Gymnasier optrapper kampen mod coronasmitte

Blandt andet håndsprit skal forhindre, at corona spreder sig på gymnasierne.

Skoler arbejder ihærdigt for at undgå smittespredning af corona, fortæller arbejdsmiljørepræsentanter. Corona er blevet den nye store arbejdsmiljøudfordring, viser henvendelser til GL.   

Nogle lærere frygter at blive smittet med coronavirus, andre er bekymrede for, at skolen bliver lukket ned igen. Alle forholder sig til coronavirus.

Det fortæller tre arbejdsmiljørepræsentanter om den nye skolestart, hvor smittetallene for corona er steget, og epidemiens alvor igen præger hverdagen på gymnasier og VUC.

I sidste uge holdt de to arbejdsmiljørepræsentanter fra VUC Holstebro-Lemvig-Struer møder med ledelsen om situationen med corona. Her blev det planlagt, hvordan både lærere og elever undgår at blive smittede. Lærerne bliver også hørt i processen.

“Der er flere lærere i alle aldersgrupper, som er bekymrede for at blive smittede, når vi er samlet mange mennesker,” siger arbejdsmiljørepræsentant Peter Hvirvelkær Knudsen.

Den nordvestjyske uddannelsesinstitution har udskudt studiestarten til denne uge for at tage alle forholdsregler og være helt klar. I morgen tirsdag begynder AVU-kursisterne, og onsdag begynder hf-enkeltsfagskursisterne. 

Der er flere lærere i alle aldersgrupper, som er bekymrede for at blive smittede.

Peter Hvirvelkær Knudsen, arbejdsmiljørepræsentant
VUC Holstebro-Lemvig-Struer

“De vil blive mødt af lærere, som guider dem videre til deres lokaler, så der ikke opstår propper og store forsamlinger,” siger Peter Hvirvelkær Knudsen.

Hf-kusisterne på VUC Holstebro-Lemvig-Struer læser udelukkende enkeltfag, og det betyder også, at der bliver flere lokaleskift, og at kursisterne har flere forskellige klassekammerater.

“Vi opfordrer kursisterne til at finde faste studiegrupper med dem, som de har fag sammen med, så de undgår at være sammen med for mange forskellige mennesker,” siger Peter Hvirvelkær Knudsen.

Visirer og mundbind
Arbejdsmiljørepræsentanterne, lærerne og ledelsen har også snakket om, hvordan lærerne både kan undervise og holde afstand. Det er nemt nok at stille sig to meter fra hele klassen oppe ved tavlen. Men hvordan går man rundt og hjælper de enkelte kursister?

“Vi har ikke lavet faste regler om det, og lærerne må selv afgøre, hvor deres grænser går. Der bliver købt visirer og mundbind til de situationer, hvor man ikke kan undgå at komme tæt på. Vi har også snakket om, at vi for eksempel laver skærmdeling, så læreren kan følge med på elevens skærm og hjælpe uden at komme tæt på.

De er 17 år, og de har svært ved at finde ud af ikke at gå tæt på hinanden.

Mette Sørensen, arbejdsmiljørepræsentant
Egedal Gymnasium & HF

Litervis af sprit
Mette Sørensen er arbejdsmiljørepræsentant på Egedal Gymnasium & HF. Hun fortæller, at kollegerne generelt set er lidt bekymrede for, at skolen bliver nødt til at lukke ned på grund af coronasmitte.

Hun mener dog, at ledelse og lærere gør, hvad de kan for at undgå, at smitten spreder sig.

“Vi har fortsat de samme retningslinjer som før sommerferien, og det betyder, at eleverne stadig sidder med en meters afstand til hinanden i klasserne, og at de ikke opholder sig på gangene,” siger Mette Sørensen.

Der bliver også sprittet af til den store guldmedalje, men til gengæld har eleverne svært ved at holde afstand til hinanden.

“De er 17 år, og de har svært ved at finde ud af ikke at gå tæt på hinanden. Det er også svært at forstå, at de godt må være tæt på hinanden i idræt, men ikke bagefter,” siger Mette Sørensen.

Hun mener, at der på Egedal Gymnasium & HF bliver taget hensyn til ansatte, som er udsatte eller nervøse for at blive smittet med corona. Ledelsen har indkøbt mundbind. Og så er idéen opstået, at man kan bede eleverne om at bruge mundbind, hvis en lærer er udsat.

“Der er en lærer på skolen, som tager mundbind med til eleverne i undervisningen. Jeg har hørt, at eleverne respekterer det og bærer mundbindet uden at protestere,” siger Mette Sørensen.

Hun fortæller, at flere lærere er i tvivl om, hvad de skal gøre i forhold til at varetage deres arbejde, hvis de har lidt symptomer på sygdom, som betyder, at de ikke må møde på arbejde.

