Artikel
“Gymnasiet bliver misbrugt”
No image

“Gymnasiet bliver misbrugt”

5 skarpe

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

"Gymnasiet bliver misbrugt"

 

 

En række gymnasier er begyndt at undervise de svage og stærke elever hver for sig i flere fag. Både fornuftigt og grotesk, mener Marie Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og tidligere gymnasielærer.

 

 

Flere gymnasier og hf-kurser niveaudeler eleverne i flere fag. Hvad mener du om det??Det er helt forståeligt. Det er det eneste fornuftige, når gymnasierne optager så mange elever, som de gør, for så står de med en meget bred elevgruppe. Forskellen på de dygtigste og dårligste elever gør det umuligt at undervise en hel klasse på samme måde. Ved at niveaudele eleverne får de hver især en bedre undervisning. Men det er dybt problematisk og grotesk, at man er kommet dertil.??Hvorfor er det grotesk??Fordi gymnasiet i sig selv burde være en niveaudeling. I dag går cirka 75 procent af en ungdomsårgang i gymnasiet. Det, synes jeg, er helt grotesk. Sådan er gymnasiet ikke tænkt. Gymnasiet er en boglig uddannelse, der retter sig mod universitetet. Men 75 procent af en ungdomsårgang skal ikke på universitetet, så det er et misbrug af gymnasiet. Det skal vi have rettet op på. Opgaven skal ikke være at få alle igennem gymnasiet. Opgaven er at fastholde et højt fagligt niveau. Det er fint, at vi har målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men at niveaudele eleverne i gymnasiet er ikke den rigtige måde at nå målet på. ??Hvor mange af de elever, der går i gymnasiet i dag, burde ikke gå der??Det er svært at sige. Men man kunne jo begynde at sortere i eleverne via optagelseskrav, så man kun optager dem i den bedste ende. Om det så bliver 30-40 procent af en ungdomsårgang, er ikke til at sige. Og kommer der en intelligensrevolution i Danmark, skal der selvfølgelig være plads til flere. Der skal ikke være en bestemt kvote. Det skal være evner, det kommer an på. Det er det tydeligvis ikke i dag, når gymnasierne er nødt til at niveaudele eleverne. ??Hvad er det, der er brug for??Niveauet i gymnasiet skal hæves, så eleverne er klar til at begynde på universitetet. I dag klager universiteterne over, at studenternes faglige ballast ikke er god nok. Men niveauet skal også hæves, så man udfordrer eleverne i en sådan grad, at de ikke gider gå tre år på en erhvervsskole bagefter. Det er jo et faktum, at en stor del af studenterne i dag tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er simpelthen spild af samfundsressourcer. Selvfølgelig er det godt, at mange gerne vil have en ungdomsuddannelse. Men det er altså ikke godt, at der er mange, der skal have to ungdomsuddannelser. Samtidig skal vi kigge på de øvrige ungdomsuddannelser, så vi forbedrer alternativerne til gymnasiet. ??Hvordan forbedrer man alternativerne??Erhvervsuddannelserne skal styrkes. Det kommer vi ikke uden om. Vi kan jo se, at der er et kæmpestort frafald, og at deres prestige er meget lav. På det punkt skal der ryddes op. Desuden kan man overveje, om man skal lave et toårigt bogligt alternativ i stil med den gamle realskole, som kunne give adgang til nogle af professionsbacheloruddannelserne.

 

 

MARIE KRARUP?Født 6. december 1965. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti siden valget i 2011. Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget. Uddannet cand.mag. i øststatskundskab og samfundsfag fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet i 1996 og reserveofficer fra Svanemøllens Kaserne i 1987. Har blandt andet været reserveofficer i hæren, assisterende forsvarsattaché ved Den Danske Ambassade i Moskva og lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater