Gymnasieskolen [2004/04/Artikler/a10.htm]

Gymnasieskolen Gymnasieskolen Jobannoncer Fra læser til læser Anmeldelser GL´s Homepage Søg Abonner Medieinformation Deadlines Kolofon Index 2003 Andre artikler 13-skalaen stårstærkt Stor tilfredshedmed jobbet som tillidsrepræsentant OK 05: Mange ting skal falde i hak Vi skal væk fra differentiering i OK 05 Molière og Kafka vinder over Holberg og Sørensen Dødsmærkede gymnasier får garrotteringen udsat Virtuelle frontløbere vedLimfjorden Moduler er hemmeligheden Synspunkt: Skal vi bare lukke øjnene? Nærum Amtsgymnasiumer et arkitektonisk mesterværk Fast Menu Faglige foreninger Lokale bestyrelser Faglig information --> Offside Debat Mindeord --> Varia Adresser Artikel Nærum Amtsgymnasium er et arkitektonisk mesterværk Af Ole Jellingsø Fagligheden har fået fine vilkår, men undervisningsområderne er overraskende traditionelt bygget op på det flotte gymnasium. En solrig 20. januar fejrede Københavns Amt indvielsen af et nyt gymnasium placeret tæt ved Nærum Hovedgade under overskriften: Et Gymnasium til Fremtiden.Undervisningsministeren indledte indvielsen fulgt op af amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, som selvfølgelig var glad over, at Nærum er det første nye gymnasium, siden Københavns Amt indviede Høje-Tåstrup for mere end 20 år siden. Amtsborgmesteren begrundede placeringen med en betydelig vækst i tilgangen til gymnasiet i netop denne tætbefolkede del af amtet, prognoserne siger 71% af en ungdomsårgang.Amtets U & K-formand pegede på nybyggeriets tilpasning til fremtiden, til et opgør med det gamle skema og den klassedelte skole. Nu skal det være selvstyrende elevgrupper i en virtuel skole, mente han.Skolens rektor Preben Bruun sagde i sin velkomst: »At fagligheden vil stå centralt i alt, hvad vi laver«. Det er vel en meget god beskrivelse af opbygningen og indretningen af det nye gymnasium. Fremtidens gymnasium Nærum Gymnasium er en gennemført spændende bygning, et arkitektonisk mesterværk, som det ikke bliver let at leve op til for landets øvrige amter. Det er et rummeligt hus, domineret af skæve vinkler og buer, som giver den monumentale bygning en oplevelse af nærhed og en glæde ved at kigge sig omkring.Er det så gymnasiet til fremtiden? Der er ingen tvivl om, at fagligheden har fået fine vilkår. Ikke desto mindre er undervisningsområderne overraskende traditionelt opbygget, arealerne er vel i bund og grund de samme som i Høje-Tåstrup, om end der er flere m2, et stort videnscenter og nogle større og mere fleksible lokaler. I amtets pressemeddelelse siges der: »At den fysiske udformning skal understøtte en undervisningsform, hvor de unge udvikler sig fra skoleelever til studerende. Arkitekturen skal muliggøre, at der kan være meget klasseundervisning i 1.g over mere projektundervisning i 2.g til en høj grad af selvstændigt arbejde i 3.g.« Det er da muligt at leve op til denne målsætning, men arkitekturen lægger ikke op til dette. Det havde f.eks. været spændende med et 3.g-studiemiljø uden de mange gammeldags klasser. Men skolen har bevidst valgt lokalemæssigt at blande årgangene. Nærum Gymnasiums lærere og elever kan kun lykønskes med deres nye fornemme, rummelige og veludstyrede arbejdsplads.Et konkurrenceprojekt I maj måned 2000 udskrev Københavns Amt en indbudt totalentreprisekonkurrence med seks deltagende firmaer. September samme år blev arkitekterne Dall & Lindhardtsen fra Hillerød vindere. I august 04 mødte eleverne til de første otte klasser, tre sproglige og fire matematikere, og om nogle måneder er idrætshallen også færdig. Konkurrencens resultat er blevet et unikt bygningsværk. Skolen er bygget til ca. 850 elever fordelt på 30 klasser, ca. 80 lærere og omkring 15 i administrationen. De har 14.000 m2 til deres rådighed.Set udefra møder man en trekvart firkantet, uregelmæssigt udseende bygning. Man kan se fire etager i den ene ende og tre etager i den anden. De lette ydervægge er træbeklædte med sorte vandrette metalskinner, der skal fungere som små tagrender og store lidt uregelmæssige vinduesbånd. Tilsammen