Gymnasier ruster sig til kampen om eleverne

Med politisk fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse øges kampen om de unge. Nogle gymnasier gør sig allerede til over for elever fra folkeskolen med tilbud ud over den obligatoriske brobygning. Det er en oplagt måde at tiltrække elever på, vurderer ungdomsforsker.

Junior Talent for folkeskoleelever, portrætartikler af succesfulde gymnasieelever i den lokale avis, et tæt samarbejde med den lokale folkeskole om tonede klasser i udskolingen, og 2. g-elever, som underviser i grammatik i 8. klasse.

Det kan blive nødvendigt for gymnasier at skærpe indsatsen for at tiltrække elever i de kommende år. Politikerne har sat kurs mod at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, og til studiestarten til august er der for første gang siden 2001 sket et lille fald i ansøgertallet til gymnasierne.

At gymnasierne ikke kan tage for givet, at de bliver ved med at være lige så attraktive som hidtil, har allerede fået nogle til at gøre en ekstra indsats for at komme i kontakt med elever fra folkeskolen.
Det giver god mening, mener ph.d. og post.doc. Susanne Murning, som forsker i unges møde med gymnasiekulturen på Center for Ungdomsforskning.

”Det er vigtigt for eleverne, at de kender nogle, når de begynder i gymnasiet. Hvis de ikke gør det, er det vigtigt, at de kan genkende sig selv i de andre. De bruger brobygning til at få en fornemmelse af transporttid og studieretninger og til at se, om der er mange på ungdomsuddannelsen som dem selv. Unge vælger efter, om de synes, de hører til,” siger ungdomsforskeren.

Talentforløb afklarer dygtige elever
Viby Gymnasium i Aarhus samler hvert år 50 dygtige elever fra 8. og 9. klasse til Junior Talent, som hen over forår og efterår byder på fem seminardage med undervisning på højt niveau.
Det kan være en dag med science eller med politiske taler.

”Vi får elever til Junior Talent fra mange skoler, også fra nogle som normalt ikke sender elever til os. Eleverne er meget motiverede og interesserede i at lære, men de kan også være uafklarede, fordi de kan lande på alle gymnasieuddannelser. Junior Talent gør dem mere afklarede i deres valg, men de skal ikke nødvendigvis vælge os. Nogle finder måske ud af, at de vil arbejde endnu mere projektorienteret med naturvidenskabelige fag og tager på htx,” lyder det fra uddannelsesleder Tina Ørum Secher.

Fjerritslev Gymnasium har et tæt samarbejde med Fjerritslev Skole, hvor de ældste elever vælger sig ind på klasser med henholdsvis en international, en naturfaglig, en kulturfaglig og en lektiefri toning. I løbet af skoleåret bliver de undervist af lærere fra gymnasiet. Heller ikke her er målet at trække elever til, bedyrer pædagogisk leder Bjarne Edelskov.

”Vi tilbyder både stx, hf, hth og fra i sommer også sosu-uddannelsen, så vi hjælper eleverne med at afklare dem i deres valg,” siger han.

En måde at lette overgangen på
Selvfølgelig tænker gymnasierne på tiltrækning, når de laver ekstra tilbud til folkeskoleelever, siger Susanne Murning. Men det er ikke nødvendigvis det vigtigste mål.

”Gymnasierne har fået større fokus på at fastholde eleverne, og vi kan se i statistikkerne, at en del frafald skyldes problemer med overgangen til gymnasiet, fordi de unge skal finde sig til rette både socialt og fagligt. Derfor gør gymnasierne en indsats for at gøre eleverne til de ’rigtige’ elever. Det vil sige, at de forbereder eleverne på, hvad de går ind til,” siger ungdomsforskeren.
Det er hendes indtryk, at flere og flere gymnasier har ekstra tilbud.

”Nogle gymnasier ligger i områder med lav uddannelsesfrekvens, så her handler det i høj grad om at tiltrække elever. Andre steder drejer det sig primært om at gøre eleverne klar til gymnasiet. Hvis elever har besluttet, at de skal i gymnasiet, kan tilbud om ekstraordinær brobygning være en måde at motivere dem på i slutningen af folkeskolen,” siger Susanne Murning.

