Gymnasielærere: Svært at finde balancen mellem privatliv og arbejde

Ny undersøgelse viser, at gymnasielærere i højere grad end andre akademikere er utilfredse med balancen mellem arbejde og privatliv.

Flere gymnasielærere føler, at de har svært ved at finde tiden til både at passe deres arbejde og deres privatliv. Det fremgår af undersøgelsen Balancen Mellem Arbejde og Privatliv foretaget af GL’s hovedorganisation Akademikerne (AC). Sammenlignet med det samlede antal akademikere er der færre gymnasielærere, der mener, at de har en god balance mellem deres arbejde og privatliv.

Ifølge arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen er det en udfordring for mange akademikere, at de har jobs, der ikke starter, når de træder ind på arbejdspladsen, og slutter, når de kommer ud. Det kan være en udfordring i forhold til at adskille arbejde og privatliv. 

”Konflikten mellem arbejde og privatliv er en pris, du betaler for at have et arbejde, som du går op i, og som du kan identificere dig med,” siger Tage Søndergård Kristensen, der var professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2000 til 2008. Siden har han været selvstændig konsulent og forsker.

AC-undersøgelsen viser, at det især er de kvindelige gymnasielærere, der føler, at det er svært at skabe balance imellem arbejde og privatliv.

Den fleksible lærer
Lærerne er dog mere tilfredse med balancen imellem privaten og arbejdet, hvis de selv har mulighed for at planlægge deres arbejdstider og have hjemmearbejdsdage, viser AC-undersøgelsen. Ifølge Tage Søndergård Kristensen, hænger det sammen med måden, den typiske gymnasielærer gerne vil arbejde på.

”De fleste gymnasielærere vil gerne have mulighed for selv at kunne styre, hvordan de skal arbejde. Hvis de skal forberede sig, vil de gerne gøre det et sted, hvor de kan få ro, og der er sjældent ro på skolerne,” siger Tage Søndergård Kristensen og uddyber:

”Det kan være, at det giver mening at hente børnene i institutionen og rette opgaver om aftenen. Den fleksibilitet vil gymnasielærerne gerne have,” siger Tage Søndergård Kristensen.

OK 13 kan bære en del af skylden
Så hvorfor lader lederne ikke lærerne have hjemmearbejdsdage og i højere grad planlægge deres arbejdstid?
Tage Søndergård Kristensen mener, at lederne bare prøver ”at følge loven”. Han mener nemlig, at der er en sammenhæng mellem lærernes utilfredshed med balancen mellem deres arbejde og privatliv og de udfordringer, der er kommet i kølvandet på OK 13.

”De fleste lærere betragter nok tidsregistrering og tilstedeværelse som indgribende måder at styre deres arbejdstid på, og det bryder de sig ikke særlig meget om,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Pointe bliver bakket op af GL’s medlemsundersøgelse
Tage Søndergård Kristensen mener, at OK 13 var et forsøg på at skrue gymnasielærernes arbejdsform tilbage til” industrialiseringen”. En ændring, som han mener, ikke har passet godt overens med måden, som gymnasielærere arbejder på. 

”Det er et indgreb, som vidner om, at de, der har foretaget det, ikke ved særlig meget om, hvordan gymnasielærere arbejder,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Hans pointe bliver bakket op af en ny medlemsundersøgelse fra GL. Den viser, at 69 procent af alle gymnasielærere ikke ønsker at have en fast arbejdstid. 

Efter OK 13 er det på de fleste skoler ledelsen, som fordeler skoleårets opgaver. Nogle ledelser inddrager lærere og tillidsrepræsentanter, andre fordeler opgaverne på egen hånd.