GL: National trivselsmåling skal bruges intelligent

"Jeg er motiveret for undervisningen," lyder et af udsagnene, eleverne skal forholde sig til i den nye nationale elevtrivselsmåling.

Netop nu gennemføres den første nationale trivselsmåling af gymnasieeleverne. GL advarer mod, at resultaterne bruges som hitlister over skoler og lærere.

Alle landets gymnasieelever skal for tiden forholde sig til de samme spørgsmål om trivsel. Er du glad for at gå i skole, og får du tilbagemeldinger fra lærerne, er nogle af de spørgsmål elever skal svare på.

Med den nye gymnasiereform blev der indført en national elevtrivselsmåling, som man kender fra folkeskolen og erhvervsuddannelserne.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, det er positivt at have et mål om, at trivslen blandt elever i gymnasiet er høj.

Men GL understreger samtidig, at det er meget vigtigt, at den nye nationale trivselsundersøgelse ikke misbruges til at rangordne skoler, og at ledelsen på en skole ikke bruger målingen til at bedømme og evaluere de enkelte lærere.

“Det er fornuftigt at sætte fokus på at fremme trivslen blandt eleverne, men vi kan være nervøse for, at nationale trivselsmålinger på et tidspunkt kan blive brugt til at rangordne skoler i offentligheden,” siger formand for GL’s uddannelsesudvalg Jeppe Kragelund.

Han gør opmærksom på, at der for eksempel kan være socioøkonomiske grunde til, at trivslen kan være højere på en skole i forhold til en anden, men at det ikke siger noget om kvaliteten af det arbejde, skolerne udfører.

“Nogle skoler vil nok altid score lavere på grund af elevsammensætningen, også selv om skolen laver en rigtig god indsats,” siger Jeppe Kragelund.

Virker gymnasiereformen?
Ifølge den politiske aftale om reformen er det dog heller ikke meningen, at de nationale trivselsmålinger skal bruges til at lave offentlige hitlister og rangordne skolerne.

“Ranglister mellem skoler kan være med til at skabe et skævt fokus på trivsel. Meningen er i stedet, at man nationalt kan følge udviklingen og se, om initiativer i for eksempel gymnasiereformen virker. Samtidig handler det om, at skolerne lokalt kan arbejde med trivslen,” siger Camilla Hutters, som er områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor hun har ansvar for ungdomsuddannelser.

Hun har siddet i ekspertgruppen, som har udviklet spørgerammen til elevtrivselsmålingen og anbefalingerne til, hvordan målingen bruges nationalt og lokalt.

Giver mere kvalificeret viden
Skolerne har også tidligere været forpligtet til at lave trivselsmålinger, men det nye er, at alle elever besvarer den samme spørgeskemaundersøgelse en gang om året.

“Det er vigtigt, at vi får en nuanceret viden om elevtrivslen i hele sektoren. De store rammer for sektoren vedtages af politikerne, og derfor er det godt, at de får en mere kvalificeret viden på området,” siger Camilla Hutters.

Hun nævner som eksempel, at det nye, kortere grundforløb gerne skulle være med til at fremme trivslen blandt eleverne, og den nationale trivselsmåling kan med tiden være med til at vise, om det går den rigtige vej med elevernes trivsel den første tid på gymnasiet.

Trivsel og læring hænger sammen
Politikerne bag gymnasiereformen blev enige om, at et af målene med reformen er at øge elevtrivslen, og den nationale elevtrivselsmåling er et af værktøjerne.

“Strategisk er det vigtigt at signalere, at trivsel er et mål i sig selv. Der er en snæver sammenhæng mellem trivsel og læring og omvendt, men trivslen er også i sig selv vigtig som en del af dannelsen ved at gå i gymnasiet,” siger Camilla Hutters.

Må ikke bruges som evaluering af læreren
Jeppe Kragelund er enig i, at elevtrivsel er et meget vigtigt mål for gymnasierne. Derfor er det også afgørende, at de nye nationale elevtrivselsmålinger bliver brugt ordentligt ude på skolerne.

“Alle, som underviser, ved, at nogle klasser bare fungerer godt fra den første dag, mens trivslen i andre klasser er dårlig, næsten lige meget hvad man gør. Lederne skal ikke bruge målingerne til for eksempel at lave evalueringer af lærerne,” siger Jeppe Kragelund.

Trivselsmålinger giver muligheder for at følge trivslen i den enkelte klasse og på skoleniveau. Jeppe Kragelund mener, det er vigtigt, at de nationale trivselsmålinger ikke flytter fokus fra det lokale arbejde med trivsel.

“Det må ikke ende med, at det lokale arbejde med trivslen bliver styret af et nationalt regneark. Det er godt, at lærere og ledelse fortsat diskuterer og drøfter, hvad der kendetegner vores skole, og hvad vi vil fokusere på,” siger han.

Trivselsmåling skal oversættes lokalt
Alle skoler skal bruge den samme spørgeramme, men skolerne har også mulighed for at supplere med ekstra spørgsmål for at sætte fokus på lokale initiativer.

Camilla Hutters mener, at trivselsundersøgelsen er et værktøj, som kan bruges lokalt, og hun anbefaler, at både ledelse, lærere og elever inddrages i arbejdet med trivslen på skolen, og hvordan man fortolker resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen.

EVA er netop nu i gang med et forskningsprojekt om, hvad der fremmer trivslen på ungdomsuddannelser. Det består af et litteraturstudie og en undersøgelse af seks gymnasier, som har gode erfaringer med at styrke elevtrivslen.

Resultaterne af projektet skal ligge færdigt til foråret.

“Den viden kan bruges af gymnasierne som en hjælp til at arbejde med trivsel på skolerne og til at fortolke resultaterne i trivselsmålingerne,” siger Camilla Hutters.