Samarbejde løfter eleverne
På Fjerritslev Gymnasium har Bjarne Edelskov fokus på både tiltrækning og motivation.

”Fødselstallet i kommunen falder, så vi har brug for at åbne os for omverdenen. Ikke kun for vores egen skyld, men også for at opfylde målet om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal læse videre. Vi er for jyske til, at vi tør satse på, at eleverne kommer af sig selv, bare fordi de har 40 kilometer til næste ungdomsuddannelse. Desuden vil vi have unge fra for eksempel Aabybro til at vælge os fremfor at tage til Aalborg. Derfor samarbejder vi også med de andre folkeskoler i vores område,” siger den pædagogisk leder.

Samarbejdet med Fjerritslev Skole er dog særlig tæt, og det motiverer eleverne derfra, at de bliver undervist på gymnasiet, som på nogle områder har bedre faciliteter end folkeskolen.

”Vi har for eksempel en magnetomrører. Den giver eleverne på den naturfaglige linje et indtryk af, hvad vi kan byde på, og de oplever, at naturfag hos os trods alt ikke er sværere, end at de godt kan være med,” siger Bjarne Edelskov.

Talentarbejde skaber synlighed
Også Junior Talent for dygtige elever fra 8. og 9. klasse prikker til elevernes selvopfattelse, siger uddannelsesleder Tina Ørum Secher. Samtidig gør tilbuddet Viby Gymnasium synligt over for en attraktiv elevgruppe.

”Vi bruger meget energi på talentarbejde på forskellige fronter, og vi er blevet mere bevidste om, at vi skal vise, hvad vi står for. Ellers vil der være en gruppe elever, som tror, at Viby Gymnasium ikke er interessant,” siger Tina Ørum Secher.

Unge bruger brobygning – både den ordinære og den ekstraordinære – til at få en fornemmelse af, om de hører til, siger Susanne Murning.

”Det kan man godt dyrke i brobygningen, og så kan man bruge elevernes forskellighed i introen i august, så de ikke får indsnævret deres definition af, hvem der ligner dem selv, til nogle få i klassen. Eleverne bliver sårbare, hvis de kun kan samarbejde med to-tre andre,” siger hun.

Fejrer successer
Viborg Handelsgymnasium og andelsgymnasiet Zealand Business College (ZBC) i Næstved har også udadvendte aktiviteter, men det tager først og fremmest afsæt i indvortes brug, fremhæver de.

Kommunikationsafdelingen på Viborg Handelsgymnasium har skrevet portrætter af tre tidligere elever med topkarakterer, som nu læser videre i udlandet, og har fået Viborg Stifts Folkeblad til at bringe dem. Desuden ligger de på skolens hjemmeside.

”Vi har ikke skrevet artiklerne for at skaffe elever, men for at fortælle vores nuværende elever og lærere, at vi er stolte af det, vi gør. Vi skal huske at fejre vores successer, og derfor hænger artiklerne på lærerværelset,” siger rektor Bo Lykke Fredsgaard.

Engelsklærer Heidi Lykke Christensen fra ZBC har haft sine elever i 2. g til at undervise i grammatik i 8. klasse på en lokal folkeskole, men hun afviser, at målet var at kapre elever.

”Eleverne kan sikkert godt huske, at de blev undervist af en gruppe unge, men der skal mere end et enkelt besøg til, før ZBC står branded i deres hjerner,” siger Heidi Lykke Christensen, der ville engagere sine egne elever i læreprocessen ved at lade dem lave opgaver til elever i folkeskolen.

Man kan komme ud i verden
Selv om de tre avisartikler i Viborg først og fremmest er til eget brug, så har rektor Bo Lykke Fredsgaard blik for, at forældre kan have læst dem.

”Som handelsgymnasium er vi ikke så kendte som stx. Mange tror for eksempel, at vores elever ikke kan læse videre, så vi prøver at skubbe til folks billede af os. Hvis en elev i folkeskolen synes, at vi lyder spændende, kan det være, at mor spørger: 'hvad er det for noget.' Så kan eleven svare: ’Se mor, man kan komme ud i verden og blive til noget.’ Det får mor svært ved at argumentere imod,” siger Bo Lykke Fredsgaard.