Forsker: Karakterer dræber mange elevers motivation

Det er et stort problem, at en del gymnasielærere ikke opfatter elevernes motivation som noget, de har indflydelse på, mener forsker Helle Hedegaard Hein.

Gymnasielærere fokuserer alt for lidt på, hvad der motiverer den enkelte elev. Risikoen er, at talenter bliver tabt, siger forsker Helle Hedegaard Hein, der er aktuel med ny bog.

Hver dag går talent tabt. Ikke kun på fodboldbanen og i elitesvømmernes bassin, men også i uddannelsessystemet og erhvervslivet, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. For mennesker motiveres ikke af det samme.

Skal talenttabet mindskes i gymnasiet, skal lærerne blive bedre til at forstå kompleksiteten i elevernes motivation. Det mener ph.d. og selvstændig forsker Helle Hedegaard Hein, der er aktuel med bogen Når talent forpligter.

Det er nemlig langt fra alle elever, der motiveres af præcise læringsmål og høje karakterer.

”Bogen illustrerer, hvor afsindigt galt det kan gå, når man bliver misforstået eller puttet ind i en ramme, hvor man ikke fungerer. De problemer og det talenttab, vi har observeret i sportens verden, kan man også finde i gymnasiet,” siger Helle Hedegaard Hein, der har skrevet bogen sammen med Mads Davidsen, tidligere professionel fodboldtræner.

”Sportsfolk kan komme til at hade den sportsgren, de har elsket hele livet, fordi de bliver motiveret forkert, og dygtige gymnasieelever kan fuldstændig miste interessen for et fag, hvis de bliver undervist forkert."

Meningen forsvinder
I bogen går de to forfattere – med elitesportens verden som laboratorium – tæt på, hvad der sker, hvis man ikke forstår, hvad der driver et talent.

”I sportens verden er det let at se sammenhængen mellem indsats, præstation og resultat. Udeblevne resultater bliver meget tydelige,” siger Helle Hedegaard Hein, der som forsker har beskæftiget sig med ledelse og motivation i en lang årrække.

Bogen indeholder interview med fodboldspiller William Kvist, tennisspiller Frederik Løchte Nielsen, svømmer Rikke Møller Pedersen og otte andre af Danmarks bedste atleter, der har forskellige motivationsprofiler. De vil naturligvis alle gerne vinde, men de har ikke alle sejren som primær drivkraft. 

”For nogle handler det lige så meget om at gøre en forskel, konkurrere med sig selv eller lære noget nyt teknisk,” fortæller Helle Hedegaard Hein og uddyber:

”Møder man den type med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen. De mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. Nogle indstiller karrieren, før den for alvor er kommet i gang, andre præsterer ringere og ringere.”

Kun halvdelen er målstyrede
Fra tidligere forskningsprojekter – blandt andet for Gymnasieskolernes Lærerforening – har Helle Hedegaard Hein et grundigt kendskab til gymnasieverdenen. Hun har fulgt undervisningen, siddet med til teammøder og interviewet lærere og elever.

Med klare læringsmål og en karakterskala, der ”belønner målopfyldelse, men ikke kreativ tænkning”, er gymnasiet i høj grad præget af en målstyret præstationskultur, fastslår hun.

Og dertil kommer samfundsdebatten, hvor eleverne konstant bliver mindet om, at gode karakterer er adgangsbilletten til en videregående uddannelse.

”Men problemet er, at det nok kun er halvdelen af eleverne, der er målstyrede,” siger hun.

Som samfund har vi ikke råd til det talenttab, og derfor er er vi forpligtet til at forhindre det. 

Helle Hedegaard Hein, forsker

De elevtyper, der er glade for målstyring og præstationskrav, er dem, som Helle Hedegaard Hein kalder ekstroverte præstationstrippere og pragmatikere, mens primadonnaerne og de introverte præstationstrippere omvendt mistrives med det.

”Ydre motivationsfaktorer som målsætninger, læringsmål og karakterer vil underminere nogle elevers indre motivation. Risikoen er, at nogle ikke bliver så dygtige, som de kunne være blevet, eller at nogle helt mister interessen for faget.”

