Gymnasiesnyd straffes vidt forskelligt

Rektorer bestemmer selv konsekvenserne, hvis en elev fusker med de daglige opgaver. Det giver ulige vilkår for landets gymnasieelever, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som ønsker nationale retningslinjer for, hvordan gymnasierne straffer for snyd.

Hvor nogle gymnasier smider en elev ud, som bliver taget i at fuske med en aflevering for anden gang, ville samme elev på andre gymnasier i stedet blive kaldt til en vejledende samtale. Modsat en eksamenssituation, hvor Ministeriet for Børn og Undervisning har fastlagt landsdækkende regler om snyd, og konsekvenserne derfor er ens for alle, er det noget andet, hvis snydeopgaven afleveres i løbet af skoleåret.

Når det gælder de almindelige afleveringer, er det nemlig op til hver enkelt skole og dens ledelse at bestemme straffen for fusk. En rundspørge til 71 skoler viser, at der er markante forskelle på, hvordan snyd straffes i det daglige.

DGS: Giv os ens regler
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) vækker håndteringen af snyd langtfra begejstring.
"Det er rigtig skidt, for der skal ikke være forskel på den uddannelse, man får, og de vilkår, man har, for at tage den - uanset hvilket gymnasium man går på," siger formand Martin Schäfer.

Han understreger, at DGS ikke synes, at det er i orden, at nogle elever vælger at snyde, men når det sker, er det vigtigt, at hammeren falder ens alle steder, modsat hvad der er tilfældet i dag.
"Det er et problem, og der bør laves et sæt nationale retningslinjer, i forhold til hvordan man straffer for snyd," lyder det fra Martin Schäfer.

På to ud af tre af de 71 adspurgte gymnasier har lederne anlagt en såkaldt hård og kontant linje over for de elever, som ikke har rent mel i posen, når de afleverer opgaver. Her bliver eleverne typisk mødt med en skriftlig advarsel første gang, anden gang bortvisning i et par dage og tredje gang permanent bortvisning.

Omvendt svarer cirka en tredjedel af skolerne, at de kører en såkaldt blød linje over for snyd, hvor det eksempelvis er læreren, der tager en samtale med snyderen, også hvis der er tale om gentagne tilfælde, ligesom de vælger ikke at give skriftlige advarsler.

I Rektorforeningen finder man det ikke problematisk, at en gymnasieelev på en skole kan blive smidt ud for den samme mængde snyd, som en anden gymnasieelev på naboskolen kommer til samtale om.
"Det er godt, at gymnasierne gør det på den måde, de finder rigtigt," siger formand Jens Boe Nielsen, der ikke går ind for nationale retningslinjer. Han understreger, at der både kan være forskellige regionale og pædagogiske årsager til den snydepolitik, de forskellige skoler har.
"Der vil være skoler i Jylland, hvor det er en bedre metode, at man lige tager en snak med eleven, og så er der nogle andre steder, hvor det er mere hardcore."

Snak eller bortvisning
På nogle gymnasier bliver elever, der har snydt gentagne gange, mødt med pædagogiske snakke og slipper uden skriftlige advarsler, mens elever andre steder bliver bortvist i flere dage, hvis de bliver taget i opgavefusk mere end én gang - nogle risikerer endda at blive smidt helt ud. Frederiksværk Gymnasium på Nordsjælland er et af de gymnasier, hvor man har valgt at håndtere problemet med snyd gennem samtaler.
"Vi har lagt en pædagogisk blød linje, om du vil, fordi vi tror på, at sund fornuft bider på de fleste," forklarer rektor Johnny Simonsen.

I første omgang tager læreren, der har fanget en elev i at snyde, en snak med vedkommende, næste gang venter en samtale med en studievejleder, og hvis det sker tredje gang, foregår snakken på rektors kontor. Under samtalerne får eleverne forklaret, at det er en dårlig ide, at de snyder, og det er for deres egen skyld, at de skal lave deres opgaver.
"Det, vi jo så også gør, er at prøve at finde frem til de grunde, der kan være til, at de snyder. De grunde skal vi have frem, så de ikke gør det igen," siger Johnny Simonsen.

På Odsherred Gymnasium er der heller ikke nogen elever, der bliver smidt ud for snyd.
"Det er ikke et problem, vi kan straffe os ud af," forklarer rektor Aksel Goth.

Når en af skolens elever bliver taget i at snyde, venter der en mundtlig skideballe fra rektoren, og opgaven skal skrives om. Ifølge Aksel Goth er der alt for meget skriftligt arbejde i gymnasiet, og derfor opfordrer han sine elever til at komme til ham, hvis de ikke kan overskue en aflevering.
"Jeg har den opfattelse, at de unge er så pressede, at det er bedre at blive fritaget for en opgave end at snyde," lyder det fra rektoren på det nordvestsjællandske gymnasium. ??En noget anden holdning til opgavesnyd finder man i det østjyske.
"Jeg har den holdning, at jo tidligere man sanktionerer snyd, jo tidligere lærer de, at det ikke kan betale sig," siger rektor på Horsens Statsskole Mette Mølgaard Pedersen.

Første gang en elev træder ved siden af den lovlydige opgavesti, får vedkommende en mundtlig advarsel, snyderiet noteres i et intranetsystem, og afleveringen bedømmes til minus 3, samtidig med at eleven bliver bedt om at skrive en ny opgave, uden at den tæller nogen steder. Anden gang følger en samtale med en pædagogisk leder og en skriftlig advarsel. Mens tredje gang betyder permanent bortvisning.
"Hvis jeg tager en for snyd i 1.g, og sanktionerne er barske, lærer de den lektie, at det ikke kan betale sig. Så er de ikke så tilbøjelige til at gøre det på et senere tidspunkt i gymnasiet, hvor det måske har nogle meget store konsekvenser for eleven," forklarer Mette Mølgaard Pedersen.