GL’s formand: Sådan løser vi elevkrisen for en række gymnasier

Indskrænk elevernes frie skolevalg, indskrænk selvejet, lav en stram styring af kapaciteten og tag politisk ansvar. Formand for GL Tomas Kepler anbefaler politikerne en række værktøjer for at skabe nye holdbare elevfordelingsregler.

Forårets helt store politiske opgave bliver spørgsmålet om, hvordan gymnasieeleverne i fremtiden skal fordeles mellem skolerne. 

Formand for GL Tomas Kepler mener, det er bydende nødvendigt, at politikerne kan blive enige om nye regler og lovgivning, der for alvor gør en forskel for en række skoler, som har mistet mange elever i de senere år, og som står til at miste endnu flere i de næste år.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har meldt ud, at det er hendes ambition at forhandle en aftale på plads før sommerferien.

Gymnasieskolen.dk spørger her Tomas Kepler om, hvad GL mener, Folketinget bør gøre både for at hjælpe de små gymnasier på landet, som mister elever til de større byer, og de gymnasier, som lider under en voldsom polarisering mellem elever med forskellige kulturelle baggrunde.

Ikke kun én løsning
Hvilken løsning, mener GL, er den rigtige i spørgsmålet om elevfordeling?
“Det er vigtigt at slå fast, at GL ikke har én færdig løsningsmodel, som vi slår på, som den eneste rigtige til at løse problemerne. Hvis vi gør det, så tror vi, at vi får dårligere muligheder for at præge de politiske forhandlinger. Der er dog ingen tvivl om, at målet er at løse den problematik med, at mindre gymnasier på landet mister elever til de større byer, og at vi ser, at elever med samme kulturelle baggrund samles på de samme gymnasier. Det har vi sagt gentagne gange til flere undervisningsministre, og nu skal det løses.”

Der skal ske nogle markante opstramninger på, hvor frit spil man har som ledelse og bestyrelse.

Tomas Kepler, formand
GL

Så GL har ikke en favoritmodel for en kommende elevfordeling?
“Nej. Ekspertgruppen for elevfordeling har peget på en klyngemodel, hvor elever inden for et geografisk område kan vælge mellem nogle få gymnasier. En distriktsmodel, som vi kender fra folkeskoleområdet, er også en mulighed, men det kan også være andre modeller og løsninger. Der kan også gøres noget inden for det nuværende system - for eksempel at forbyde ventelister.”

Stram politisk styring
Hvilke principper skal gælde for en ny elevfordeling?
“Der skal være en højere politisk myndighed, som tager ansvaret for at fordele eleverne. Det skal ikke længere være fordelingsudvalgene, som har ansvaret. Det kan være regionerne, som får ansvaret, men det vigtigste er, at der bliver taget et klart politisk ansvar for at løse det her, og at det foregår efter nogle klare centrale principper og retningslinjer.”

Skal elevernes frie valg indskrænkes?
Ja, det er vigtigt i de kommende forhandlinger, at politikerne tager et opgør med det frie skolevalg. Hvis det her skal lykkes, kommer man til at acceptere, at nogle elever ikke får et så frit valg, som man bilder dem ind, de har i dag. For så frit er valget heller ikke for alle elever i dag eksempelvis i København. Eleverne skal til gengæld stadig have lov til frit at vælge uddannelse, det står vi i GL vagt om.”

At fordele eleverne alene ud fra etnicitet kan man ikke, det må man ikke, og det, mener jeg, er også forkert.

Tomas Kepler, formand
GL

Skal alle gymnasiale uddannelser med i en politisk aftale?
“Ja, erhvervsgymnasier skal også med i en kommende løsning. De samme problematikker i forhold til udkant kontra by og udfordringen med, at elever med samme kulturelle baggrund søger mod bestemte skoler gælder også for erhvervsgymnasier. Desuden skal man ikke kun løse problematikken i en del af sektoren, da man så risikerer at forstærke eller forskubbe problemet.”

