GL: Færre lærere er stort problem

Kåre Blinkenberg, formand for GL's Arbejdspladsudvalg, præsenterede resultaterne fra GL's beskæftigelsesundersøgelse 2017 på repræsentantskabsmødet.

Nedskæringerne betyder, at der er færre lærere på gymnasierne i dag end for to år siden. Det viser GL's nyeste beskæftigelsesundersøgelse. Det går ud over lærernes arbejdsmiljø og kvaliteten af undervisningen, mener Kåre Blinkenberg, formand for GL's Arbejdspladsudvalg.

Der er blevet færre lærere til at tage sig af undervisningen på landets gymnasiale uddannelser. Det viser den årlige beskæftigelsesundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Alene på stx er der sket et fald på mere end 900 lærere siden 2015. Samtidig er elevtallet stort set uændret.

Det er et stort problem, for det går både ud over lærernes arbejdsmiljø og kvaliteten af undervisningen, mener Kåre Blinkenberg, der er formand for GL’s arbejdspladsudvalg.

”Vi er pressede. Vi er væsentligt færre lærere, og det kan mærkes. Vi skal undervise flere hold og får mindre tid til forberedelse,” sagde Kåre Blinkenberg, da han i går præsenterede undersøgelsen på GL’s repræsentantskabsmøde.

Besparelser fortsætter
Det er besparelserne på de gymnasiale uddannelser, der er skyld i nedgangen i antallet af lærere. Fastansatte lærere er blevet fyret, og midlertidigt ansatte har ikke fået forlænget deres ansættelse.

”Når der fra 2015 til i år også er færre midlertidigt ansatte, dækker det over, at det i høj grad er dem, der mister arbejdet i disse nedskæringstider,” sagde Kåre Blinkenberg.

I 2016 og 2017 er der skåret ned på ungdomsuddannelserne, og regeringen foreslår at fortsætte det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent om året til og med 2021.

En beregning fra GL viser, at de gymnasiale uddannelser vil have 1,8 milliarder kroner mindre at lave uddannelse for i 2021 i forhold til i 2015, hvis regeringens planer gennemføres.

National standard i fare
Ser man på antallet af elever per estimeret årsværk, er der på stx sket en effektivisering på cirka 10 procent, fortalte Kåre Blinkenberg.

Han påpegede, at der er store forskelle mellem skolerne. Det kan bringe den nationale standard i fare, mener han. 

”På nogle skoler er der meget færre lærerressourcer end på andre. Det betyder, at elevernes vilkår er vidt forskellige,” lød det fra Kåre Blinkenberg.

Han frygter, at nedskæringerne presser lærerne i en sådan grad, at det går ud over deres arbejdsglæde og motivation.

”Det er os lærere, der er den vigtigste ressource i forhold til at skabe god undervisning. Det burde politikerne tænke på.”

Flere på deltid
GL’s beskæftigelsesundersøgelse viser også, at flere gymnasielærere i de seneste to år har valgt gå på deltid. I dag er cirka 22 procent af de ansatte på deltid på stx, 19 procent på VUC og 12 procent på hhx/htx.

6 ud af 10 lærere, der er gået ned i tid, siger, at de har gjort det, fordi arbejdspresset ville være for stort, hvis de var på fuld tid.

Undersøgelsen viser samtidig, at hver tredje lærer på deltid arbejder flere timer, end de registrerer.

”Det er dybt bekymrende og problematisk. For nogle drejer det sig om ret mange timer om ugen,” lød det fra Kåre Blinkenberg.

Han opfordrede de lyttende tillidsrepræsentanter i salen til at tage problemstillingerne op i samarbejdsudvalget på deres skole.