”Som samfund har vi ikke råd til det talenttab, og derfor er vi forpligtet til at forhindre det,” siger Helle Hedegaard Hein.

Alle skal tilgodeses
I gruppen, der ikke bliver motiveret af stramme læringsmål og 12-taller, finder man blandt andet de gymnasieelever, der er tilknyttet Science Talenter for at få ekstra faglige udfordringer, fortæller Helle Hedegaard Hein. Hun har tidligere interviewet flere af dem.

”De synes, at niveauet er for lavt og føler sig misforstået i forhold til det, der driver dem. De er ikke specielt drevet af karakterer, så de bliver provokeret og demotiveret af lærere, der siger: Hvis du ikke gør sådan og sådan, så vil det gå ud over dine karakterer.”

”Det er fordybelsen og at få lov til at tænke ud af boksen, der motiverer dem,” siger hun.

Helle Hedegaard Hein er godt klar over, at gymnasiet er underlagt rammer, der er politisk bestemt, og at læringsmål og karakterer ikke forsvinder.

Men dels kan man godt ”skærme” eleverne lidt for noget af det, dels er pointen heller ikke, at målstyring er forkert, understreger hun. For brugt på den rigtige måde og overfor de rigtige elevtyper fører det til motivation og er et middel til gode præstationer. Pointen er, at lærerne skal huske at supplere med det, der driver de andre elevtyper, så alle bliver tilgodeset. 

Det kan mange gymnasielærere blive bedre til, mener hun.

”Hvad kan jeg gøre for at tale ind i alle motivationstyper? Hvordan kan jeg variere min undervisning, så den over tid rammer alle motivationstyper? Skal alle elever altid deltage i gruppearbejde og cooperative learning, eller har nogle bedre af at få et frirum til at arbejde med en anden opgave? De overvejelser bør alle lærere hele tiden gøre sig,” siger Helle Hedegaard Hein.

Glemmer egen rolle
Problemet er, at lærernes egne antagelser om motivation ofte farver deres undervisning, mener Helle Hedegaard Hein.

”Typisk projicerer man sin egen motivationsprofil ud i sin gerning. Det gælder både for trænere, lærere og ledere,” forklarer hun.

Jeg har hørt lærere sige, at hvis eleverne ikke er motiverede, så må de bare stå af.

Helle Hedegaard Hein, forsker

Et andet – og måske endnu større – problem er ifølge forskeren, at en del lærere slet ikke opfatter elevernes motivation som noget, de har indflydelse på.

”En del lærere glemmer deres egen rolle i forhold til elevernes motivation. Jeg har hørt lærere sige, at hvis eleverne ikke er motiverede, så må de bare stå af, og når de så bliver motiverede igen, så må de stå på igen.”

På de mange teammøder Helle Hedegaard Hein har overværet, har hun oplevet mange gymnasielærere være frustrerede over umotiverede elever.

”Men jeg har aldrig hørt en lærer sige: Gad vide, om jeg har misforstået den her elev? Mon det er noget, jeg gør i min undervisning, som gør, at han har mistet motivationen?”

Bliver elever sat på bænken?
Hun opfordrer landets gymnasielærere til at tænke over, hvordan de reagerer næste gang, de oplever passive elever – og henviser til en situation i en fodboldklub, hvor hun overværede træningen som led i arbejdet med bogen. Her ville trænerne sætte en demotiveret spiller på bænken, indtil han havde genfundet sin motivation.

”Men hvor stor er sandsynligheden for, at han finder sin motivation ude på bænken? Han har jo mistet den inde på banen, og det er dér, de skal hjælpe ham med at genfinde den.”

Det er en situation, som gymnasielærere også kan lære af, mener Helle Hedegaard Hein.  

”Måske skal gymnasielærerne tænke over, om de nogle gange kommer til at sætte elever ’på bænken’,” siger hun og minder om, at det også er en lærers opgave at hjælpe eleverne til at blive bevidste om, hvad der motiverer dem.

”Evnen til at reflektere over, hvad det er for en ild, der brænder kraftigst i én, skal trænes,” siger hun.