Du er her
Nyhed
|
15. jun 2016

Gymnasiereform udelukker mange sprog

Fremtidens studenter skal have globale kompetencer, står der i gymnasiereformen. Men det bliver svært, når man udelukker så mange fremmedsprog i gymnasiet, lyder dommen fra sproglærere.

Af: Malene Romme-Mølby

Nogle sprog er meget vigtigere end andre. Det lægger den nye gymnasiereform op til.
Tysk og fransk får nemlig særstatus frem for de øvrige fremmedsprog.

Både den nuværende og den tidligere regering lagde ikke skjul på, at man foretrak, at elever fortsatte med deres fremmedsprog fra folkeskolen, da eleverne dermed ville opnå et højere niveau.
Det var dog stadig muligt at starte på et nyt fremmedsprog i gymnasiet. Kravet var blot, at begyndersprog skulle være på A-niveau.
Det bliver sværere nu.

Kørt over
Begyndersprog som spansk, italiensk, russisk og kinesisk indgår kun i én supersproglig studieretning på stx.
Det undrer både Spansklærerforeningen og Kinesisklærerforeningen.

“Vi stiller os uforstående over for det, og vi er vrede over, at spansk er blevet kørt over på den måde,” siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Hun troede først, at der var tale om en fejl i aftaleteksten.

Kinesisk bliver med reformen indført som 2. fremmedsprog på linje med de øvrige begyndersprog.

“Vi var først meget positive over, at kinesisk er blevet skrevet ind i bekendtgørelsen. Men så indså vi, hvor dårlige vilkårene er for begyndersprog. Vi frygter, at det næsten vil være umuligt for mange skoler at oprette kinesisk,” siger Sidsel Rastrup Magnussen, der er formand for Kinesisklærerforeningen.  

På hhx kan begyndersprog ud over fransk og tysk kun vælges på enten A- eller B-niveau på én sproglig studieretning.

Forfordeling af sprog
Begynderfransk og -tysk har derimod bedre vilkår. De indgår som studieretningsfag i to samfundsvidenskabelige, tre sproglige og to kunstneriske studieretninger på stx og i fem studieretninger på hhx.
Det er en af de ændringer, der er føjet til regeringens oprindelige udspil efter partiernes forhandlinger.

“Det er uforståeligt for os. Politikernes argument for, at færre elever skal have begyndersprog, har været, at eleverne ikke blev dygtige nok til et begyndersprog på tre år i gymnasiet. Men det må vel også gælde fransk og tysk som begyndersprog,” siger Irma Kobæk.

Er den globale verden i Europa?
Politikerne har også påpeget, at gymnasieelever skal opnå globale kompetencer i gymnasiet. I gymnasiereformen står der: ”Elevernes globale kompetencer skal styrkes gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.”

Men det er svært at se i gymnasiereformen, mener Kinesisklærerforeningen.

“Politikerne siger et og gør noget helt andet, for reformen prioriterer europæiske sprog frem for et globalt udsyn. Jeg ville ønske, at de ville kigge ud over Europas grænser,” siger Sidsel Rastrup Magnussen og tilføjer:

“Det undrer mig, når vi oplever stor opbakning fra erhvervslivet, der bekræfter, at fremtidens kompetencer blandt andet er kinesisk og andre fremmedsprog.”    

Tilbage til grengymnasiet
Spansklærerne ærgrer sig også over det snævre sprogudbud.

“Jeg føler mig sat tilbage til det gamle grengymnasium, for vi mangler muligheder for, at sprog samarbejder med andre fag end sprog. Det er ikke en reform, men en regression,” siger Irma Kobæk.

Kinesisklærerforeningen mener også, at politikerne overser, at sprog med fordel kan samarbejde med mange andre fag.

“De overser fuldstændigt vigtigheden af dobbeltkompetencer. For eksempel har en ingeniør, der skal udvikle et produkt til et andet land, stor gavn af at kende sproget både i forhold til kommunikationen, men også i forhold til de interkulturelle kompetencer, som man også opnår ved at lære et fremmedsprog,” siger Sidsel Rastrup Magnussen.

Alle elever kan frit vælge et begyndersprog som 2. fremmedsprog på stx. I studieretninger med to A-niveaufag vil det betyde, at de får fem A-niveaufag - og ikke alle elever har mod på det, påpeger sproglærerne.

Rettelse den 21/6-16: Efter artiklens offentliggørelse er vi blevet bekendt med at følgende sætning ikke er helt korrekt i forhold til valg af begyndersprog på B-niveau:

I alle de naturvidenskabelige studieretninger vil eleverne kunne vælge enten begyndersprog A, hvis de har en AB- studieretning, eller begyndersprog B, hvis de har AA-studieretninger, da to naturvidenskabelige fag på A-niveau åbner for et begyndersprog på B-niveau.

Gymnasieskolen.dk beklager og retter til følgende:

Det er kun elever, der har studieretningsfag matematik A i kombination med fysik og kemi på enten AA-, AB- eller BA-niveau, der kan have begyndersprog B. 

Da de endelige bekendtgørelser for den nye gymnasiereform endnu ikke er udformet, er ovenstående i forhold til nuværende bekendtgørelser.

Kommentarer

2
You must have Javascript enabled to use this form.
Disa Finks billede

Og hvorfor nævnes det ikke, at Engelsk A ikke længere kan indgå i en studieretning på HTX? 

Marianne Roel Messerschmidts billede

Helt enig i hovedpunkterne i artiklen.

Se venligst Politikens debatforum i dag, hvor undertegnede og en anden spansklærer har fået optaget et lignende indlæg.

 

Mvh - Marianne RM, Gladsaxe gymnasium