GL om reformen: Hf skal bevare sin vigtige opgave

Når den kommende gymnasiereform ser dagens lys, skal hf-uddannelsen ikke miste den samfundsmæssige opgave, som den løfter i det nuværende uddannelsessystem, mener GL.

Hf udfylder en vigtig samfundsmæssig opgave, da den giver adgang til en række unge og voksne, der ellers ikke ville have taget en uddannelse. Det mener Gymnasielærernes Lærerforening (GL), og derfor anbefaler foreningen, at politikerne er varsomme med at ændre drastisk på hf-uddannelsen.   

”Hf lykkes især med at have et specielt læringsmiljø, der inkluderer en bred gruppe af kursister, som ellers ville have svært ved at få adgang til uddannelserne,” siger Kåre Blinkenberg, der er hovedbestyrelsesmedlem i GL og lærer på VUC Aarhus, og fortsætter:

”Det vil være dumt at ændre ved hf, som det ser ud lige nu. Hf giver blandt andet muligheden for uddannelse til unge fra uddannelsessvage hjem og er også et godt tilbud til voksne.”

I år skal Folketinget blive enige om en ny gymnasiereform, og derved kan hf-uddannelsen også blive ændret.  

Styrket faglighed
I tråd med anbefalingerne fra hf-udvalget, der blev nedsat af den tidligere regering, ønsker GL, at man i den nye reform styrker fagligheden i uddannelsen. Ifølge GL skal fagligheden styrkes med udgangspunkt i den anvendelsesorienterede undervisning, som allerede er en del af hf’s DNA. En af måderne, man vil styrke den anvendelsesorienterede undervisning, er ved at give hf-uddannelsen særlige profiler og toninger, således at de eksempelvis sigter mod at forberede eleverne mod en bestemt videregående udannelse.

Dansk Folkeparti (DF) mener, at hf skal være en såkaldt forberedelsesskole, der skal give adgang og være rettet mod professionsbacheloruddannelserne. GL’s anbefaling til flere profilerede hf-uddannelser skal dog ikke ses som en forlængelse af det forslag.  

”Vi kan ikke lide, hvis det lukker adgangen for unge. Det skal stadigvæk være sådan, at man kan læse noget andet end det, som hf-uddannelsens profil lægger op til,” siger Kåre Blinkenberg, der selv har undervist en hf-klasse, som var orienteret mod socialrådgiveruddannelsen.

Han mener, at tonede hf-uddannelser kan være med til at motivere eleverne og opfordrer til, at hf-uddannelserne samarbejder med de videregående uddannelser om særlige profiler.  

Fokus på de enkelte elever
Kåre Blinkenberg peger på, at hf’s specielle læringsmiljø rammer en målgruppe, der ellers ikke ville få en uddannelse. Derfor mener han - i modsætning til Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance - at der ikke bør indføres vejledende karakterer på hf. I stedet bør man fokusere på at styrke den formative evaluering.

”Det er vigtigere, at de enkelte elever får at vide, at de for eksempel skal arbejde mere på et bestemt fag, eller at de skal specialisere sig mere inden for et emne,” siger Kåre Blinkenberg.

Hf har en bred målgruppe. Derfor vægter man i GL, at de enkelte elevers behov bliver mødt, og at der bliver lavet specielle forløb, der imødekommer diversiteten i elevgruppen.

”På den måde er der plads til, at de enkelte elever kan arbejde mere med de fag, som de har brug for at arbejde med, eller man kan udfordre nogle af de elever, der har brug for at blive udfordret mere,” siger Kåre Blinkenberg.

Længere skoledage
Man vil i GL også hæve det faglige niveau på hf-uddannelsen ved at lave flere obligatoriske studietimer på skolen.

”Man har på nogle skoler haft succes med at få lektielæsningen ind i undervisningen. Det kunne vi godt tænke os, at man gjorde noget mere. Sådan at man i starten sagde, at eleverne havde flere timer på skolen, og man så gradvist arbejdede hen mod, at de kunne arbejde mere selvstændigt,” siger Kåre Blinkenberg

GL foreslår, at man finder resurserne til at give eleverne længere skoledage ved at skære i blandt andet tutortimer, værkstedstimer og introforløb.