Familiens højtider i gamle dage

Historie

Familiens højtider i gamle dage

Ruth Gunnarson med illustrationer af Ludmilla Balfour.

256 s. indb., kr. 198.

Askholms Forlag 2005.

Med en munter forside, der leder tanken hen på barndommens tante Grøn, tante Brun og tante Lilla, bydes læseren til gilde i det danske bondesamfund, som det foregik i perioden ca. 1600-1880. Bogen har fem ret forskellige afsnit, som alle er forsynet med vignetter og tegninger, og som er med til at bevare den gode stemning, der mødte læseren i bogens omslag.

At finde sig en livsledsager indleder afsnittet om familiens højtider i gamle dage, og dernæst gennemgås parrets livsforløb over bryllup, barsel, barnedåb og konfirmation indtil den sidste jordefærd. Her får man bl.a. forklaringen på, hvorfor kun en jomfruelig brud måtte bære myrter ved brylluppet i ældre tid. »I det gamle Rom troede man, at udtræk af myrter - drukket som te - kunne modvirke graviditet. Den dag pigen blev gift, behøvede hun ikke mere denne sikkerhed, og det markerede hun så ved at bære en myrtekrans.«

Næste afsnit handler om årets kalenderdage, og forfatteren har valgt at tage udgangspunkt i Danmarks ældste primstav, dvs. kalenderstok fra 1531. Stokken er en slags evighedskalender, hvor hver dag er markeret med et hak, og hvor årets helgen og helligdage er markeret med et symbol. At stokken er dansk, sluttes af, at Knud Lavards to helgendage 7. januar og 25. juni er markeret, og da Roskilde Domkirkes specielle skytshelgen, Sct. Lucius, er medtaget, går man ud fra, at stokken stammer fra Roskilde-egnen. Bogen gennemgår de datoer, der er markeret på staven, hvad der foregik den pågældende dag, og om der var knyttet overtro, varsler eller vejrprofetier til dagen. Hvis man ikke ved, hvorfra fx udtrykket »græsenke« stammer, gives oplysningen under 1. maj: En pige, der lod sig »lokke« og besvangre i det fri, men blev svigtet af den unge mand, blev kaldt en græsenke, da hun bogstavelig talt var blevet forført på græsset. Under den 13. december kan man læse om den forvirring, det bragte i Danmark år 1700, hvor den julianske kalender blev udskiftet med den gregorianske, og året flyttede næsten to uger. Folk havde svært ved at forstå, at Sct. Lucia, årets længste nat, ikke længere skulle være mellem den 12. og 13. december, men natten mellem den 21 og 22. december.

Årets gang i en bondes liv får man indtryk af i »Lommebog for Bønder«, der udkom i Ålborg i 1792. Hele denne lommebog er gengivet s. 143-174. Den anonyme forfatter kommer med vejledning, erfaring og gode råd som fx gødskning, mergling og kløverdyrkning til såvel den flittige som den udygtige og dovne bonde. Den sidste er en, der lader vogne og plove flyde på marken eller på den åbne gårdsplads, hans værktøj er slængt hist og her, og konen er skiden og pjaltet, sengene i samme forfatning »som da de rejste sig deraf«, og på spisebordet ligger brødkrummer og andet spild på den ene ende og barnets og hønsenes urenlighed på den anden ende.

Fra Arilds tid til vore dage kunne kan kalde det næste afsnit, hvor bondens og landbrugets historie gennemgås fra Ældste Dryastid ca. 12.000 f.Kr. til 2005. Det hele fylder 67 sider og er en slags årstalsliste, hvis indhold afhænger af, hvilken periode det drejer sig om. Kapitlet er dog ikke kun en årtalsliste, men medtager også kontroversielle forhold som fx diskussionen om Arla og Danish Crowns markedsføring og forretningsmetoder (2003) eller diverse miljøproblemer.

Afslutningsvis bringes navnene på alle årets helgendage, en litteraturliste og et praktisk stikordsregister.

Bogen vil være fin at have på skolens bibliotek og i lærerens reol, når vi skal inspireres til gymnasiereformens kronologiforløb. Den bringer mange sjove oplysninger, som også eleverne vil have glæde af, og her mod jul kan vi måske fortælle de søde små om, hvordan det var i gamle dage: »I ældre tid markerede Thomasdag (21. dec.) også skolens årsafslutning og julens første fridag. Denne dag bragte de børn som gik i skole deres »juleoffer« til læreren. Det kunne være et par skilling, julebrød, øl, brændevin, lys eller andre naturalier, med andre ord en slags gratiale eller supplement til lærerens elendige løn.«

Helle Askgaard