GL skal have en ny formand

Som nogle måske har opdaget, er der snart valg til GL’s hovedbestyrelse. De mange kandidater, som ønsker at blive valgt til én af de 12 pladser, der er på valg, har delt sig på fire lister og skrevet deres personlige valgudtalelser. Nu er valgkampen så småt i gang.
Jeg har ligeledes skrevet valgudtalelse, forberedt vores listes valgoplæg sammen med de mange andre fremragende kandidater på Liste 2 og i det hele taget gjort status over de seneste tre år, hvor jeg har siddet i hovedbestyrelsen. Men jeg har også forberedt mig på at indtage en ny plads i Liste 2. I forbindelse med dette valg stiller jeg nemlig op som Liste 2’s formandskandidat.
I de seneste tre år har Liste 2 været med til at sætte afgørende præg på vores fagforenings arbejde – både i forhold til kampen for ordentlige arbejdsforhold for vores kolleger, herunder modstanden mod de voldsomme nedskæringer i sektoren, og i forhold til den uddannelsespolitiske dagsorden. Vi gik blandt andet til valg på en tydelig modstand mod målstyring. Den kamp er ikke vundet, men der er skabt en åbning for kritik af opfattelsen af gymnasierne som virksomheder. Gymnasier er undervisningsinstitutioner, ikke virksomheder hvis output udelukkende skal måles i løfteevne og antal producerede studenter. Den tilgang til mennesker står i modsætning til den danske uddannelsestradition, og vores dygtige undervisere på STX, HF, HHX, HTX og VUC er ikke blot brikker i et excel-ark. Det er højtuddannede mennesker, som besidder en stor faglig stolthed.
Overenskomstforhandlingerne i 2018 var derfor ikke blot en kamp om løn, men om hele tilgangen til den offentlige sektor. Vi vil ikke acceptere, at vores medlemmer skal opleve en reallønsnedgang, fordi arbejdsgiverne ønsker at få os til at betale for de nedskæringer, der nu har plaget sektoren i tre år. Derfor var det afgørende, at fagforeningerne stod sammen, og i den forbindelse har Liste 2 spillet en væsentlig rolle i AC’s bestyrelse.

Men hvad med de næste tre år? Der er fortsat meget at kæmpe for:

Vores dygtige tillidsrepræsentanter kæmper en svær kamp på skolerne. Flere steder har fusioner skabt endnu større afstand til ledelsen, og tillidsrepræsentanterne kan ikke henvise til centralt fastsatte aftaler om undervisningstid og forberedelse. Derfor er det afgørende, at GL de næste tre år arbejder for at støtte de lokale tillidsrepræsentanter – både fra centralt hold, men også lokalt, når der er brug for det.

Kampen mod nedskæringerne er fortsat altafgørende. Tidsregistrering har vist sig kun sjældent at fungere som et reelt værn mod det grænseløse arbejde, og med nedskæringerne kan man i princippet skrue på arbejdsbelastningen i en uendelighed. Det bliver den enkelte lærers problem at få det hele til at hænge sammen, og fordi medlemmerne er professionelle, regner man formentlig med, at der arbejdes gratis, så alle elever får ordentlig undervisning. Men det kan ikke være rigtigt, at man skal arbejde gratis for at nå sit arbejde. Derfor hænger kampen mod nedskæringer også sammen med forberedelserne til OK21.

Jeg vil arbejde for, at vi får skabt nogle værn mod de store og skæve arbejdsbelastninger, som plager mange kolleger – eksempelvis en opdeling af årsnormen. Alt for mange steder er anerkendelse af merarbejde et regulært lotteri. Enkelte skoler honorerer det meste, men GL’s undersøgelser viser, at mange kolleger ligefrem undlader at bede om udbetaling af merarbejde, fordi det er omsonst. Det er uacceptabelt. Hele problematikken kommer i al tydelighed til udtryk, når en lærer bliver syg eller afholder omsorgsdage. Mange steder aflyses timerne blot, og læreren skal selv undervise dem på et andet tidspunkt. Der skal skabes en langt større retssikkerhed for vores medlemmer. Vores medlemmer arbejder i forvejen med en årsnorm, der gør det svært at gennemskue sin arbejdsmængde. Når afspadsering de facto sjældent kan lade sig gøre, og aflyste timer skal indhentes, står læreren i et urimeligt krydspres.

Lokalløn skal udmøntes: Vores sektor halter bagefter på lokallønsområdet. De lokale tillæg er en helt afgørende del af lønnen, og hvis vores medlemmer skal sikres en ordentlig livsløn, skal tillæggene gives og ikke være midlertidige. Særligt erhvervsgymnasierne er hårdt ramt. Her udmøntes kun 5,3 % af lønnen som lokale tillæg, mens gennemsnittet i sektoren er 10% (som i øvrigt er lavere end gennemsnittet for staten). Det er urimeligt, at der er forskel på skoletyperne.
Samtidig er det vigtigt, at vi holder fast i kampen mod, at flere midler flyttes fra den faste løn til individuelle tillæg. Det lykkedes i OK18, men kampen om lokale lønforhandlinger er ikke slut.

Nogle medlemmer spørger, hvorfor GL også beskæftiger sig med uddannelsespolitik. Det er et forståeligt spørgsmål, for det er måske ikke oplagt, at en fagforening har holdninger til andet end de arbejds- og lønvilkår, vores kolleger arbejder under. Svaret er, at de to elementer ikke uden videre kan skilles ad. Når man med en ny reform indfører et grundforløb, ændrer man samtidig på medlemmernes arbejdsvilkår. Grundforløbet er kilde til store frustrationer, både indholdsmæssigt og i forhold til arbejdstiden. Derfor må GL arbejde for, at reformen reformeres, så de mest problematiske elementer luges ud.
I det hele taget har GL’s medlemmer i en lang årrække været vant til, at mange forskellige parter ønsker at fortælle dem, hvordan de skal undervise. Alt fra forskere til bestyrelser og læringskonsulenter har en holdning. Men det er en afgørende grundtanke, at vores medlemmer ved mere om, hvad der virker i de klasser, de underviser, end nogen andre. Derfor er det uddannelsespolitiske arbejde også vigtigt. Vores medlemmer skal opleve en større grad af tillid til og anerkendelse af deres professionelle dømmekraft. Didaktik bør ikke defineres af læreplaner, oplægsholdere, store indsatsområder og modefænomener, som forsvinder lige så hurtigt, som de kom. Vores kolleger træffer tusindvis af valg i klasselokalerne hver uge, og de valg kvalificeres gennem erfaring, faglig uddannelse og den samtale, man fører med sine kolleger. Fag og didaktik er tæt knyttet sammen, og derfor bør pædagogikumuddannelsen ligeledes reformeres, så den har et langt større fokus på fagdidaktik og langt mindre på den almene pædagogik.
I det hele taget så jeg gerne et tættere samarbejde med de faglige miljøer og -foreninger om en styrkelse af den faglige og professionelle identitet hos medlemmerne. Gymnasielærere bør være stolte over, hvem de er, den faglige tradition de indgår i og det vigtige arbejde, de udfører hver eneste dag på skolerne. Den professionsidentitet spiller GL en væsentlig rolle i at understøtte.

Læs mere om GL-listen, liste 2 og dens 15 kandidater på https://v8.valgservice.dk/glhb2018/parties/16

Med venlig hilsen
Asger Boe Wille

Den, der stemmer, bestemmer!
Stem på liste 2!