gør det den store skæve kube iøjnefaldende og giver det store hus en lethed og et varmt udseende. Bygningen har fladt tag, med en hældning på syv grader. I taget er der indlagt et diagonalt ovenlysbånd og mange runde ovenlys tilfældigt placeret som stjernerne på himlen. Et så imponerende hus ville næppe være blevet opført, hvis ikke det var et konkurrenceprojekt. Det skal Københavns Amt have ros for. Desværre er det blevet en uskik at ende med en lukket konkurrence mellem kendte navne. Det gør det meget vanskeligt for yngre ukendte tegnestuer at slå igennem med nye ideer, især nye spændende arkitektoniske bud på fremtidens undervisningsarealer. Agoraen Når man kommer ind gennem hovedindgangen, skal man være en meget forvænt arkitekturelsker for ikke at gispe lidt ved det umiddelbare synsindtryk. Indvielsesgæsterne vaklede lidt mellem en imponerende lufthavnshal eller en kunstnerisk forhal til et stort operahus.Umiddelbart ses et meget stort areal åbent op gennem alle etagerne, og åbent udad gennem store glasvægge. Arealet fornemmes rundt, men rundingen er ustandselig brudt af indskudte huse. Det meget store flisebelagte torv, agoraen, pletvis udsmykket med nedlagt marmormosaik, er det lokale samfunds omdrejningsakse og samlingssted.Monumentalt er der midt i agoraen en stor »spansk trappe« op til første etage, til en stor åben balkon og til det store buede glashus i to etager, skolens centrale studiecenter, som hænger ud over trappen ind i det åbne rum, båret af to søjler. Det er et dristigt og et imponerende arkitektonisk indfald. Fra agoraen kigger man op på Olympen.Til venstre for indgangen er det runde rum afgrænset af et teatralsk opbygget klassetrinsauditorium på 200 m2 til 150 elever. Foran er der en mindre trappeopbygning, der skal fungere som en lille primitiv scene, der kan bygges ud. Desuden brydes rummet af fire tårne, med gruppe- og depotrum på de tre etager. Endelig er der, i det store runde areal, caféborde og stole til elevophold og spisning, her er kantinekøkken og udleveringsrum. Umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, at så mange elever kan spise i det flotte, men vel ikke hyggelige rum. Balkonen på første etage, der også er møbleret med caféborde, er et mere intimt spisested, hvor 200 elever kan spise og nyde omgivelserne. Den runde agora skal også fungere som samlingsareal, til fællestimer, morgensamling, aftenarrangementer m.m., vel med den store trappe som de mere uformelle siddepladser. Runde hjørner, firkantet bygning Den spændende runde agora placeret inde i den skæve femkantede bygning giver tre spændende hjørner på hver etage som bindeled til klasselokalerne, som alle er placeret langs med ydermuren.Der er der syv åbne decentrale studiecentre på hver godt 200 m2. De er i umiddelbar forbindelse med klasselokalerne og med tårnenes grupperum, og med agoraen gennem de store runde støjisolerende glasfacader, og med omverdenen gennem en vinterhave, som giver dagslysindfald. Det er blevet til meget venlige, lyse arealer.To af de decentrale studiecentre på de to øverste etager er knyttet til naturfagsklasserne og forsynet med installationer til laboratoriearbejde.Studiearealerne, der er forsynet med computerøer, er lidt kedeligt møbleret, primært med samme borde og stole, som klasselokalerne. Undervisning og arbejde Umiddelbart ved indgangen ligger studievejledningen, kontorer og administrationen, som lidt bureaukratisk har en elevskranke med en betjeningslem til omverdenen. I samme hjørne er der blevet plads til et stort lærerværelse på 145 m2 og det pædagogiske værksted.Denne etage rummer også de kreative fag, musik med to store lokaler på 100 og 77 m2 samt øve- og redigeringsrum. Billedkunst er på 160 m2 plus lokale til design og mørkekammer. Drama deler i det modsatte hjørne en sal i to etager på 183 m2 med idræt. Yderst i anlægget bag de bærende ganske smukke cementmure, der i støbningen har bevaret træforskallingens furer og er malet lysegule, ligger på de to næste etager 25 normalklasser af forskellig størrelse. De største er på 86 