Gymnasiebestyrelser sætter sjældent klimaet på dagsordenen

Klimaforandringer har været en af de altoverskyggende dagsordener i den offentlige debat. Men diskussionen har fyldt ganske lidt på gymnasiebestyrelsernes møder. 

Siden den brutalt varme sommer i 2018 har klimadebatten været på toppen af dagsordenen i dansk politik. Men når landets gymnasiebestyrelser træder sammen, er smeltende gletsjere og skovbrande sjældent på dagsordenen. 

En stikprøve på 10 tilfældige gymnasier viser, at kun to af dem har haft klima, miljø eller bæredygtighed på dagsordenen flere gange siden 1. januar 2018. Det er også kun to af skolerne, der nævner klima i deres strategi og handlingsplan.

Stikprøven omfatter kun stx- og hf-skoler, da reglerne om offentliggørelse af bestyrelsesreferater ikke gælder hhx og htx. 

Fylder meget lidt
I det nyeste nummer af Gymnasieskolen kan du læse et stort tema om gymnasiernes klimatiltag. En undersøgelse, som 102 rektorer har deltaget i, viser, at hele 93 procent af skolerne har gjort en indsats for at nedbringe deres klimaaftryk, men det er kun 3 ud af 10 gymnasier, der har en decideret plan for indsatsen. 

Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito, siger i bladet:

“Uden en strategi bliver det for tilfældigt og ad hoc-agtigt. Skolen mister overblikket.“

Et af de steder, hvor en sådan strategi kunne udarbejdes, er i gymnasiernes bestyrelser. Men undersøgelsen afslører, at det kun på fire procent af gymnasierne er bestyrelsen, der har været den primære initiativtager til at få reduceret skolens klimaaftryk.

Uden en strategi bliver det for tilfældigt og ad hoc-agtigt. Skolen mister overblikket.

Torben Chrintz, videnschef
Tænketanken Concito

Én ting er, at bestyrelserne ikke har taget initiativet. Noget andet er, at de næsten ikke drøfter klima, miljø og bæredygtighed. Således viser en gennemgang, som Gymnasieskolen har lavet af 10 tilfældigt udvalgte gymnasiers bestyrelsesreferater, at kun to af bestyrelserne løbende diskuterer klima og bæredygtighed. Optællingen dækker perioden fra 1. januar 2018 til og med 5. oktober 2020.

Udover de to bestyrelsers diskussioner om klima og bæredygtighed er der to skoler, hvor bestyrelsen en enkelt gang i løbet af de knap tre år har omtalt bæredygtighed som et indsatsområde eller en værdi.

Gymnasieskolen har også gennemgået de 10 skolers handlingsplaner og strategier, men også her er der kun to skoler, hvor klima, miljø og bæredygtighed får plads. 

Jeg har en tro på, at det vil komme højere op på skolernes dagsorden.

Nils-Georg Lundberg, formand
Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Det vil komme højere op
Nils-Georg Lundberg er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, der dækker medlemmerne af bestyrelserne på stx og hf. Hans umiddelbare indtryk stemmer ikke overens med Gymnasieskolens undersøgelse. 

“Jeg tror, at klima fylder i bestyrelserne, men jeg har ikke et systematisk billede. Uanset hvem der tager initiativet, kan jeg ikke forestille mig andet end, at det drøftes i bestyrelsen. Det er helt logisk at lade det indgå i skolens strategiplan, og det tror jeg, at rigtigt mange gør.“ 

Forelagt det faktum, at klima- og bæredygtighedsindsatser kun optræder i 2 ud af de 10 kortlagte skolers bestyrelsesreferater og strategiplaner, siger han: 

“Min kommentar er i givet fald, at der i den kommende tid vil blive større opmærksomhed på området. Jeg har en tro på, at det vil komme højere op på skolernes dagsorden.“

”Ikke en spillende træner”
En anden, der har indblik i, hvad der foregår i gymnasiebestyrelserne, er Lars Goldschmidt. Han er formand for interesseorganisationen for bestyrelsesmedlemmer på erhvervsgymnasierne, DEG-B. 

“Bestyrelsens rolle er at sikre, at ledelsen har fokus på de områder, som bestyrelsen synes er væsentlige. Vi skal stille spørgsmål til skolens ledelse om, hvordan de håndterer for eksempel klima. Bestyrelsen bør efterspørge en klimaplan fra ledelsen, der dækker praksis på klimaområdet, både i forhold til installationer og drift, men også hvad skolen gør for, at undervisningen understøtter klimadannelse.”

Bestyrelsen skal stille krav om, at ledelsen tager initiativer.

Lars Goldschmidt, formand 
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne

Ifølge Lars Goldschmidt er det ikke bestyrelsernes opgave at komme med konkrete initiativer på klimaområdet. Han drager en sammenligning med fodbold.

“Bestyrelsen har i nogen grad en trænerrolle i forhold til ledelsen, der er den udførende part. Initiativer skal komme fra ledelsen, men bestyrelsen skal stille krav om, at ledelsen tager initiativer. Vi skal ikke være spillende trænere. Det er ledelsen, der spiller. Men på store vigtige områder som for eksempel trivsel, arbejdsmiljø og klimaindsats skal bestyrelsen stille krav om, at ledelsen er på bolden, og så kan ledelsen komme med konkrete forslag om for eksempel solceller på taget,“ siger han.