GL: Hf bliver hårdt ramt

GL er især bekymret over regeringens planer for hf. Der er dog også enkelte punkter i udspillet til en gymnasiereform, som GL’s formand er positiv over for.

Hf bliver hårdt ramt, hvis regeringens reformudspil bliver vedtaget, mener GL.
For det første bliver der indført et karakterkrav på 4 i dansk og matematik til hf, og for det andet skal den to-årige hf ikke længere være adgangsgivende til en lang videregående uddannelse.

Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen mener, at regeringen med sit udspil ”ofrer” hf og den nøglerolle, som hf har i uddannelsessystemet.

”Et karakterkrav til hf vil ramme socialt skævt og blandt andet gå ud over mange unge med indvandrerbaggrund. Regeringen skulle hellere fokusere på, at hver femte ung ikke får en uddannelse frem for at ekskludere unge fra uddannelserne,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, det er problematisk, at regeringen lægger op til, at de gymnasiale uddannelser i Danmark ikke længere er sidestillet.

”Unge, som vælger hf, vil med dette forslag som udgangspunkt blive begrænset i at tage en lang videregående uddannelse,” siger hun. 

Regeringen lægger dog op til, at hvis en ung har været ude på arbejdsmarkedet eller lavet andre ting efter grundskolen og søger ind på hf, så skal den unge bedømmes på andet end karaktererne fra grundskolen.

Grundforløbet ændres
En af overraskelserne i regeringens udspil er, at der lægges op til et tre måneders ”afklaringsforløb”, inden eleverne skal vælge en studieretning.

Annette Nordstrøm Hansen er overrasket over denne del af udspillet.

”Jeg kan være bekymret for, at det bliver et tre måneders introforløb uden faglig fordybelse. Men nu må vi kigge nærmere på det,” siger hun.

Tre fag samles i faggruppe
Som noget nyt vil regeringen samle historie, religion og oldtidskundskab i én faggruppe med fælles faglige mål. Der afholdes én mundtlig prøve, som samler de tre fag. Det sker ifølge regeringen for at mindske antallet af de små C-niveaufag.

”Da det er helt afgørende, at eleverne lærer kernen i hvert fag, er det en yderst dristig øvelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun peger på, at det er vigtigere end nogensinde, at eleverne kender deres eget historiske og kulturelle ståsted i en globaliseret verden.

AT afskaffes
Til gengæld er der flere rosende ord til regeringen over planerne om at afskaffe almen studieforberedelse (AT), og at den vil indføre en mundtlig eksamen til studieretningsprojektet (SRP).

Timerne til AT føres tilbage til fagene, og skolerne forpligtes til tværfagligt samarbejde.

”AT kan virke som en lidt stiv og formaliseret konstruktion, der kan binde lærere og elever i nogle kunstige faglige forløb. Hvis skolerne i stedet selv får lov til at planlægge, hvordan de vil integrere det flerfaglige samarbejde, er det positivt,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener også, at et mundtligt forsvar af SRP er positivt. SRP-opgaven har været kritiseret for, at den favoriserer elever, som kan få hjælp til opgaven af deres forældre. Samtidig har der i diverse medier været beskrivelser af elever, som køber sig til færdige SRP-opgaver eller på anden måde snyder.

”Det er positivt, at elevernes forældrebaggrund får mindre betydning for SRP-opgaven, og at snydeopgaver bliver ”fanget” ved et mundtligt forsvar,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Et flertal i Folketinget skærer på uddannelse i år og vil fortsætte besparelserne i de kommende år. Annette Nordstrøm Hansen mener, det bliver op ad bakke for skolerne at implementere en ny reform med færre penge.

”Man kan ikke gennemføre en reform og samtidig skære i uddannelserne. Det viste folkeskolereformen, og det viser internationale erfaringer,” siger hun.