Nulfejlskultur og elevers følelse af at have alle muligheder uden at kunne gribe dem. Det var nogle af de årsager, snakken faldt på, da forsker Helle Rabøl Hansen, Jacob Mark (SF) og Henrik Dahl (LA) debatterede præstationskultur.

Forsker: Pigers drømmeuddannelser kræver mange 12-taller

De nye “pigeuddannelser” har et højt adgangskrav, og det kan forklare præstationspresset hos mange piger. Det fortalte ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen til GL’s repræsentantskabsmøde, hvor hun også debatterede præstationskultur med to undervisningsordførere.

Det er måske ikke så underligt, at det særligt er piger, der jagter 12-tallerne. De videregående uddannelser, som mange piger søger ind på i dag, er nemlig også dem, der har et højt og stigende adgangskrav.

Det fortalte ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen til repræsentantskabsmødet i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), hvor et af dagsordenens hovedpunkter var præstationskulturen.

“Det er ikke bare, fordi de vil være perfekte, men fordi de skal have mange 12-taller, hvis de vil være læge, jurist eller psykolog. Det er blevet de nye ‘pigeuddannelser’, i forhold til hvor mange piger der søger ind,” forklarede hun.

Adgangskravet til ingeniøruddannelsen, der er en uddannelse, som mange drenge søger ind på, er ikke steget nær så meget, påpegede hun. I 2019 var adgangskravet til medicinstudiet på Københavns Universitet 11,1, mens det eksempelvis på civilingeniøruddannelsen for elektroteknologi var 8,6 på DTU.

De seneste par år har betegnelsen 12-talspiger vundet frem. I stedet for 12-talspiger, som Helle Rabøl Hansen kaldte en “bebrejdelses-diskurs”, bør man kalde dem for ‘12-tallets piger’. Ifølge Helle Rabøl Hansen er der nogle ekstra bump på vejen for pigerne. For eksempel skal man for at studere medicin have matematik A. 

“Det indførte man, fordi flere drenge har matematik A, og man ville gerne have flere drenge ind på medicinstudiet. Kom der flere drenge? Nej. Flere piger kom på GSK og tog turboforløb for at få matematik A,” fortalte hun. 

Helle Rabøl Hansen fremhævede også Undervisningsministeriets trivselsmåling på gymnasiet fra 2018. Her angav 70 procent af pigerne, at de tit eller meget tit føler sig presset på grund af deres egne forventninger til skolearbejdet. Det gælder for 50 procent af drengene. 

LA: Idéen med skriftlig tysk er at have nul fejl
Til at forklare hvorfor flere unge føler sig pressede, brugte Helle Rabøl Hansen det, hun kaldte “eksistentielle modsætninger”. De handler blandt andet om, at unge på den ene side ved, at de har mange muligheder, men samtidigt giver de sig selv skylden, når det ikke lykkes, fordi de for eksempel ikke får gode karakterer. 

Vi har indrettet vores uddannelsessystem efter en nulfejlskultur.

Jacob Mark, undervisningsordfører
SF

Efter sit oplæg debatterede Helle Rabøl Hansen med SF’s og Liberal Alliances undervisningsordførere Jacob Mark og Henrik Dahl. 

Her fremhævede Jacob Mark, at uddannelsespolitikken er gået galt flere steder. Han nævnte blandt andet besparelserne, der giver mindre tid til nære relationer, og at uddannelsessektoren er indrettet efter New Public Management. 

“Man vil måle, veje og kontrollere, og hvis man skal kontrollere noget, skal der også være en fejl, man kan kontrollere fra. Så man har ændret karakterskalaen, så den vurderer på fejl. Vi har indrettet vores uddannelsessystem efter en nulfejlskultur,” sagde Jacob Mark.

Henrik Dahl var enig med Jacob Mark i, at der har været “for meget New Public Management.” Han mener til gengæld, at vi skal passe på med at bruge ord som ‘nulfejlskultur’, fordi idéen med eksempelvis skriftlig tysk er, at man skal have nul fejl, påpegede han.

“Jeg vil helst opereres af en læge, der har brugt mange år på at være i nulfejlskulturen og eliminere sine fejl. Selvfølgelig er målet med uddannelse at eliminere mængden af fejl. Det, man skal passe på med, er at sige, at man er et dårligt menneske, hvis man laver de mindste fejl,” sagde Henrik Dahl. 

“I løbet af ens uddannelse skal der være plads til fejl. Problemet ligger i, at man løbende bliver målt med karakterer, der bygger på, hvor mange fejl man har, og man hele tiden får af vide, at man skal have nul fejl. At man som endemål prøver at brillere, det er der ikke noget galt i,” indskød Jacob Mark.

En af vanskelighederne ved at være gymnasiepige i dag er, at man skal være babe, men ikke for meget.

Helle Rabøl Hansen
Ungdomsforsker

Køn, kærlig og kåd
Udover præstationspresset i skolen er der også et ekstra kulturelt pres på pigerne, sagde Helle Rabøl Hansen. Et pres om at være det, hun betegner som “køn, kærlig og kåd”. Tre ord hun har fundet frem til ved at studere elevernes blå bøger.

“En af vanskelighederne ved at være gymnasiepige i dag er, at man skal være babe, men ikke for meget. Det kan lægges oveni presset,” sagde hun og tilføjede: 

“Piger har altid skullet være det attraktive køn, men nu skal de også være det dygtige køn.”

Man skal dog ikke glemme, at drenge også føler et pres og forhøjet stressniveau, understregede Helle Rabøl Hansen og påpegede, at flere drenge end piger er i behandling for et misbrug.

“Man kan sige, at drengene måske gør noget forskelligt med deres pres,” sagde hun.