Artikel
Gymnasielærere lider af søvnbesvær
shutterstock_176814968

Gymnasielærere lider af søvnbesvær

Mange lærere sover dårligt, viser nye tal. Arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen er bekymret over tendensen. Søvnbesvær er et af de tydeligste symptomer på stress, siger han.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Mange gymnasielærere har store problemer med at sove om natten.

Det viser resultaterne fra de 13 gymnasier, der som de første har afdækket deres professionelle kapital ved hjælp af et nyt spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet.

Næsten hver tredje lærer (29 procent) har ofte svært ved at falde i søvn, og mere end hver tredje lærer (35 procent) vågner ofte for tidligt uden at kunne falde i søvn igen, viser tallene.

Tilsvarende undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at danske lønmodtagere generelt ligger markant bedre på begge punkter.

Symptom på stress
Tallene vækker bekymring hos Tage Søndergård Kristensen, tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nu selvstændig forsker og konsulent.

”Søvnbesvær er et af de sikreste og mest valide symptomer på langvarig stress. Derfor er det bekymrende, at stort set alle de 13 skoler ligger højt i forhold til søvnbesvær,” siger han.  

Kasper Bøcher, der er formand for GL’s arbejdspladsudvalg, er også bekymret. Han kalder tallene for et ”kæmpe problem”.

”Det her bør få en alarmklokke til at ringe ude på skolerne. Der er bestemt noget at tænke over i forhold til stress og trivsel på arbejdspladsen,” siger Kasper Bøcher.

Risiko for hjertekarsygdomme
Indenfor de seneste 10-15 år er forskerne blevet opmærksomme på, hvor afgørende søvn er for vores helbred.

”På kort sigt påvirkes livskvalitet, trivsel og produktivitet. For lærernes vedkommende vil det heller ikke være mærkeligt, hvis undervisningens kvalitet bliver påvirket. På længere sigt påvirkes ens helbred negativt. Vi ved, at dårlig søvn blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme og depression,” forklarer Tage Søndergård Kristensen.

Husk at reagere
Han understreger, at der skal forholdsvis meget til, før søvnmangel bliver et helbredsmæssigt problem. Der sker ikke noget ved en uge med dårlig nattesøvn. Ligesom det også er helt normalt at opleve søvnløshed i perioder – for eksempel når man har små børn.

”Søvnbesvær får først helbredsmæssige konsekvenser, hvis det står på i flere måneder,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Han anbefaler, at man reagerer og gør noget ved situationen, hvis søvnproblemerne har stået på igennem flere uger.

Lette ofre
Ifølge Tage Søndergård Kristensen ved man fra forskningen, at dårlig søvnkvalitet hænger sammen med det, psykologerne kalder ”ruminering”. Det vil sige en tilstand, hvor tankerne kører i ring, og man ikke helt er herre over, hvad man tænker på. Det skyldes især uafsluttede arbejdsopgaver og konflikter. Derfor er gymnasielærere og andre med såkaldt grænseløst arbejde lette ofre, vurderer han.

”Det er jo en arbejdsform, hvor man ’aldrig har fri’, fordi man altid lige kan forberede sig lidt mere og gøre det lidt bedre,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Vær herre over arbejdet
Hans råd til landets gymnasielærere er: Sæt en vis mængde tid af til den enkelte opgave.

”Det gælder om at være herre over arbejdet. Men i praksis er det ofte arbejdet, der hersker over en,” siger Tage Søndergård Kristensen og uddyber:

”Man skal øve sig i at sætte x antal ressourcer af til en opgave, og når de er brugt, skal man stoppe. Også selvom man synes, at det lige kunne blive lidt bedre, hvis man brugte lidt mere tid.”

Men det er let at komme med gode råd og svært at efterleve dem, erkender han.

Brug for klare krav
På de 13 skoler, hvor det nu er konstateret, at mange lærere har problemer med at sove, er der brug for, at ledere og lærere sætter sig sammen og får kigget på den enkelte lærers arbejdsopgaver, anbefaler Tage Søndergård Kristensen.

”Kravene skal være klare, og opgaverne skal svare til den tid, der er til rådighed. Desuden har det stor betydning, at der er en udbredt grad af vidensdeling mellem lærerne,” siger han.

Læs tema om stress i det nyeste nummer af Gymnasieskolen her

 

Lærere sover dårligt

  • På de 13 gymnasier, der har fået målt deres professionelle kapital, svarer 29 procent af lærerne, at de ofte har svært ved at falde i søvn. 35 procent svarer, at de ofte vågner for tidligt uden at kunne falde i søvn igen.
  • For lønmodtagere generelt i Danmark er de tilsvarende tal kun 17 procent og 19 procent, viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Gymnasier får nyt redskab

  • GL har fået udarbejdet et spørgeskema, så gymnasierne kan måle deres professionelle kapital. Det består af knap 50 spørgsmål. Tage Søndergård Kristensen, der er en af landets førende arbejdsmiljøforskere, har lavet spørgeskemaet for GL.
  • 13 skoler har afprøvet spørgeskemaet i efteråret. Nu bliver det et tilbud til alle landets gymnasier. 
  • I 2015 er der to runder, hvor skolerne kan tilmelde sig. Deadline for tilmelding til første runde er den 20. februar. Deadline for tilmelding til anden runde er 21. august. Tilmelding skal ske til GL på mail gl@gl.org eller telefon 33 29 09 00

Professionel kapital

  • En høj professionel kapital på en arbejdsplads kræver blandt andet, at der er fokus på kerneopgaven og et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
  • Forskning viser, at der – uanset branche – er mange gevinster ved at have en høj professionel kapital på en arbejdsplads: øget produktivitet, øget kvalitet i kerneopgaven og øget trivsel blandt medarbejderne. Omsat til hverdagen på et gymnasium vil det betyde bedre undervisning og større arbejdsglæde.

Læs Gymnasieskolens tema om professionel kapital her

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater