GL-formand: Overenskomstaftalen har stor betydning for gymnasielærerne

Gymnasielærerne har fået en rigtig god overenskomstaftale, vurderer Annette Nordstrøm Hansen. Spisepausen og lønstigningerne er store plusser, samtidig med at gymnasielærerne slipper for mere decentral og individuel løn.

Det så efterhånden sort ud i forhold til at lande en ny overenskomstaftale for de statsansatte. Efter fem måneder med forhandlinger, sammenbrud, konfliktvarsler, lange møder i Forligsinstitutionen og to gange udsættelse af konflikten virkede det, som om alle muligheder var afprøvet.
Men lørdag aften lykkedes det endeligt forhandlerne at blive enige om en ny aftale i Forligsinstitutionen.

Aftalen betyder blandt andet, at gymnasielærerne kan se frem til en lønramme på 8,1 procent over de næste tre år. Derudover bliver frokostpausen nu skrevet ind i gymnasielærernes overenskomster som en rettighed.

Pengene værd
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der lettelse over aftalen. Det er nemlig en rigtig god aftale, lyder det fra GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

“Det var meget vigtigt at komme i hus med løsninger på de tre knaster. Jeg synes, at det er et rigtig fint resultat i forhold til lønnen, og så er jeg utrolig glad for, at vi har fået løst problemet med frokostpausen. Det har stor betydning for GL, fordi vi ved, at der er flere arbejdsgivere, som har sat spørgsmålstegn ved gymnasielærernes frokostpause,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hvad siger du til, at man kom til at betale for noget, som forhandlerne for arbejdstagerne tidligere havde bebudet, at de ikke ville?

“Det vigtigste er, at vi har fået en sikring af frokostpausen i overenskomsten. Det er klart, at man i sidste fase har måttet indgå et afbalanceret forlig og acceptere at betale en smule for det. Men jeg er sikker på, at den er pengene værd.”

Kommission i stedet for arbejdstidsaftale
Den tredje store knast, der skulle løses, var, at undervisere, der siden 2013 har arbejdet under lov 409, skulle have en arbejdstidsaftale. Det lykkedes dog ikke parterne fra det kommunale at blive enige om det, i stedet blev de enige om at nedsætte en undersøgelseskommission.

“Jeg havde gerne set, at der var kommet en løsning på lov 409, og at man havde landet med en egentlig arbejdstidsaftale, men de har vurderet, at de ikke kunne komme videre, så det må man tage til efterretning. Det er ihvertfald  godt, at der nu bliver sat en proces i gang med henblik på at at få gjort noget ved forholdene,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Undersøgelseskommissionen omfatter ikke GL’s medlemmer, men blandt andet folkeskolelærere, AVU-lærere, erhvervsskolelærere og lærere på private grundskoler.

GL's krav
GL havde også selv stillet arbejdstidskrav om blandt andet åbenhed og indflydelse på planlægningen og jævn arbejdsbelastning.

“Vi har ikke fået vores egne arbejdstidskrav igennem, og det er jeg meget ked af, fordi vi var kommet langt i drøftelserne med Moderniseringsstyrelsen, men så må vi prøve igen og forsøge at få løst nogle af problemerne ad andre veje,” siger GL-formanden og uddyber:

“Det er ærgerligt, fordi vi faktisk havde nogle gode forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen, men da de generelle forhandlinger blev tilspidset, kom der større fokus på de store knaster, og man lukkede ned for de enkelte organisationers forhandlinger.”

Hvad siger du til de kritiske røster, der mener, at GL så hellere skulle stå alene i forhandlingerne?

“GL var aldrig kommet så langt med arbejdstidskravene alene. Vi kom så langt, fordi vi stod sammen med de andre underviserorganisationer i AC. Det giver en langt større styrke, og man kommer dermed længere på forhandlingsbordet, når vi står sammen,” fastslår Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

“Når man kigger på OK 18-forløbet, er det tydeligt, at vi kom så langt på grund af fællesskabet. Vi var ikke kommet i nærheden af det gode lønresultat, hvis vi havde gået enegang.”

Stærkest sammen
Ifølge GL-formanden er en af de helt store sejre ved OK 18, at fagbevægelsen viste, at det nytter at stå sammen.

“Det er nok noget af det allervigtigste, hvis man ser OK 18 i et længere perspektiv. Det samarbejde, der er kommet op at stå med OK 18, skal udbredes til mere end et spørgsmål om overenskomsten. Det kan bruges til at diskutere, hvad det er for en offentlig sektor, vi skal have, hvordan den offentlige sektor skal ledes, og hvordan vi håndterer de mange nedskæringer i den offentlige sektor,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

De statslige arbejdsgivere havde også krævet mere decentral løn i forbindelse med OK 18, men det forslag kom ikke med i den endelige aftale.

“Jeg er sindssyg glad for, at vi ikke får mere decentral løn og individuelle lønforhandlinger. Det har GL kæmpet for i hele forløbet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Flere plusser end minusser
Af de knap så gode ting ved den nye overenskomstaftale fremhæver GL-formanden, at det fremover ikke skal gå gennem tillidsrepræsentanten, hvis en arbejdsgiver vil indgå aftale med en medarbejder om plustid. Det ærgrer GL.

“Det bekymrer mig, fordi det er del af en trend, hvor man konsekvent angriber tillidsrepræsentanten. Det er desværre lykkedes med den her regel, men der er rigtig mange andre steder, hvor det ikke er lykkedes for Moderniseringsstyrelsen at komme igennem med det,” fortæller Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer:

“Vi vil være meget opmærksomme på det, for tillidsrepræsentanterne er hele rygraden i vores organisation.”

GL’s hovedbestyrelse mødtes i går og blev enige om at anbefale medlemmerne at stemme ja til aftalen.

“Når man gør resultatet op, så er der i det hele taget flere flere plusser end minusser i aftalen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Gymnasielærerne skal stemme om den nye overenskomstaftale fra den 11. maj til den 24. maj.