“Vi er lidt i tvivl om, om de skal lave virtuel undervisning eller melde sig syge. Ledelsen har meldt ud, at man skal ringe til dem, og så finder man ud af en individuel løsning. Vi kunne dog godt tænke os lidt klare udmeldinger om den slags fra GL,” siger Mette Sørensen.

De tillidsvalgte medarbejdere skal inddrages lokalt for at lave nogle gode lokale rammer for den enkelte skole.

Ditte Rask, arbejdsmiljøkonsulent
Gymnasieskolernes Lærerforening

Flere lærere i tvivl
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) modtager sekretariatet flere opkald med tvivlsspørgsmål og bekymring i forhold til coronasmitte. 

Arbejdsmiljøkonsulent Ditte Rask siger, at der i mange tilfælde ikke er enkle svar på spørgsmålene.
“Overordnet set kan vi sige, at de tillidsvalgte medarbejdere skal inddrages lokalt for at lave nogle gode lokale rammer for den enkelte skole,” siger Ditte Rask.

Hun henviser til, at alene skolernes fysiske rammer gør det meget forskelligt, hvordan man sørger for at overholde de sundhedsmæssige retningslinjer som for eksempel afstand. 

“Ifølge arbejdsmiljøloven er det ledelsens ansvar at minimere smitterisikoen, og det er da også vores indtryk, at man bestræber sig på det de fleste steder,” siger Ditte Rask.

Hun siger, at der ikke er et enkelt svar til den medarbejder, som har symptomer og ikke kan møde op på arbejde i forhold til, hvordan arbejdet skal varetages.

“Hvis man er syg, skal man selvfølgelig melde sig syg. Men har man eksempelvis små symptomer eller er hjemme, fordi man har været tæt på en coronasmittet, så skal det aftales lokalt med ledelsen, hvilke opgaver du kan varetage hjemmefra, og eventuelt hvilke du ikke kan,” siger Ditte Rask. 

Gode lokale regler
GL hører også, at lærerne på de enkelte skoler ikke nødvendigvis har samme holdning til, hvordan man skal forholde sig til risikoen for coronasmitte.

“Nogle er bekymrede, nogle er udsatte, og andre synes, man overreagerer. Derfor bør man lokalt inddrage de tillidsvalgte og de andre lærere i at lave nogle gode lokaler rammer og regler, som alle kan forholde sig til, og som også beskytter de udsatte,” siger Ditte Rask.

Et af spørgsmålene, som lærere henvender sig med til GL, handler om, hvordan man både skal leve op til fagets bekendtgørelser og samtidig overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer - for eksempel ved laboratorieforsøg eller i kreative fag. Før sommerferien lavede skolerne nødundervisning, men nu skal skolerne leve op til læreplaner og bekendtgørelser.

“Det er en svær balancegang, som skolerne står i nu. Der er ingen tvivl om, at ledelsen skal overholde retningslinjerne for at minimere smitterisikoen for medarbejdere og elever, og samtidig organisere sig, så bekendtgørelsen også kan overholdes. Det kan nogle steder være en meget vanskelig opgave,” siger Ditte Rask.

Vi siger, “når” vi bliver lukket ned, og ikke “hvis.

Malene Lønstrup Bjørnager, arbejdsmiljørepræsentant
ZBC

“Når vi lukker ned”
På uddannelsesinstitutionen ZBC med afdelinger i blandt andet Ringsted og Slagelse gør man alt, hvad man kan for at undgå, at lærere eller elever bliver smittede, fortæller Malene Lønstrup Bjørnager, som er arbejdsmiljørepræsentant for htx-afdelingerne på ZBC.

“I laboratorieundervisningen anbefales det, at lærerne bruger mundbind, og eleverne skal selv anskaffe sig kitler og sikkerhedsbriller, så vi undgår, at de skal dele. Hvis ansatte føler sig utrygge, så kan de få udleveret mundbind på skolen, og flere er begyndt at bruge dem for eksempel studievejlederne,” fortæller Malene Lønstrup Bjørnager.

Derudover har skolen lavet en række tiltag, som ligner dem mange andre skoler også gør. Der er håndspritdispensere ved hver indgang og ved lokalerne og sprit til at tørre bordene af med. Elever og lærere skal holde til højre på gangene, der bliver gjort ekstra rent på skolen, og der er købt ekstra borde ind til fællesarealerne, som kun må bruges af bestemte klasser til gruppearbejde. 

Alligevel tror mange lærere på skolen, at smittetrykket i samfundet vil stige, og at skolen på et tidspunkt kan blive nedlukket. 

“Vi siger, “når” vi bliver lukket ned, og ikke “hvis”. Vi forbereder os på det. For eksempel bliver der indkøbt nogle gode kameraer, så lærerne kan filme laboratorieforsøg, som eleverne kan bruge under en eventuel nedlukning,” siger Malene Lønstrup Bjørnager.