Forskere: Nyt fokus kan tiltrække piger til it-fag

Ved at have større fokus på mennesker kan man få flere piger til at interessere sig for it og programmering. Det viser et nyt studie blandt gymnasieelever. Og det nye fokus svækker ikke drengenes interesse i faget.

It-fagene er traditionelt præget af drenge og mænd. Tendensen ses både i folkeskolen, på gymnasierne, på universiteterne og på arbejdsmarkedet. Det er et problem, fordi it i stigende grad har betydning for vores hverdag og samfund, og dermed risikerer vi en kønsmæssig skævvridning i samfundet, hvis teknologien bliver udviklet og designet af mænd for mænd.

Nu viser et studie, foretaget blandt 500 danske gymnasieelever på fire gymnasier af et forskerteam fra IT-Universitetet i København, at man ved at fokusere på konkrete opgaver med en menneske-vinkel vil kunne få flere piger til at interessere sig for it-fagene, uden at det svækker drengenes interesse.

Det fortæller lektor og leder af Center for Computing Education Research (CCER) på IT-Universitetet Claus Brabrand, som sammen med en professionel statistiker, en teknologifilosof og to af universitetets studerende står bag studiet.

”Vi er nærmest blevet blæst bagover af tydeligheden af resultaterne,” siger han i telefonen, mens teamet tirsdag aften på den internationale konference ACM International Computing Education Research conference (ICER 2021) venter på at præsentere studiet og resultaterne, som allerede har været gennem et vellykket såkaldt peer-review, hvor forskerkolleger vurderer studiets validitet.

Mennesker i stedet for ting
Forskerne havde i studiet designet fire repræsentative opgaver i to ækvivalente versioner – altså med helt samme struktur bortset fra temaerne, henholdsvis mennesker versus ting. Det kan for eksempel være en programmeringsopgave omhandlende booking af hotelværelser kontra booking af containere. Eller at sammensætte ansatte til et projektteam i stedet for at sammensætte reservedele til en maskine.

Uden at kende til tematikken omkring mennesker og ting blev eleverne bedt om hypotetisk at vælge opgaverne på en 'menneske-ting' skala. Resultaterne viste, at der er 2,7 gange højere odds for, at pigerne vælger de menneskerelaterede opgaver i modsætning til drengene, som er ligeglade med, om opgaven handler om mennesker eller ting.

Det meste teknologi i dag er groft sagt lavet af mænd til mænd.

Claus Brabrand, lektor
IT-Universitetet

Resultaterne i et tilsvarende studie på IT-Universitetet viste også, at studerende – både mænd og kvinder – uden programmeringserfaring har 1,4 gange højere odds for at vælge menneskerelaterede opgaver i modsætning til studerende med programmeringserfaring.

”Det er signifikante effekter, og det viser, at man som underviser skal tænke sig godt om,” siger Claus Brabrand, som sidste år i øvrigt modtog Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris på 500.000 kroner for inspirerende og engageret undervisning.

Netop det virkelighedsnære har altid været et nøgleord for ham – og har jo også i stigende grad været i pædagogisk og didaktisk fokus på ungdomsuddannelserne – men dette viser, at der kan føjes yderligere til, mener han.

”Der har nok været en tradition for meget abstrakte, matematiske opgaver. Temaet er jo ligegyldigt, hører jeg ofte mandlige kolleger sige. Men vores forskning her viser, at det er det absolut ikke.”

Anbefalingen efter studiets resultater er derfor at favorisere opgaver med mennesker fremfor ting for at involvere og tiltrække flere piger samt studerende uden programmeringserfaring. En vigtig pointe, påpeger Claus Brabrand, er desuden, at det tilsyneladende ikke ændrer noget i forhold til drengene.

”Vi er jo ikke ude på at stille mænd og drenge dårligere. Det gør det her ikke, selv om det appellerer til piger.”

Tre vigtige perspektiver
Det tilsvarende studie blandt studerende på IT-Universitetet viser det samme: Kvinderne vælger opgaver, der omhandler mennesker, mens mændene er ligeglade. Hvorfor det egentlig forholder sig sådan ”tilkommer nok ikke os at svare på”, som Claus Brabrand siger og henviser til diskussionen om for eksempel arv og miljø, ”nature versus nurture”.

Han er mere optaget af vigtigheden i at tiltrække flere piger og kvinder til it-fagene. Det er der flere gode grunde til:

For det første er der et helt overordnet samfundsperspektiv. Det meste teknologi i dag er groft sagt lavet ”af mænd til mænd”. Det kan give en uhensigtsmæssig mandlig bias, forklarer Claus Brabrand og nævner blandt andet skræmmeeksemplet omkring bilbranchens crash test dummies, der oprindeligt var udformet som mænd, og sikkerhedsselerne derfor blev konstrueret efter dem. Det viste sig senere, at selerne ikke var særlig effektive, når de blev benyttet på dummies udformet som kvinder.

”Vi får en større og større mængde digital infrastruktur i samfundet. Derfor er det nødvendigt med en bredt funderet teknologi, som kan nå et bredt publikum i forhold til alder, køn og så videre.”

Kvinderne går glip af en række karrieremuligheder. It-branchen er præget af gode jobmuligheder. 

Claus Brabrand, lektor
IT-Universitetet

Dernæst, påpeger Claus Brabrand, er der et også ganske væsentligt organisations- og virksomhedsperspektiv i et større fokus på pigernes rolle i it-branchen. En rapport fra Danske Gymnasier og ingeniørforeningen IDA, der udkom kort før sommerferien, har beregnet, at Danmark i 2030 vil mangle 22.000 it-professionelle – et i øvrigt generelt fælleseuropæisk problem, der allerede mærkes mange steder.

”Det betyder altså, at det er vigtigt at få piger og kvinder med for at få en tilstrækkelig talentmasse at rekruttere fra.”

Endelig, siger Claus Brabrand, er der det individuelle perspektiv.

”Kvinderne går glip af en række karrieremuligheder. It-branchen er præget af gode jobmuligheder. Der er stor efterspørgsel og derfor ofte også god løn og gode arbejdsforhold. Og så kan man i øvrigt kombinere næsten hvilket som helst arbejde med it i dag.”