Forskere vil følge gymnasiereformen tæt

Elever, lærere, ledelser og bestyrelser skal snart svare på, hvilke forventninger de har, og hvilke initiativer de sætter i gang i forbindelse med gymnasiereformen. Det er første del af et stort forskningsprojekt, som Syddansk Universitet sætter i gang.

Hvad gør reformen ved gymnasierne, og hvordan arbejder de forskellige gymnasier med reformen? Det sætter et nyt, stort forskningsprojekt fokus på.

Samtidig med at elever, lærere og skoler tager hul på at arbejde med en ny gymnasiereform, står 12 forskere klar til at følge arbejdet. Det er Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, der har skudt forskningsprojektet i gang.

Målet med projektet er at forstå samspillet mellem lærere, elever, ledelse og bestyrelser og at se nærmere på, hvilken betydning reformen får for dem, fortæller lektor Ane Qvortrup, der leder projektet.

“Vi er interesseret i at samle viden om de initiativer, der bliver iværksat, som vi mener, er kontekstuelt bestemt af både den nære skoles undervisningmiljø og elevgrundlag samt af den bredere omverden som for eksempel konkurrencesituation og centrale bestemmelser,” siger Ane Qvortrup og uddyber:

“Sådan en viden vil give os et nuanceret indblik ikke bare i arbejdet med reformen, men i gymnasiets situation i bredere forstand og give os mulighed for at belyse problemer og muligheder.”

Virkninger af den nye reform
Udgangspunktet er, at den nye reform er en indholdsreform i samme tone som den fra 2005.

“Man kan derfor ikke nøjes med at se på denne reform, fordi den er del af en proces af flere reformer - en reformering - der har påvirket den måde, skolerne arbejder på,” siger Ane Qvortrup.

Forskningsprojektet vil løbe over de næste fire år og vil bestå af både kvalitative og kvantitative undersøgelser.  

“Gymnasierne adskiller sig meget fra hinanden. Derfor er det nødvendigt at undersøge både i bredden, dybden og at kigge på forandringsprocesserne i lyset af gymnasiernes historik, hvis man skal kunne sige noget generelt om virkningerne af den nye reform,” forklarer Ane Qvortrup.

Forskerne bag projektet har samlet en panelgruppe bestående af 45 gymnasier, som de vil følge hen over de fire år med kvantitative studier, samtidig med at halvdelen af panelgruppen følges kvalitativt og fokuseret, fortæller projektlederen.

“På den ene side har vi de enkeltstående casestudier, der giver en solid kvalitativ viden om den enkelte skole. Og på den anden side vil vi gerne danne et solidt vidensgrundlag, der kan tegne et bredere billede,” siger Ane Qvortrup og påpeger, at universitetet ønsker at bygge videre på den erfaring, som det har opbygget inden for uddannelsesforskningen på gymnasieområdet.

Hvilke initiativer sættes i gang?
Første træk i projektet er at undersøge, hvordan reformen opleves, hvilke forventninger elever, lærere, ledelse og bestyrelse har, og hvilke initiativer der sættes i gang i forbindelse med reformen. Forskerne vil være særligt opmærksomme på de rum, som reformen skaber, fortæller Ane Qvortrup.

“En reform giver mulighed for nogle forandrede rum. For eksempel kan man fremhæve, at almendannelsen har fået en større plads i reformen efter at have været nedtonet i en årrække. Men om det rum gribes af skolerne ved at lave initiativer, der vil understøtte det, vil være op til den enkelte skole,” siger hun og tilføjer:

“Derfor er der behov for, at vi samler viden om, hvordan skolerne agerer i de forskellige rum, og hvilken betydning de får.”

Forskningsprojektet vil have følgende fokusområder: overgang og progression, udvikling og fagsamspil, skriftlighed, digitalisering, evaluering samt skole- og kompetenceudvikling.

Forskningsprojektet er finansieret af universitetet selv, og forskerne vil løbende offentliggøre resultater fra projektet.