Det er ikke mere konkurrence mellem skolerne, der er brug for, siger Tomas Kepler, formand for GL.

GL-formand om nyt Riisager-forsøg: ”Det er et ideologisk paradeprojekt”

Undervisningsministeren giver nu 25 private gymnasier og udkantsgymnasier friere rammer til at tilrettelægge undervisningen. Det får skarp kritik fra lærere og rektorer.

Forlæng grundforløbet til et helt år. Skru op for antallet af prøver. Lad eleverne slippe for at vælge en studieretning.

Det er blot nogle af de ændringer, en række af landets gymnasier nu får mulighed for at indføre.

Med et nyt forsøg vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) nemlig give 25 gymnasier friere rammer i forhold til struktur og tilrettelæggelse af undervisningen på stx, hhx og htx. Det er dog kun private gymnasier og gymnasier, der modtager udkantstilskud, der kan søge om at være med i forsøget.

”Vi skal hele tiden blive klogere på, hvordan vi bedst muligt indretter de gymnasiale uddannelser. Med forsøget er vi blandt andet interesserede i, hvorvidt private gymnasier og udkantsgymnasier kan tiltrække flere elever, når de i højere grad kan adskille sig fra andre gymnasier i området,” siger Merete Riisager i en pressemeddelelse. 

Rammer ved siden
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), langer hårdt ud efter det nye forsøg.

”Det er et ideologisk paradeprojekt fra en liberal minister. Det rammer helt ved siden af de reelle udfordringer, gymnasierne står med lige nu,” siger Tomas Kepler.

Han henviser til, at mange skoler i disse år er hårdt presset økonomisk på grund af nedskæringerne i sektoren og faldende elevtal. Det gælder ikke mindst landets små udkantsgymnasier.

Derfor er der også brug for, at de får en særlig håndsrækning, fastslår lærernes formand. Men der er brug for noget helt andet end Riisagers nye initiativ, mener han.

”Dels tror jeg ikke, det vil betyde, at skolerne kan tiltrække flere elever. Dels har udkantsgymnasierne reelt kun brug for én ting: At de får en sikring af deres økonomi, så en mindre nedgang i elevtallet ikke rammer så hårdt, som den gør nu,” siger Tomas Kepler, der efterlyser nye taxameterregler og elevfordelingsregler.

Det rammer helt ved siden af de reelle udfordringer, gymnasierne står med lige nu.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Større frihedsgrader - men ikke til alle
I sidste uge sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) en forsøgsbeskrivelse og information om forsøgsbetingelserne af sted til alle landets private gymnasier og udkantsgymnasier.

I brevet står der, at målet med forsøget er at give en række skoler ”større frihedsgrader”, så de får ”bedre mulighed for at profilere sig og tiltrække flere elever”.

Desuden bliver det præciseret, hvilke forsøg der lægges op til. Gymnasierne kan blandt andet få lov til at udbyde et sprogligt og naturvidenskabeligt grundforløb, som varer i et år, øge antallet af prøver til mere end de 10, der i dag er fastsat i lov om de gymnasiale uddannelser og lade eleverne slippe for at vælge en specifik studieretning. I stedet kan de sammensætte deres studentereksamen af valgfag og obligatoriske fag. I brevet kalder STUK det for en ”high school”-model.

Gymnasieskolen.dk har spurgt Merete Riisager, hvorfor forsøget kun er møntet på visse gymnasier. Det har ikke været muligt at få et interview med ministeren, men i en mail skriver hun: 

”Både udkantsgymnasier og private gymnasier har efterspurgt mere fleksibilitet i forhold til at kunne tilrettelægge deres uddannelsesforløb på nye måder – også i forhold til at kunne tiltrække elever. Det er baggrunden.”

”Farlig sti at gå ned ad”
Birgitte Vedersø, formand for landets gymnasierektorer, er enig i, at der er behov for at gøre noget for udkantsgymnasierne, så de kan overleve, men også hun retter en skarp kritik af Riisagers initiativ.

”Vi har bedt om, at de små skoler rundt om i landet, der har det svært, får en lidt større fleksibilitet - ligesom de private skoler har fået med den nuværende reform. Så de for eksempel må blande flere studieretninger i samme klasse,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, og fortsætter:

”Men alt det, der ligger i det her forsøg, har vi på ingen måde efterspurgt.”

I hendes øjne er hele kursen i forsøget skæv.

”Jeg synes slet ikke, at nogen skoler skal have lov til at lave den slags ændringer. Det er en farlig sti at gå ned ad. Det er gymnasiets store styrke, at der er et fuldstændigt klart fælles præg, så en studentereksamen er den samme i Frederikshavn og på Frederiksberg. Det bringer man i fare,” siger Birgitte Vedersø.

Tomas Kepler er enig:

”Det handler om at sikre, at man har ensartede kvalitetsuddannelser overalt i landet. Det er ikke mere konkurrence mellem skolerne, der er brug for.”

Jeg synes slet ikke, at nogen skoler skal have lov til at lave den slags ændringer.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Riisager: Reform udfordrer skoler
Ingen af dem kan forstå, hvorfor ministeren i det hele taget igangsætter et forsøg, der skal eksperimentere med gymnasiets struktur og indhold, når reformen kun er på sit andet år, og det første kuld studenter ikke engang er færdige.

”Skolerne har rigeligt at gøre med at håndtere alle de krav, der kom med den nye reform,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

”Og så laver man endda et forsøg, der går imod intentionerne i gymnasiereformen. Det giver ingen mening.”

Skal der endelig sættes udviklingsarbejde i gang allerede nu, vil emner som digitale læringsformer og nye eksamensformer være langt mere relevante, mener Birgitte Vedersø.

Men Merete Riisager ser ingen problemer i det.

”Jeg ved fra gymnasierne, at der er udfordringer med elementer af gymnasiereformen, for eksempel i forhold til at administrere den individuelle timepulje og i forhold til grundforløbet. De samme tendenser kan også ses i de første delrapporter fra følgeforskningen,” skriver Merete Riisager i en mail til gymnasieskolen.dk og fortsætter:

”Det mener jeg, at jeg som minister har en forpligtelse til at se nærmere på og om muligt finde løsninger på, for eksempel gennem forsøg.”

Ansøgningsfristen er den 1. maj. Ansøgningerne behandles af STUK, og de ansøgende skoler får svar senest den 15. maj.