Du er her
Nyhed
|
17. okt 2017

Forskere: Sprogstrategien kan ikke redde fremmedsprogene

“Hvis ikke man snart erkender, at der er sprog på spil mange steder, kan man lave sprogstrategier herfra og til verdens ende, uden at det ændrer noget som helst," siger lektor Lisbeth Verstraete-Hansen (th).

Fremmedsprog spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulturen, udenrigspolitikken og integrationen. Derfor er det en fejl, når man overvejende har fokus på sproget i uddannelsessystemet, siger Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen.
Af: Malene Romme-Mølby

Mange venter med spænding på regeringens bud på en national strategi for fremmedsprogene.
Men fremmedsprogenes lykke er ikke gjort, ved blot at politikerne laver en national sprogstrategi, mener både lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og rektor Hanne Leth Andersen fra Roskilde Universitet.
Gymnasieskolen.dk har sat de to sprogforskere sammen for at tage temperaturen på fremmedsprogene, men vi venter på sprogstrategien.

“Det er problematisk, at snakken om fremmedsprog og fremmedssprogstrategien er lukket inde i uddannelsessystemet. Man har slet ikke blik for, at fremmedsprog spiller en vigtig rolle for mange andre områder som for eksempel kulturen, forsvaret, udenrigspolitikken, integrationen og samhandlen,” siger Lisbeth Verstraete-Hansen. 

Det er problematisk, at snakken om fremmedsprog og fremmedssprogstrategien er lukket inde i uddannelsessystemet. 

Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor
Københavns Universitet

Hanne Leth Andersen savner en grundig drøftelse af fremmedsprog, der indeholder flere nuancer. For det første en national stillingtagen til, hvilke sprog man skal prioritere og i hvilken grad samt en erkendelse af, at sprog ikke skal forblive i de rene sproglige uddannelser.

“Det er et problem, at når vi taler om fremmedsprogene i Danmark, så er det uklart, hvilke sprog vi taler om. Nogle tænker kun på engelsk, andre har engelsk, tysk og fransk i tankerne og en tredje tænker måske på syv fremmedsprog,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

“Vi kommer faktisk ikke videre, hvis ikke vi præciserer, hvilke sprog vi taler om og på hvilket niveau.”

Nedsæt kommission
Lisbeth Verstraete-Hansen og Hanne Leth Andersen mener derfor, der er behov for, at man nedsætter en sprogkommission med repræsentanter blandt andet fra universiteter, Udenrigsministeriet, erhvervslivet, kulturinstitutioner og militæret. Formålet er at samle viden om behovet for fremmedsprog.

“Kommissionen skal have en analytisk, videnskabelig tilgang og finde frem til, hvilke fremmedsprog vi taler om, og hvad vi skal bruge dem til,” siger Hanne Leth Andersen.

Kommissionen bør også kigge ud over Danmarks grænser.

“Sammenlign gerne med nogle europæiske lande, der ligner os, og som har samme ambitioner som os,” foreslår Lisbeth Verstraete-Hansen.

Anbefalinger til sprogstrategi
Hanne Leth Andersen har været formand for den arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der har skullet komme med anbefalinger til en national sprogstrategi.
Men arbejdsgruppens anbefalinger indeholder heller ingen præcisering af fremmedsprogene, fortæller Hanne Leth Andersen.

“Vi har mere kigget på systemet, som det er, og på hvad der skal til, for at det bliver bedre, for det lød opgaven for arbejdsgruppen på. I forhold til det lød vores anbefalinger på, at der skal løftes lidt på det hele for at skabe et helhedssyn, og for at der bliver bedre overgange,” fortæller Hanne Leth Andersen og uddyber:

“Vores fokus har været på det didaktiske og på sammenhængen mellem sprog og de andre fag, og så har vi været fokuseret på at lave gode overgange mellem folkeskolen og gymnasiet. Men ellers er der ikke noget revolutionerende i anbefalingerne.”

En grundlæggende præmis for mange af anbefalingerne kan dog være årsag til, at selve strategien lader vente på sig:

“Det står ret klart, at det ikke er nok at komme med erklæringer i forhold til fremmedsprogene. Mange af vores anbefalinger kræver, at der skal investeres midler, hvis man vil sikre fremmedsprogene,” fortæller Hanne Leth Andersen.
 