m2 og 77 m2, de 15 mindste er på 60 m2, af disse har fem foldedøre, så de kan blive på 120 m2. I denne tid er det nok væsentligt at hæfte sig ved, at de største er møbleret til 28 elever og de mindste til 24, dvs. ca. 50 i dobbeltklasserne.De forskellige klassestørrelser, den nære sammenhæng til de åbne studiearealer og de små grupperum, giver umiddelbare muligheder stor fleksibilitet i arbejds- og undervisningsformerne.Bortset fra de varierede størrelser er normalklasserne meget traditionelt indrettet. De er møbleret med to-mandsborde med specielt skårede bordplader, som sindrigt kan kombineres på forskellige måder. Katetrene er små og flytbare, nærmest en talerstol på hjul, sindrigt, men mon ikke de fleste undervisere ønsker at bevæge sig frit rundt i lokalet. Alle de ikke bærende vægge er lette opført af gipsonit på stålrammer, som på længere sigt giver lette ombygningsmuligheder og stor fremtidsfleksibilitet. Naturfag Vådområderne er hensigtsmæssigt anbragt over hinanden på de to øverste etager. Rundt om et studiecenter på anden etage er der tre store fysiklokaler på næsten 100 m2 hver, de er indrettet til undervisning af 24 elever i den ene ende og laboratoriearbejde og forsøg i den anden ende og langs væggen. Dertil kommer to fagdepoter og et speciallaboratorium.På tredje etage er der til kemi, biologi og naturfag fire tilsvarende lokaler på 96 m2 og et på 86 m2, dertil kommer fagdepoter og præparationsrum med lærerarbejdspladser. Endelig er der i hjørnet en åben niche med en biologihave. Også her er undervisningslokalerne ganske traditionelle i deres opbygning og indretning. Der er ikke plads til foldedøre på grund af de faste katedre med vand og elinstallationer. Den virtuelle skole Skolen er fra starten udstyret med netværk, der har både fast opkobling til det tunge udstyr i klasserne, og trådløs adgang til IT i alle arealerne. Hele gymnasiet kan principielt betjenes trådløst. Skolen regner med at anskaffe 450 faste pc'er og et par klassesæt bærbare. Alle lærerne har naturligvis også en bærbar. I idrætshallen er der trådløs opkobling til 250 elever og i gymnastiksalen til 75 elever af hensyn til skriftlige årsprøver og eksamen. Det betyder, at de virtuelle muligheder for, at alle klasser, hold eller grupper kan have deres egne kredsløb til brug i den pædagogiske hverdag, hjemme og på skolen, er en realitet. Studiecentret Midt i agoraen hænger det imponerende glashus, det centrale multimediatek, det er nærmest nyreformet, med rundinger, der passer med de runde glasvægge. Det er forbundet med agoraen gennem en udvendig trappe og med anden etage gennem en bred glasgang, på tredje etage er det direkte knyttet til naturfagenes studieareal. Studiecentret er på 300 m2, og balkonen er på 100 m2, det er det elevcentrerede informationscenter, med bibliotekets bøger og computerarbejdspladsernes uanede informationsmængder. En stor lys individuel arbejdsplads med øjenkontakt med resten af skolen, men støjbeskyttet af glasfacaden. Lærerarbejdspladser Rundt omkring på alle etager er der placeret syv rum med 84 individuelle lærerarbejdspladser, med masser af reolplads. Dvs. hver lærer kan få sin personlige arbejdsplads. I de fire største er der 14 pladser, i det mindste otte. Det er et gode, at alle har en arbejdsplads, men fremtidens vækst i individualisering af undervisningen vil kræve mange samtaler mellem lærer og elev i fred og ro, og det er de tæt befolkede rum ikke velegnede til. Det er, som om den meget åbne skole mangler stille, lidt isolerede kroge, hvor der kan tales og arbejdes i fred og ro. Tillykke Der står så kun tilbage at håbe på, at Københavns Amt vil vise et lignende storsind over for deres gamle gymnasier f.eks. i Gentofte, inden de kommunale strukturændringer og en evt. taksameterordning ender med at skabe A- og B-gymnasier. Ole Jellingsø er tilknyttet Gymnasieskolen i forbindelse med renovering og nybyggeri af uddannelsesinstitutioner. Blad-nr.:04/2004 Gymnasieskolen, Vesterbrogade 16, 1620 København V, Tlf. 3329 0900, Fax. 3329 0909, E-mail. gymnasieskolen@gl.org