Forsker: Karakterfrie klasser er ikke noget quickfix

Forsøget med de karakterfrie klasser er en del af den nye gymnasiereform og skal følges af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelser hos EVA, skal lede evalueringen.

Nyt forsøg med karakterfrie klasser kan være et skridt på vejen til en bedre læringskultur i gymnasiet, mener uddannelsesforsker Camilla Hutters.

Når 15 gymnasier i disse dage tager hul på et nyt forsøg, hvor de skruer ned for antallet af karakterer i en række 1.g-klasser, er det endnu et skridt i en udvikling, der har været i gang i et par år. Det siger uddannelsesforsker Camilla Hutters.

”Mange gymnasier har erkendt, at karakterer ikke giver den bedste læring, og det viser forskningen også,” siger Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

”Skolerne oplever, at eleverne er for orienterede mod karaktererne og for lidt mod at forstå det enkelte fag, og om de lærer noget,” siger hun.

En undersøgelse fra EVA fra sidste år viste, at mere end hvert fjerde gymnasium har lavet mindre, lokale forsøg, hvor de har skruet ned for karaktererne i forbindelse med skriftlige afleveringer. I stedet har eleverne fået mundtlig feedback.

Camilla Hutters vurderer, at tallet er endnu højere i dag.

”At udvikle og afprøve nye feedbackformer er noget, der optager mange lærere og ledere,” siger hun.

Skaber nulfejlskultur
De 15 gymnasier i det nye forsøg har fået dispensation af Undervisningsministeriet, så de kun skal give standpunktskarakterer og årskarakterer i de fag, som eleverne afslutter i 1.g. I resten af fagene får eleverne mundtlig feedback – også kaldet formativ evaluering. Det får de også for deres skriftlige afleveringer.

Læs: Flere gymnasier skruer ned for karaktererne

Ifølge Camilla Hutters er en karakter i sig selv en udmærket indikator for, hvor man ligger i forhold til nogle faglige mål. Men ulempen er, at den ikke siger noget om, hvordan man skal arbejde videre for at blive dygtigere i det pågældende fag.

En anden ulempe er, at karakterer let kan skabe en nulfejlskultur, påpeger hun.

”Fra lærere hører vi, at der er elever, der ikke tør sige noget i timerne, fordi de vil have en god karakter og derfor ikke vil lave fejl. Eleverne oplever, at de er til eksamen konstant. Med det nye forsøg gør man i en længere periode klasserummet til et øverum frem for et rum, hvor man bliver bedømt.”

Gavner det alle?
Forsøget med de karakterfrie klasser er en del af den nye gymnasiereform og skal følges af en gruppe forskere fra EVA.

Det bliver spændende at få en mere samlet viden om, hvad formativ feedback betyder for elevernes læring, mener Camilla Hutters.

”Styrker det elevernes læring – og i så fald hvordan? Er det alle elever, der har gavn af det? Det er nogle af de ting, forsøget kan gøre os klogere på,” siger hun.

De 15 forsøgsskoler kan se frem til en stor arbejdsindsats, for når man afskaffer karaktererne, skal der komme noget andet i stedet, fastslår forskeren.

”Det er vigtigt, at ledelse og lærere har en fælles forståelse af, hvad man som skole vil med den formative feedback, og hvad der er vigtigt,” siger Camilla Hutters og fortsætter:

”Men samtidig skal der være plads til, at lærerne kan afprøve forskellige feedbackformer. Det, der fungerer godt i fysik, fungerer ikke nødvendigvis godt i samfundsfag.”

Desuden er det afgørende, at ledelsen prioriterer tid og efteruddannelse til, at lærerne kan komme i gang med den nye opgave, fastslår uddannelsesforskeren.

Stort potentiale
EVA har tidligere på året undersøgt seks af de gymnasier, der allerede har gjort sig erfaringer med at nedtone karaktererne til fordel for mundtlig feedback. Ud fra den undersøgelse samt anden europæisk forskning er det ifølge Camilla Hutters tydeligt, at der ligger et stort potentiale i at få den formative feedback til at blive en naturlig del af den daglige undervisning.

”Det handler om at få mange metoder i spil. Det kan være alt fra individuelle feedbacksamtaler til feedback undervejs i en skriveproces og samtaler på klasseniveau om, hvad eleverne skal lære, og hvad der er vigtigt for at lære,” siger Camilla Hutters.

Hun ser frem til det nye forsøg, men understreger, at det ikke er noget quickfix, og at det ikke er sikkert, at formativ evaluering alene kan gøre op med nulfejlskulturen og karakterræset, så længe mange videregående uddannelser har høje adgangskrav.

”Men det kan gøre eleverne mere bevidste om, hvordan de lærer og kan dermed være et skridt på vejen til at få skabt en bedre læringskultur i gymnasiet,” siger Camilla Hutters.