GL og diverse chatfora på Facebook – refleksioner i en Corona-tid

Der findes en række fora for gymnasielærere på Facebook. Der er grupper hvor man sparrer i de faglige foreninger, der er grupper med fokus på IT, der er grupper særligt for erhvervsgymnasiale lærere og mange, mange flere. Der er vist ikke nogen, der har det totale overblik. Grupperne er generelt et aktiv for vores stand; vi kan finde hjælp og sparring eller måske lidt trøst i en stresset periode.

Der er imidlertid et forum, som måske i særlig grad over de seneste år har tiltrukket sig opmærksomhed nemlig det såkaldte ”Gymnasielærerens Chatroom”, blandt andet fordi en del gymnasielærere ubevidst har identificeret gruppen med Gymnasielærernes Fagforening (GL). Gruppen har imidlertid intet med GL at gøre. Det er en privat gruppe, som har givet anledning til følgende refleksioner i en tid, der er præget af stor usikkerhed ikke bare hos os gymnasielærere, men i hele samfundet.
Normalt er jeg passiv bruger af chatroomet. Ikke fordi jeg ikke beskæftiger med gymnasiale uddannelser, de ansatte, elever, uddannelsespolitikere m.m., men fordi min tilgang til gymnasielærerarbejde er præget af mit tilhørsforhold til vores fagforening GL, hvor jeg stort set uafbrudt har haft funktioner i godt 20 år nu.
I GL er jeg, og har altid været, holdspiller. Jeg er med og bidrager så godt jeg kan, i mange år med udgangspunkt i min ansættelse på VUC Syd, men jeg har ikke gået efter at profilere mig specielt, hvilket måske er grunden til, at jeg to gange meget overraskende blev valgt til hovedbestyrelsen (2008 med et beskedent stemmetal, 2015 som første suppleant, der skulle træde til efter et halvt år).
Ved sidste valg i 2018 arbejdede jeg imidlertid målrettet for et genvalg, og derfor har det været nødvendigt at markere sig med egne synspunkter og min listes synspunkter. Overenskomststoffet er blevet mit profileringsområde, hvor jeg eksempelvis i flere omgange har skrevet debatindlæg om den danske model.
Hvordan stiller det mig i forhold til chatroomet? Fra min synsvinkel er chatroomet grundlagt på forholdsvis konservative grundsynspunkter om det, at være gymnasielærer. Der er mange standsbevidste lærere, som går meget op i deres arbejde, og som har stærke holdninger omkring, hvordan en tilfredsstillende lærertilværelse skulle se ud, og hvordan eleverne burde opføre sig. Blandt de toneangivende stemmer i chatroomet finder man nok mange, som synes, at der i dag går for mange svage og uddannelsesfremmede i gymnasiet. I gamle dage var det faglige niveau jo meget højere!
Grundholdningen er præget af en vis nostalgi. Alt var bedre i gamle dage. I chatroomet bliver man hurtigt enig om, at skolerne drukner i administration og tvivlsom pædagogisk ledelse. Idealet er firserne, hvor skolerne kunne klare sig med én rektor, to inspektorer og to sekretærer, og hvor lærerrådet i øvrigt havde det sidste ord og fagligheden var i top. Det nye ”fedtlag” er ikke bare overflødigt, men går oven i købet til angreb mod lærernes enevældige ekspertise ved at finde på nye pædagogiske ideer og teorier, som ikke hører gymnasiet til, for her dyrker man faglighed og ikke pædagogik.
Opfattelsen i chatroomet er, at læring og kompetencer er synonym for en pædagogisk elites praksisfjerne klogerier, der griber forstyrrende ind i de velfungerende skolers og læreres praksis.
Nu formulerer jeg det provokerende skarpt, for selvfølgelig er der en vigtig pointe i dette ”stå fast”-synspunkt, men som aktiv fagforeningsmand savner jeg en opskrift på, hvordan disse synspunkter skal hjælpe mig i 2020, så løn- og ansættelsesvilkår for gymnasielærerne bliver bedre. Her hjælper chatroomet kun sjældent.
For eksempel har jeg den samme skepsis over et andet feteret projekt i chatroomet, en bevisførelse over noget, som alle i forvejen vidste, nemlig at Bjarne Corydon var et røvhul, der misbrugte sin magt. Hvad stiller jeg op med denne gammelkendte viden her i 2020?
Jeg skriver dette for at forklare min skepsis i forhold til chatroomet, der efter min mening nogle gange kan gå i selvsving, sidst i forhold til skolernes genåbning og elevernes eksamen.

Jeg er glad for, at der er et forum, hvor chatroomets medlemmer kan lufte og diskutere deres bekymringer, men fagforeningen er og skal være et andet sted. Vi har i GL i den sidste tid meget intensivt diskuteret med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne de praktiske udfordringer, og der er blandt andet kommet den anbefaling, at alle disse spørgsmål skal behandles i skolernes samarbejdsudvalg. Vi har også blandet os i spørgsmålet om eksamen, som efter min og mange af mine GL-kollegaers opfattelse er landet meget fornuftigt. Der er ingen tvivl om, at vi højner vores og studentereksamens anseelse i samfundet, hvis der kan gennemføres en afsluttende prøve som markering af fleres års studier.
Dette arbejde bliver dog ikke synligt i chatroomet, et forum, der ikke har tilknytning til organisationen GL.
I chatroomet bliver GL anklaget for at være usynlig og passiv. Men chatroomets historie og private karakter gør det aldeles uegnet til et åbent GL-forum.
Det efterlader GL og dens repræsentanter i et dilemma. På den ene side kan vi ikke ignorere et forum med næsten 4.000 medlemmer, på den anden side kan vi og skal vi ikke ”bare” smide al vores kommunikation over i Facebook.
Min liste, Liste 3, har to gange i 2016 og 2018 i GL’s hovedbestyrelse stillet forslag om, at GL tager initiativ til et officielt fagforeningsforum på nettet, hvor spillereglerne er gennemskuelige, og hvor alle medlemmer, også dem, der af gode grunde ikke er på Facebook, har mulighed for at følge med og diskutere foreningens politik. Forslaget er blevet stemt ned.
Jeg synes, at det netop nu under Corona-krisen bliver mere end tydeligt, at GL har brug for en neutral platform for kommunikation, hvor man kan informere og diskutere, men naturligvis ikke sagsbehandle. Ideelt set skulle dette ikke være på Facebook, dels fordi ikke alle er på, og dels fordi det som fagforening er bedre at anvende en platform, der ikke er ejet af et moralsk tynget amerikansk firma.
På den anden side må man anerkende, at Facebook er den platform, der samler flertallet. Det gør det jo unægtelig svært at pege på en god løsning, men de seneste uger har vist, at en anden løsning er nødvendig. Det vil vi i Liste 3 fortsat arbejde på.