GL til politikerne: Sådan løser I elevfordelingen

Annette Nordstrøm Hansen er frustreret over, at der endnu ikke er kommet politiske løsninger på udfordringen med en stigende skæv elevfordeling på visse gymnasier.

Gymnasierne kan ikke længere vente på en løsning på skæv elevfordeling, mener GL’s formand. GL har konkrete forslag til politikerne.

Politikerne i Folketinget har, siden Merete Riisager (LA) blev undervisningsminister i 2016, diskuteret nye regler for fordeling af gymnasieelever.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen kalder det “helt uacceptabelt”, at der er endnu ikke er fundet politiske løsninger på, at der på visse gymnasier i og omkring København og Aarhus bliver en stadig mere skæv fordeling af elever.

På nogle gymnasier går der en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk, mens mange etnisk danske elever søger mod andre gymnasier.

Det er ved at være absolut sidse chance, hvis det skal kunne lade sig gøre at finde løsninger til næste skoleår.

Annette Nordstrøm Hansen, formand
GL

Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, diskussionen skal handle om hudfarve og etnicitet, men om at skabe en mere lige fordeling af elever på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund og faglige styrker og svagheder.

“Der er brug for nye fordelingsregler hurtigst muligt. Fordelingen af elever bliver mere og mere skæv på visse gymnasier, og det medfører, at mange andre elever vælger at søge væk. Hvis der ikke gøres noget, så vil skoler lukke, og færre unge vil få en uddannelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

GL’s løsning
GL og Danske Gymnasier har fået foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg i november. Annette Nordstrøm Hansen vil appellere til politikerne om at gøre noget her og nu og eventuelt forsøge at samle et flertal uden om undervisningsministeren og regeringen.

“Det er ved at være absolut sidste chance, hvis det skal kunne lade sig gøre at finde løsninger til næste skoleår,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

GL vil tage nogle helt konkrete bud på løsningsmodeller med til mødet.

GL foreslår blandt andet, at spørgsmål om udbud, kapacitet og fordeling af elever løftes over i politisk styrede fordelingsudvalg med beføjelser over skolerne. Samtidig skal der være færre fordelingsudvalg, og de skal forpligtes til at samarbejde om problemstillinger med de andre fordelingsudvalg. GL foreslår, at der kan være den samme politiske repræsentant for alle fordelingsudvalg i en region.

“Det skal ikke være de enkelte skoler og fordelingsudvalg, som skal styre kapaciteten og elevfordelingen. Den opgave kan rektorerne ikke styre,” siger Annette Nordstrøm Hansen, som peger på, at hvis kapaciteten sættes op på nogle skoler, kan det være med til at skubbe til elevflugten på andre skoler. Derfor skal kapaciteten styres stramt, og der skal tages overordnede hensyn i regionen, når gymnasier for eksempel udvides.

Vigtigt med lokale løsninger
GL foreslår også, at de politisk styrede fordelingsudvalg får ansvaret for at udarbejde retningslinjer for fordelingen af eleverne. Retningslinjerne skal tage højde for særlige lokale og regionale forhold og pædagogiske hensyn. Det kan for eksempel være for at undgå, at mange elever med en fagligt svag baggrund samles på den samme skole.

“Det er vigtigt, at der er plads til lokale løsninger,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Intelligente distrikter
Som et alternativt forslag til politisk styrede fordelingsudvalg peger GL på distriktsgymnasier som løsning.

“Distrikterne kan laves intelligent, så vi sikrer, at eleverne på gymnasierne afspejler lokalområdets befolkningssammensætning, og at ingen gymnasier får en høj andel af elever med socioøkonomiske udfordringer,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Tirsdag i denne uge havde oppositionen indkaldt undervisningsminister Merete Riisager og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til åbent samråd om fordeling af elever på gymnasierne.

Samrådet viste, at samarbejdet mellem oppositionen og undervisningsministeren er på et lavpunkt. SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre sagde flere gange, at de var klar til at støtte dele af regeringens ‘parallelsamfundsudspil’ fra i marts. I udspillet blev det blandt andet foreslået, at fordelingsudvalgene bliver forpligtet til at gribe ind, hvis der er en høj andel af elever med udenlandsk baggrund.

Til gengæld kunne partierne ikke bakke op om Merete Riisagers forslag om, at gymnasierne kunne blive profilgymnasier. Og ifølge partierne stoppede forhandlingerne derfor i foråret.

På samrådet sagde Merete Riisager, at det var en “samlet pakke”, regeringen var kommet med i marts, og den var der ikke politisk opbakning til. Desuden sagde hun, at hun har nedsat en ekspertgruppe, som skal analysere området, og hun vil afvente gruppens resultater. Med andre ord undervisningsministeren er ikke klar til lave politiske aftaler på området lige med det samme.

Læs: S til Riisager: "Tillykke med at have saboteret at finde løsninger i to år"

Svigt af skoler i akut nød
Formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø er meget frustreret over, at der tilsyneladende ikke kommer nogle politiske løsninger på udfordringen med en skæv elevfordeling.

“Det er et svigt af de skoler, som er i akut nød,” siger hun og fortsætter:

“Jeg synes det er ærgerligt, hvis vi ikke kan få politisk handling nu. På samrådet kunne vi jo høre, at der er opbakning til en del af regeringens politik i forhold til nye principper for fordeling af elever. Det er reelt set kun en lille del af “pakken”, som man ikke kan blive enige om,” siger hun og hentyder til undervisningsministerens forslag om profilgymnasier.

Birgitte Vedersø lægger vægt på, at der laves regler, så regionen eller ministeriet kan skære igennem, hvis fordelingen af elever mellem flere gymnasier er skæv.

“Der er for mange modsatrettede interesser mellem skolerne til, at man kan bede rektorerne om at løse fordelingen af eleverne mellem skolerne,” siger Birgitte Vedersø.