Det står ret klart, at det ikke er nok at komme med erklæringer i forhold til fremmedsprogene. 

Hanne Leth Andersen, rektor
Roskilde Universitet

Nervøs for fremmedsprog efter reform
Der skal handles nu, hvis fremmedsprogene ikke helt skal uddø, understreger de to.
Alene i forhold til gymnasiet kan de godt have deres bekymringer.

“Vi har stadig tilgode at se, om fremmedsprogene bliver mere tilgængelige med gymnasiereformen. Jeg kan godt være nervøs for alle andre fremmedsprog end engelsk,” siger Hanne Leth Andersen.

Lisbeth Verstraete-Hansen nikker.

“Der er gode intentioner i reformen, men der er ikke noget, der forpligter det enkelte gymnasium til at leve op til dem,” siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

At man stadig prioriterer fortsætterniveau i fremmedsprog, ser hun som noget positivt ved reformen.

“Det er godt at gå videre med et sprog, man allerede har lært, fordi det kan give en større fordybelse. Men det er ærgerligt, hvis sideeffekten af reformen bliver, at spansk måske ryger ud,” siger hun.

Hanne Leth Andersen savner også en klar prioritering af tredje fremmedsprog i gymnasiet.

“Det er supervigtigt, at gymnasier og elever har et incitament for at vælge et tredje fremmedsprog. Vi ved, at det er rigtigt godt, at man lærer så mange fremmedsprog som muligt allerede fra folkeskolen og gymnasiet, fordi man trækker på de sprogkompetencer senere hen i sin uddannelse og sit arbejdsliv,” siger hun.

Graduering af fremmedsprog
De mener, at der i den danske undervisningspolitik mangler en erkendelse af, at ligegyldigt hvad man skal studere, så har man brug for flere sprog end dansk og engelsk, samt at man med fordel kan lære sprog på forskellige niveauer.

“Der er jo stor forskel på, hvad man skal bruge sprog til - for eksempel hvis man skal være tolk eller blot skal bruge sprog til at bryde isen,” siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Hanne Leth Andersen fremhæver i den forbindelse Sverige.

“Her er man i højere grad begyndt at tænke sprog ind i gradueringer i uddannelserne,” fortæller Hanne Leth Andersen og tilføjer:

“De er lidt chokeret over, hvordan vi stadig tænker meget firkantet om sprog som noget, man oftest har på en ren sproguddannelse, og ikke som noget, der fleksibelt kan indgå i alle uddannelser i forskellige grader. I Danmark er fremmedsprog mere enten eller.”

De er lidt chokeret over, hvordan vi stadig tænker meget firkantet om sprog som noget, man oftest har på en ren sproguddannelse.

Hanne Leth Andersen, rektor
Roskilde Universitet

Sprog på spil mange steder
Et bredere syn på fremmedsprog kunne med fordel også påvirke selve undervisningen.

“Vi har en tendens til at tro, at det grundlæggende i at lære sprog er at kende alle systemerne. Mange grundbøger handler om at komme igennem en masse grammatik,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

“Jeg mener, at det får fremmedsprogene til at virke afskrækkende på eleverne. Flere elever ville få lyst til at lære sprog i folkeskolen og gymnasiet, hvis de fik lov til at lege mere med sprog ved at møde andre mennesker gennem sprog i stedet for at blive rettet på grammatikken.”

Fokus på det kulturelle i fremmedsprogsundervisningen vil formentlig også bidrage til en større forståelse af vigtigheden af sprog, mener Lisbeth Verstraete-Hansen.

“I en globaliseret verden med mange konflikter, der handler om kultur og religion, vrimler det med eksempler på, hvor sproget er på spil, og hvor det går galt,” siger hun og tilføjer:

“Hvis ikke man snart erkender, at der er sprog på spil mange steder, kan man lave sprogstrategier herfra og til verdens ende, uden at det ændrer noget som helst.”

Seneste melding fra Undervisningsministeriet er, at sprogstrategien offentliggøres i løbet af efteråret.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.