Gymnasieelever demonstrerer mod karakterkrav

I dag mødes flere tusinder elever op på Christiansborg Slotsplads for at råbe politikerne op. De er utilfredse med uddannelsespolitikken, og elev- og studenterbevægelser er blevet enige om at stå sammen til demonstrationen: Nej til mindre uddannelse! Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Philip Dimsits Lerer, er med på slotspladsen i dag.

”Generelt set stejler vi over, at politikerne op igennem 00’erne, har haft en målsætning om, at alle unge skulle have en uddannelse, og lige pludselig synes politikerne, at de skal begrænse unge i deres uddannelse. De vil lave et adgangskrav, som udelukker unge fra at tage en ungdomsuddannelse,” siger Philip Dimsits Lerer.

Styrke vejledning i folkeskolen
Formanden for DGS mener, der går for mange elever på gymnasierne. Men han synes også, karakterkrav til gymnasierne er snæversynet og en uambitiøs måde at føre politik på, og så er det ifølge ham ikke den rigtige måde at mindske antallet af gymnasieelever på.

”Man skal i stedet styrke vejledningen på de enkelte folkeskoler. Det handler ikke om faglighed eller karakterer blandt eleverne, men i virkeligheden om at nogle måske har interesser, der passer bedre til at gå på en anden ungdomsuddannelse end gymnasiet,” siger Philip Dimsits Lerer og fortsætter:

”Men i dag har vi bare ikke det vejledningssystem, der formår at løfte de elever over på en anden ungdomsuddannelse.”

Bedre brobygning
Udover bedre vejledning mener Philip Dimsits Lerer, at der skal et ekstra brobygningsforløb i folkeskolen, hvor man skal koble en uddannelse med at være i en virksomhed eller organisation.

”Hvis man får et indblik i, hvad man kan bruge den egentlige uddannelse til, når man på et tidspunkt skal ud at arbejde, så tror jeg også, det bliver lettere for de unge mennesker at tage et valg om en ungdomsuddannelse,” siger han.

Danske Skoleelever søger bedre vejledning
Dem som karakterkravet i virkeligheden handler om – skoleeleverne i grundskolen – har endnu ikke blandet sig meget i debatten om karakterkrav.

Formand for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, siger dog, at eleverne også er imod karakterkrav.

”Karakterkrav vil udelukke en stor gruppe elever, som kunne være engagerede og motiverede for at gå i gymnasiet,” siger hun.

Danske Skoleelever mener, det er en god idé, at flere elever efter grundskolen vælger en erhvervsuddannelse. Hun kalder det ”skævt”, at et stort flertal af de unge søger mod gymnasiet. Det skal dog ikke løses ved et karakterkrav, mener Miranda Wernay Dagsson.

”Vejledningen er i mange tilfælde ikke god nok. Hvis du klarer dig fagligt godt, og mor og far mener, du skal i gymnasiet, så fortæller vejlederne ikke om de andre muligheder, du har,” siger Miranda Wernay Dagsson.

Hun kritiserer derfor også de besparelser på UU-vejledningen, som blev besluttet i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne. Fremover skal vejledningen fokusere mere på de fagligt udfordrede elever. Formanden for skoleeleverne mener derfor, at de elever, som bevidstløst vælger gymnasiet, fordi klassekammeraterne gør det, og fordi mor og far ønsker det, ikke bliver udfordret i deres valg.

Formler og træsløjd
Miranda Wernay Dagsson undrer sig ikke over, at færre og færre unge vælger erhvervsuddannelserne. Der er meget lidt fokus på at arbejde med hænderne i folkeskolen, og i udskolingen er der stort set kun fokus på det boglige.

”Grundskolen forbereder eleverne til at gå i gymnasiet – ikke til at tage en erhvervsuddannelse,”siger Miranda Wernay Dagsson.

GL støtter eleverne
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bakker op om aktionen mod karakterkrav på ungdomsuddannelserne.

”Et gennemsnit af karakterer fra folkeskolen siger ikke noget om, hvordan en elev vil klare sig i en gymnasieuddannelse. Det afgørende er, om eleven er motiveret og ved, hvad der kræves og forventes i gymnasiet. Her er vejledning helt afgørende og meget mere relevant end bestemte karakterer fra folkeskolen,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.