Gymnasier retter blikket mod drengene

NYHED

Gymnasier retter blikket mod drengene

Nyt projekt skal give opskriften på, hvordan gymnasielærere kan tilrettelægge undervisningen, så den i højere grad fanger drengenes interesse. Og det er der brug for. Det danske skolesystem er pigevenligt, mener kønsforsker.

Tekst: Tina Rasmussen

Hvordan får man flere drenge til at gennemføre en gymnasial uddannelse? Og helst med bedre resultater, så de får lyst til at læse videre.

?Det spørgsmål vil fire nordjyske gymnasier og et voksenuddannelsescenter forsøge at finde svaret på. Her fra skoleårets start tager de hul på et treårigt projekt i samarbejde med University College Nordjylland. Formålet er at sætte fokus på forskellene mellem kønnene i forhold til undervisning. ?

Torben Poulsen, der er rektor på Aalborghus Gymnasium, har været med til at udvikle projektet. Fra hans skole deltager to klasser og 20 lærere. Ideen opstod, da han for et år siden kastede et grundigt blik på elevernes karakterer og kunne konstatere en markant forskel. ?

"Pigerne ligger generelt bedre end drengene. Min teori er, at vi i gymnasiet underviser på en måde, der tiltaler pigerne mere end drengene," siger Torben Poulsen. ?

Det er ikke kun på gymnasiet i Aalborg, at pigerne scorer bedre karakterer end drengene. Eksamenskaraktererne fra de gymnasiale uddannelser på landsplan viser tydeligt, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne. I 2010 var drengenes eksamensgennemsnit på 6,4, mens pigerne i gennemsnit fik 6,8.

Samtidig er det almene gymnasium og hf blevet en verden, hvor drengene er kommet i undertal. Kun 38 procent af de almene studenter og 40 procent af hf-studenterne i år var drenge. Både på det almene gymnasium, hf og htx er der en større andel af drenge end piger, som falder fra uddannelsen undervejs.

Desuden begynder drengene sjældnere på en ny uddannelse, når de dropper ud. Og overordnet set er Danmark et af de vestlige lande, hvor der er størst forskel på andelen af piger og drenge, som får en ungdomsuddannelse.?

Ændre vaner?Projektet skal gøre lærerne klogere på, hvordan de kan tilrettelægge undervisningen, så den både motiverer drenge og piger.

?"Lærerne skal udvikle nye undervisningsformer og ændre på nogle vaner, så de undgår at koble drengene af. Men det handler ikke om at skille drengene og pigerne ad i undervisningen," forklarer Torben Poulsen. ?

Gymnasielærerne, der deltager i projektet, vil få undervisning og coaching af fem lærere fra læreruddannelsen på University College Nordjylland. De kommer blandt andet til at stifte bekendtskab med den såkaldte LP-model. Det er en pædagogisk analysemodel, som har til formål at give den enkelte lærer en forståelse af de faktorer, der udløser og påvirker trivsels- og læringsproblemer i skolen. ?

"Modellen fokuserer på at ændre undervisningskulturen i klassen," siger Jesper Vinther, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen ved University College Nordjylland. ?

Omkring 500 af landets folkeskoler bruger i dag LP-modellen - og med positive resultater. ?

"Erfaringerne fra folkeskolen viser, at det ikke kun er drengene, det gavner. Den svageste del af pigerne bliver også løftet. Jeg forventer, at det samme vil ske i gymnasiet," siger Jesper Vinther. ?

Han påpeger, at undervisningsdifferentiering i det aktuelle projekt ikke bare handler om, at pigerne og drengene nogle gange skal have forskellige opgaver. ?"Det drejer sig også om klar kommunikation i klasselokalet. Det er ikke altid, at alle har forstået, hvilke opgaver læreren har sat dem til at løse," siger Jesper Vinther. ??Drengene er klemt?Professor i sociologi og kønsforsker Martin Munk fra Aalborg Universitet har blandt andet forsket i drengenes ­adfærd i det danske uddannelsessystem. Han mener, at drengene i den grad er klemt, og at det derfor er yderst relevant at se på, hvordan undervisningen i gymnasiet kan indrettes, så man bedre fastholder deres interesse. At pigerne generelt klarer sig bedre, skyldes, at det danske skolesystem er mere pigevenligt, mener han.

?"Undervisningen i både grundskolen og gymnasiet er dialogbaseret, og det er der langt flere piger end drenge, der er klædt på til. Hvis undervisningen var mere konkurrencebetonet, ville det sandsynligvis anspore flere drenge til at gøre sig umage," siger Martin Munk. ?

Han peger på, at gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, har gjort det sværere for drengene på de gymnasiale uddannelser. ?

"Drengene er mere til at fordybe sig i snævre og klart definerede faglige områder, mens pigerne er bedre til at have en almen og bredere tilgang til tingene. I dag er gymnasiet meget projektorienteret og tværfagligt, og de arbejdsmetoder er mere egnet til pigerne," siger Martin Munk. ?

Han forklarer, at drengene generelt har brug for flere klare og håndfaste krav end pigerne. Desuden er det vigtigt, at drengene kan se et klart formål med det, de skal lave. ?

"Det er også tydeligt at se i forhold til drengenes valg af videregående uddannelser. For flere drenge end piger betyder det meget, om de bagefter kan få en fornuftig løn. Der skal være et håndgribeligt resultat," siger Martin Munk. ?

Ud over Aalborghus Gymnasium deltager Thisted Gymnasium og HF, Nørresundby Gymnasium og HF, Vesthimmerlands Gymnasium og HF samt VUC Hjørring i projektet. I alt deltager cirka 300 elever/kursister og 80 lærere. ??Læs mere om LP-modellen på www.ucn.dk