Skal ikke fordele efter etnicitet
Mener du, at der skal sættes en grænse for, hvor mange elever med anden etnisk baggrund der må gå på et gymnasium, som eksempelvis Socialdemokratiet tidligere har foreslået?
“At fordele eleverne alene ud fra etnicitet kan man ikke, det må man ikke, og det, mener jeg, er også forkert. GL mener, at man skal fordele elever efter deres samlede socioøkonomiske baggrund. Karakterer fra folkeskolen kan være en del af det, men må heller ikke stå alene. Præcis hvad fordelingsnøglen skal være, må politikere og eksperter finde ud af, men reglerne skal laves på en måde, så det ikke er op til det enkelte fordelingsudvalg at vurdere, hvor grænsen skal gå.”

Danske Gymnasier peger på en løsning, hvor et gymnasium som minimum skal have tre spor. Hvad mener du om den grænse?
“Grundtanken skal være, at et gymnasium skal have elever nok til at opretholde et godt pædagogisk og fagligt niveau. Om det lige præcis er tre spor, kan være svært at afgøre. For et lille gymnasium ude på landet kan tre spor være den nødvendige løsning. Men tre spor kan være for lidt for et gymnasium som er nabo til byens populære gymnasium med 12 spor. Det må ikke blive sådan, at det ene gymnasium ikke har nogenlunde de samme muligheder for at tilbyde eleverne et attraktivt tilbud som nabogymnasierne. Ellers vil skævheden mellem gymnasierne fortsætte.”  

Selvejet skal indskrænkes
Skal selvejet afskaffes?
“Det skal i hvert fald indhegnes og styres væsentligt mere, end det er i dag. Vi synes, der skal ske nogle markante opstramninger på, hvor frit spil man har som ledelse og bestyrelse. Skoler skal være underlagt væsentligt færre konkurrenceparametre. Konkurrencen om eleverne mellem skolerne er jo en af de væsentligste årsager til problemet.”

Det er ikke en ønskesituation for en fagforeningsformand at anbefale forandringer, som kan koste arbejdspladser på skoler.

Tomas Kepler, formand
GL

Hvad skal eksempelvis indskrænkes?
“Kapaciteten skal ikke længere være op til ledelsen på en skole. Det skal være en central styret opgave at sætte visionerne og målsætningerne for, hvor store skolerne skal være, og hvor i landet eleverne har mulighed for at gå i skole. Det skal ikke afgøres på et bestyrelsesmøde på det lokale gymnasium.”

Hvor stor betydning har taxametersystemet for elevfordelingen?
“Der er ingen tvivl om, at nye regler om elevfordelingen ikke kan stå alene. Taxametersystemet skal også laves om, som de fleste politikere også er enige i. GL peger på et holdtaxameter som en god løsning, der vil betyde, at en skole ikke bliver så hårdt ramt økonomisk, hvis elever skifter til et andet gymnasium. På den måde kan et nyt taxametersystem dæmpe konkurrencen.”

Det koster arbejdspladser
Den politik, som GL anbefaler, vil alt andet lige også betyde, at andre gymnasier mister elever og måske arbejdspladser. Er det i orden?
“Det er ikke en ønskesituation for en fagforeningsformand at anbefale forandringer, som kan koste arbejdspladser på skoler. Det har jeg det grundlæggende også dårligt med. Men set ud fra et samlet perspektiv, vil det også betyde afskedigelser, hvis vi ikke gør noget. I forvejen har de skoler, som mister elever, oplevet mange afskedigelser i de senere år. Vi skal også arbejde for at få tilført flere midler til sektoren, som forhåbentligt kan betyde, at man kan undgå afskedigelser.”

Synes du, man skal have dårlig samvittighed over, at man arbejder på en skole, som tiltrækker masser af elever, mens naboskolen mister de samme elever?
“Jeg tror grundlæggende ikke, at vores medlemmer er glade for konkurrencen mellem skolerne. Men som lærer og tillidsrepræsentant skal man ikke påtage sig ansvaret for, at systemet er lavet, som det er. Det er et politisk ansvar og et ledelsesmæssigt ansvar, at elevfordelingen er blevet skæv i de senere år. I GL presser vi på for en politisk løsning, og som medlem af GL er man derfor også med til at tage et kollektivt ansvar for at skabe en bedre udvikling.”