er aktuel med bogen Folkeskolens udfordringer.
"Ser man for eksempel på indholdet i de bøger, eleverne læser i 1. klasse, så er det altså meget tøset. Der er sgu ikke meget krig og kamp med vindere og tabere."

Han understreger, at det pigevenlige skolesystem ikke er kommet for nylig. Skolen har altid bygget på, at man skulle være god til at sidde stille og tilegne sig nogle færdigheder.
"Men hvor de skoletrætte drenge i gamle dage kunne nøjes med at gå syv år i skole og alligevel få et job, er situationen i dag en helt anden," siger Niels Egelund.

Brug for mere it
Også gymnasiet appellerer ifølge Niels Egelund i højere grad til pigerne. Og gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, har med et øget fokus på tværfaglighed ikke gjort det nemmere for drengene. Han begrunder det blandt andet med, at drenge generelt er mere til at fordybe sig i snævre og klart definerede faglige områder, mens piger er bedre til at have en almen og bred tilgang til tingene.

Niels Egelund mener, at det er yderst relevant at se på, hvordan undervisningen i gymnasiet kan indrettes, så man bedre kan fastholde drengenes interesse.
"Jeg mener, at det skal gøres mere tydeligt for drengene, at de kan konkurrere med sig selv. Det er jo bemærkelsesværdigt at se, hvor meget drenge kan gå op i at score flest point, når de spiller computer. Måske kunne man bygge noget tilsvarende ind i undervisningen og samtidig øge brugen af it," siger Niels Egelund.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.