Mille Mortensen talte blandt andet om de usagte regler og dogmer, der opstår på arbejdspladser - for eksempel gymnasier, da hun holdt oplæg på GL's arbejdsmiljøseminar i sidste uge.

Forsker: Vi må ikke overlade trivslen til ledelsen

Kulturen på et lærerværelse kan også være ekskluderende, mener forsker Mille Mortensen. Selv om ledelsen har det formelle ansvar for arbejdsmiljøet, så har alle ansvar for at skabe trivsel.

På gymnasierne er tonen tolerant og rummelig – den rå værkstedshumor findes ikke der.

Sådan kan en fordom om arbejdspladser og medarbejdere sandsynligvis godt lyde blandt for eksempel gymnasielærere.

Mille Mortensen, der forsker på Københavns Universitet og blandt andet forsker i de psykologiske mekanismer på arbejdspladser, mener dog, at vi bestemt ikke skal tage det som en selvfølge, at man som gymnasielærer har det godt på lærerværelset eller i faggruppen.

“Akademikere på vidensarbejdspladser har måske ikke den hårde tone overfor hinanden som på arbejdspladser med det, vi ofte kalder værkstedshumor, men det er nøjagtig de samme mekanismer, som er på spil på vidensarbejdspladser. På den akademiske arbejdsplads er kulturen måske bare mere subtil for eksempel via tavshed,” siger Mille Mortensen. 

I sidste uge holdt Mille Mortensen et oplæg på et arbejdsmiljøseminar i Nyborg arrangeret af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier. Efter oplægget mødte gymnasieskolen.dk hende til et interview om arbejdspladskulturens betydning for trivslen for gruppen og for den enkelte.   

I et arbejdspladsfællesskab er man hele tiden i gang med at forhandle med hinanden om både sagte og usagte regler.

Mille Mortensen, forsker
Københavns Universitet

Uskrevne regler på gymnasiet
”Hvad skal der til for, at jeg falder til i faggruppen på jeres gymnasium?”

Mille Mortensen lavede en lille øvelse med deltagerne på seminaret, hvoraf mange deltagere var arbejdsmiljørepræsentanter. 

Umiddelbart virkede spørgsmålet lidt fjollet. For gymnasielærere er vel søde, tolerante og kloge mennesker, som tager imod den nye kollega i gruppen på den bedste tænkelige måde.

Men efter lidt betænkningstid kom der alligevel flere bud på uskrevne regler og dogmer frem fra forskellige gymnasier. Der blev for eksempel snakket om, hvad man gør, når man fagligt er på glatis, selv om man har en lang akademisk uddannelse bag sig. Er man ærlig og siger, at man ikke ved det, eller lader man, som om man udmærket ved, hvad kollegaen snakker om?

“I et arbejdspladsfællesskab er man hele tiden i gang med at forhandle med hinanden om både sagte og usagte regler, rammer, værdier og normer - ofte foregår det, uden vi tænker over det. Vores hjerner scanner hele tiden omgivelserne for at øge vores chancer for social accept, eftersom vi allesammen har brug for at være en del af gruppen,” siger Mille Mortensen.

Lærere kan også ekskludere
Hun taler i denne sammenhæng ikke specifikt om gymnasier. Hun har blandt andet forsket i sundhedsvæsenet, men har ikke lavet feltarbejde på gymnasier. Hun mener dog, at de samme gruppedynamikker mere eller mindre finder sted på alle arbejdspladser.

Mille Mortensen fortæller, at en lærer efter hendes oplæg kom op til hende og fortalte, at vedkommende godt kunne genkende det fra sin egen arbejdsplads. Vedkommende havde som ny lærer spurgt i faggruppen, om de ikke kunne mødes og tale om eksamensspørgsmål.

“Svaret var, at det gjorde de ikke her, for lærerne førte eleverne op til eksamen hver for sig. Og så fik den nye lærer en oplevelse af at blive udelukket,” fortæller Mille Mortensen.

Et andet eksempel er læreren, som klager sin nød over 1. x, som er svære at styre.

“Så kan svaret være: Jeg synes, de er søde i mine timer, eller man kan lytte og spørge ind til, hvad problemet er og prøve at støtte din kollega. Det første svar kan opleves, som om du indirekte siger, at din kollega er inkompetent, i det andet er du anerkendende,” siger Mille Mortensen, som i universitetsverdenen også oplever, at man skal forstå en række koder og uskrevne regler for at falde til i de faglige og sociale grupper og sammenhænge.

Lederen har det formelle ansvar
Mille Mortensen understreger, at det ifølge arbejdsmiljøloven er lederen, som har ansvar for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

“Hvis det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, så har lederen pligt til at gøre noget ved det. Og hvis han eller hun ikke har kompecerne til det, så har lederen pligt til at hente hjælp udefra,” siger hun og fortsætter:

“Men vi har også et ansvar hver især for os selv, og vi har et ansvar for gruppen. Selv om lederen skal gå forrest for at skabe et godt arbejdsmiljø, så kan medarbejderen ikke bare læne sig tilbage og forvente, at lederen fikser det,” siger Mille Mortensen.

Hvis der er psykologisk sikkerhed og tryghed nok på arbejdspladsen, så kan vi tale om, hvad nedskæringerne betyder, og vi kan få afindividualiseret problemet.

Mille Mortensen, forsker 
Københavns Universitet

Hun beskriver, at der på en god arbejdsplads er en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor både medarbejderne imellem og medarbejderne og ledelsen kan blotte sig over for hinanden og tale om det, der kan være vanskeligt.

“Vi har en tendens til at undervurdere, hvor svært det er at opbygge tillidsbaserede dialoger på arbejdspladser, hvor vi kan tale om det, som er svært og sårbart, og hvor vi kan være uperfekte,”siger hun.

Hendes forskning viser blandt andet, at det trygge og dialogbaserede psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads er meget vigtigt. Hun mener, det er endnu vigtigere i dag, hvor nedskæringerne på uddannelse har øget arbejdspresset.

“Hvis der er psykologisk sikkerhed og tryghed nok på arbejdspladsen, så kan vi tale om, hvad nedskæringerne betyder, og vi kan få afindividualiseret problemet,” siger hun og fortsætter:

“Omvendt hvis jeg mærker et voldsomt arbejdspres og ikke bliver mødt med anerkendelse fra mine kolleger og leder, når jeg fortæller om det, så ender det med, at jeg går med det for mig selv. Hvis man føler, at man ikke kan klare arbejdspresset, men oplever, at det ser ud til at kolleger kan, så er det, vi ser, at medarbejdere falder som fluer,” siger Mille Mortensen.

Hun fortæller, at det ikke er usædvanligt, at det kommer bag på kollegerne, når en medarbejder bliver sygemeldt med stress.

“Vi var ikke klar over, at det var så slemt, lyder reaktionen ofte fra kollegerne,” siger Mille Mortensen.