Glæden ved at gøre en forskel gør en forskel

Not enough suspense, siger kursisten, da engelsklærer Jeannette Jensen beder ham give sin vurdering af den engelske film Dirty Pretty Things, som klassen netop har set.

Klassen skal snart på efterårsferie, og engelsklæreren går rundt i klassen og forsøger ihærdigt at presse den sidste indsats ud af de unge kursister inden den skolefri uge.

Tre af kursisterne fniser og hvisker til hinanden, men de fleste i klassen får på engelsk formuleret deres mening om filmens tema om forholdene for illegale indvandrere i London.

”Jeg tager lidt flere individuelle hensyn til kursisterne her. Nogle kan bedst lide at tale engelsk i mindre grupper for eksempel,” forklarer Jeanette Jensen, da eleverne efter timen pakker deres tasker sammen og siver ud på de lyse gange på Hf-Centret Efterslægten i Nordvestkvarteret i København.

Bedre end gennemsnittet
Gymnasieskolen.dk er taget på besøg på hf-centret for at finde ud af, hvad det er, skolen gør rigtigt. Noget må det være, da kursisterne ifølge Undervisningsministeriets tal får højere karakterer end gennemsnittet af kursister med tilsvarende baggrund – eller socioøkonomiske referencer, som det også kaldes.

Læs Fire skoler giver svaret: Sådan løftes eleverne fagligt

Efterslægten blev grundlagt som skole i 1786, og selveste Adam Oehlenschläger har gået her i en fjern fortid, hvor begreber som teamsamarbejde og differentieret undervisning ikke var opfundet. Engagementet fra underviserne og målet om at gøre eleverne så dygtige som muligt kan til gengæld godt være den røde tråd i skolens historie.

Jeanette Jensen har tidligere arbejdet på et gymnasium, og hun forklarer, at hun her på Efterslægten er lidt tættere på den enkelte elev.

”Jeg er lidt mere omsorgsfuld og laver flere individuelle aftaler med eleverne,” siger hun.

Forskel på kursister
Den strategi bruger matematik- og musiklærer Mads Hansen også. Til nogle kursister siger han, at han forventer, at vedkommende laver tre opgaver, mens en anden skal nå seks opgaver.

”Nogle kursister er angste for matematik og har hele deres skoletid fået minus 3. De skal også løftes, og det bliver de også,” forklarer han om, hvorfor lærerne stiller forskellige krav til eleverne.

”Det gælder om at få alle med,” siger Mads Hansen.

Tydelige krav til kursisterne, masser af evaluering af den enkelte kursist og en del skriftlige opgaver lagt på skolen er nogle af metoderne til at nå målet. At se hver enkelt kursist som et voksent menneske med potentiale er udgangspunktet

Mads Hansen har sat sig ned med rektor Anne Frausing, uddannelseschef Ole Vadmand og Karin Blæhr, der er psykolog- og dansklærer og pædagogisk leder. De giver deres bud på, hvorfor eleverne på Hf-Centret Efterslægten bliver løftet mere end gennemsnittet rent fagligt.

Lærerne sparrer med hinanden
Sparring og udvikling er to meget centrale elementer på skolen, og det er elementer, som er sat i system.

”Spa” kaldes projektet, hvor lærerne følger hinandens undervisning og giver feedback. 40 lærere deltager aktivt i ”Spa”, og det er ifølge lærerne en meget konstruktiv måde at arbejde på.

”Du er ikke altid opmærksom på, hvad og hvordan du gør tingene, når du underviser. Derfor er det rart ikke altid at være alene,” siger Karin Blæhr om ordningen med lærere, som følger hinandens undervisning.

Alle er enige om, at sparringen mellem lærerne er i god tråd med den åbne og tillidsfulde samarbejdskultur, der er på skolen.

”Du står ikke alene med problemer,” siger Karin Blæhr.

Og det er vigtigt, da det ikke altid er lige let at undervise kursisterne på Efterslægten.

”Ikke alle kursister er lige læringsivrige,” siger Karin Blæhr diplomatisk.

Ledelsen lytter
Rektor Anne Frausing sidder og nikker og virker ikke specielt ivrig efter at tage ordet. Hun foretrækker tilsyneladende at lytte og byde ind med kommentarer eller svar, hvis hun bliver spurgt direkte.

Mads Hansen peger på rektoren, da jeg spørger ind til, hvordan den tillidsfulde og åbne samarbejdskultur er opstået.

Ledelsen bakker lærerne op, hvis der opstår problemer, men generelt er der autonomi blandt lærerne, og ledelsen blander sig ikke i den enkeltes arbejde. Alligevel har ledelsen en stor finger med i spillet i udviklingen af skolen, lyder forklaringen.

For eksempel har Anne Frausing brugt overenskomsten fra 2013 til at påvirke skolens udvikling.

”Der bliver nu givet flere ressourcer til samarbejde i lærerteam og fagteam. Du får flere timer for at være i et team,” forklarer Anne Frausing, som også understreger, at der efter OK 13 har været åbenhed om processen og opgavefordelingen blandt lærerne.

For lederen er det afgørende, at lærerne er med i skolens udvikling. Der sættes ikke udviklingsprojekter i gang, hvis det ikke giver mening, mener ledelsen.

Kan lide kursisterne

I sidste ende handler det om kursisterne, og hvordan de klarer sig. Lærernes tilgang til kursisterne er måske den altafgørende faktor for, at de klarer sig bedre end gennemsnittet.

”Vi kan lide kursisterne, og vi er her for at hjælpe dem,” siger Karin Blæhr om kursisterne, som er en meget blandet flok med vidt forskellige ambitioner og motiver for at gå på HF-Centret Efterslægten.

Mange af kursisterne kommer ikke fra hjem, hvor de kan få hjælp og støtte til en skriftlig opgave, men det kan de på skolen.

”Vores drivkraft er at gøre en forskel. Glæden ved at se en kursist få et 4-tal kan være større end at se en dygtig kursist få et 12-tal, når du ved, hvor meget vedkommende har arbejdet for at få den karakter,” siger Karin Blæhr.

Uddannelseschefen Ole Vadmand nikker og supplerer:

”Hos os har alle lærere lyst til at arbejde med kursister med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde.”