Finansloven: SF og Radikale vil fortsat arbejde for investeringer i uddannelse

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede næste års finanslov i går aftes. For gymnasierne bliver næste års budgetter status quo.

Gymnasierne får ikke en bedre økonomi med den nye finanslovsaftale. En planlagt besparelse på gymnasierne bliver dog udlignet med nyt tilskud.

For første gang i flere år bliver gymnasiernes budgetter ikke beskåret til næste år. Til gengæld bliver der heller ikke investeret flere penge til at skabe bedre undervisning.

Det er resultatet af næste års finanslov, som finansminister Nicolai Wammen (S) i går aftes præsenterede med støttepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Omprioriteringsbidraget på to procent forsvinder. Derudover gives der et særtilskud på 21 millioner kroner til gymnasierne som kompensation for de besparelser på i alt 17 millioner kroner, som gymnasierne blev pålagt i sidste måned for at medfinansiere den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). 

SF og Radikale Venstre har siden før valget sagt, at der skal geninvesteres i uddannelse efter fire år med omprioriteringsbidrag.

SF: Samlet set tilfredse
Gymnasieskolen.dk snakkede med uddannelsesordfører for SF, Jacob Mark kort efter, at finansloven var landet.

Er I skuffede over, at I ikke kom i mål med yderligere investering til uddannelse?
“Vi havde selvfølgelige gerne set flere investeringer på uddannelse. Der er dog kommet flere penge til minimumsnormeringer i daginstitutioner, penge til folkeskolen og den grønne omstilling, som også er meget vigtigt for SF,  så samlet set er vi tilfredse med denne finanslov.” 

Jacob Mark peger på, at regeringen i første omgang ikke ville afsætte penge til at finansiere den besparelse, som blev pålagt gymnasierne på grund af FGU-aftalen i sidste måned.

“Regeringen lagde op til besparelser på ungdomsuddannelser og på universiteterne, og det har været vigtigt for os at få alle de besparelser af bordet,” siger Jacob Mark.

Han henviser til, at regeringen havde lagt op til ikke at videreføre et økonomisk løft på taxameteret til de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag på universiteterne, som de har fået i de sidste 10 år. Men med den nye finanslov fortsætter det økonomiske løft, hvilket svarer til næsten 300 millioner kroner årligt. 

“Vi skal tænke på, at for seks måneder siden var der lagt op til besparelser på alle uddannelser. Vi kommer dog med krav til investering i uddannelse til næste års finanslovsforhandlinger, for der er brug for en genopretningsplan for uddannelse i Danmark,” siger Jacob Mark. 

Radikale: Det var svært
Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen erkender også, at partiet ikke kom i mål med at geninvestere i ungdomsuddannelserne efter flere års nedskæringer.

“Det var svært både at finde penge til at afskaffe omprioriteringsbidraget og geninvestere i uddannelse og samtidig investere i folkeskolen, minimumsnormeringer og den grønne omstilling, som vi også er kommet i mål med,” siger Anne Sophie Callesen.

Hun glæder sig dog over, at der er afsat penge på finansloven til at dække de planlagte besparelser på gymnasierne, som FGU-aftalen fra sidste måned medfører.

Anne Sophie Callesen siger, at partiet fortsat vil arbejde på at finde penge til investeringer i uddannelse på finansloven for 2021.

“Det er fortsat målet at geninvestere i uddannelse,” siger hun.

GL: Skridt i den rigtige retning
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler kalder finanslovsaftalen for et skridt i den rigtige retning.

“Da FGU-aftalen blev offentliggjort protesterede vi prompte mod den, for den var så absurd. Derfor glæder det mig, at man har lyttet. Der er håb forude, når forligspartierne erkender, at gymnasieuddannelserne lige nu ligger under det absolutte nulpunkt. Vi kan nu se frem til en tid uden det årlige omprioriteringsbidrag, og jeg håber, at partierne ved næste finanslov vil finde flere penge til den bydende nødvendige geninvestering i gymnasieuddannelserne," siger han i en pressemeddelelse.  

Finansloven betyder desuden, at der afsættes syv millioner kroner i 2020 og 17 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023 til en yderligere forhøjelse af kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne.