Faglige foreninger: Studieområdet tager for meget plads fra undervisningen

Studieområdet skal indeholde 6-7 forløb på hhx og htx, men på stx er der ikke krav om et vist antal flerfaglige forløb. Det undrer erhvervsgymnasielærerne, der oplever, at de mange forløb presser undervisningen.

Studieområdet (SO) fylder meget og resulterer i for meget afbrudt undervisning. Det mener flere faglige foreninger for erhvervsgymnasielærere.

Med gymnasiereformen blev de flerfaglige forløb ændret på alle de gymnasiale uddannelser. Almen studieforberedelse (AT) blev helt afskaffet på stx, men på hhx blev AT erstattet af SO, der her er organiseret i syv forløb. Dermed fik hhx flere flerfaglige forløb, hvorimod htx, der nu har krav om seks til syv forløb, fik færre efter reformen. Timerammen blev sat ned for både htx og hhx.

De mange forløb presser den almindelige undervisning, fortæller Lene Bisgaard Larsen, der er formand for Driftsøkonomisk Forening.

“Selvom nogle af forløbene har forbedret undervisningen for eksempel i metode, tror jeg, at det ville være bedre, hvis vi havde færre forløb, for undervisningen bliver hele tiden afbrudt af SO,” fortæller hun.

Det flerfaglige arbejde er meget mere styret efter reformen.

Lene Bisgaard Larsen, formand
Driftsøkonomisk Forening

Holdningen bakkes op af lærerne i gymnasiereformens følgeforskning, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll har stået for. 

“Blandt hhx-lærerne er der en opfattelse af, at forløbene fylder for meget i årshjulet,” skriver EVA og Rambøll i den seneste delrapport. 

Ifølge rapporten var studieområdets nye struktur og indhold på hhx og htx det element i reformen, som, vurderer både lærere og ledere, har det største potentiale til at styrke kvaliteten af uddannelserne.

“Der er dog forskel mellem de to erhvervsgymnasiale uddannelser, da ledere og lærere på hhx vurderer potentialet af studieområdets nye struktur og indhold betydeligt lavere end ledere og lærere på htx. Der er desuden sket et fald fra 6,3 til 5,6 i hhx-lærernes vurdering fra skoleåret 2016/17 til foråret 2020”.

Ifølge analysen er det både på hhx og htx en særlig udfordring, at der i læreplanerne er krav om mange studieområdeforløb. Det kræver et omfattende koordineringsarbejde for både ledere og lærere at planlægge og gennemføre forløbene, konkluderer rapporten.

Mindre spontant flerfagligt samarbejde
Problemet med studieområdet efter reformen er, at man har bevaret nogle elementer fra det gamle SO, samtidig med at man har sat nogle ekstra bindinger ind, fortæller Dorte Lind Damkjær, der er medlem af bestyrelsen for Bioteknologiundervisere og udtaler sig på vegne af bioteknologilærere ansat på htx. 

“Jeg synes, at man bruger for meget tid på at koordinere med andre lærere i forhold til det reelle udbytte, eleverne får ud af det, og i forhold til det, som SO skal rette sig henimod - SOP,” siger Dorte Lind Damkjær.

De mange obligatoriske forløb har også resulteret i mindre flerfagligt samarbejde ud over SO, oplever lærerne.

“Det flerfaglige arbejde er meget mere styret efter reformen, og da tiden er så presset, levner det i meget mindre grad plads til spontant flerfagligt samarbejde. Det er ærgerligt,” siger Lene Bisgaard Larsen. 

Et kludetæppe af parallelarbejde
Det genkender Bioteknologiunderviserne. 

“De gode flerfaglige samarbejder, hvor vi finder sammen i to fag, fordi vi understøtter hinanden super godt, er desværre stort set gået tabt,” fortæller Dorte Lind Damkjær.

For eleverne kan SO godt virke komplekst.

Mette Andreasen, formand
Erhvervsgymnasiernes Engelskforening

Hun oplever, at det er en udfordring, at der, på grund af at der er afsat mange timer til SO, ofte er nødt til at indgå relativt mange fag i forløbene. 

“Antallet af fag og det overordnede tema for SO-forløbet resulterer i, at snakken om, hvordan fagene rent faktisk kan supplere hinanden, bliver skubbet lidt i baggrunden,” fortæller Dorte Lind Damkjær og uddyber:

“Det er en skam, for tidligere havde vi mange faglige snakke, der resulterede i meningsfulde tværfaglige samarbejder. Nu synes jeg, at vi bruger meget tid på at konstruere en sammenhæng. Det bliver et kludetæppe af parallelarbejde i stedet for et reelt tværfagligt samarbejde, hvor fagenes samspil er hovedomdrejningspunktet.”

Lignende pointer præsenteres i følgeforskningen. Her beskrives, at en væsentlig årsag til, at nogle lærere vurderer, at der er for mange SO-forløb, er, at de flerfaglige forløb indeholder flerfaglige samspil, som lærerne betegner som “kunstige.” Det kunstige består i, at det ikke er alle SO-forløb, hvor lærerne kan se potentialet i samspillet mellem de involverede fag.

“De underviser derfor i nogle tilfælde i forløb, hvor de selv har haft svært ved at se mening og sammenhæng med det samlede studieområde. Det er desuden en udbredt pointe blandt lærerne, at de finder det svært at nå at gennemgå alt fagligt kernestof, og det kan skabe frustration, at de skal bruge tid på de flerfaglige SO-forløb,” lyder vurderingen i den seneste følgeforskningsrapport.

Pres på fagene
Grundlæggende er formanden for Erhvervsgymnasiernes Engelskforening glad for det samspil, som SO lægger op til efter reformen. Hun synes også, at det er en fordel, at studieområdet er en bunden opgave og et selvstændigt fag, som fagene får mulighed for at lægge forskellige vinkler og temaer ned over. 

Men hun efterlyser en større fleksibilitet og peger på, at tiden til de mange forløb går fra fagene. 

“Når tiden til studieområdet går fra faget, får vi endnu mere travlt i den almindelige undervisning. Desuden stilles der flere og flere krav til det enkeltfaglige for eksempel med krav om innovative og globale kompetencer, så der er virkelig kommet meget pres på,” siger Mette Andreasen, der mener, at presset også påvirker eleverne.

“Når vi lærere synes, at SO fylder meget, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan eleverne oplever det. For eleverne kan SO godt virke komplekst, og når man så sammenholder det med, at de får en hel række nye fag på hhx, kan det blive en stor mundfuld,” siger Mette Andreasen og uddyber:

“Jeg hører ofte elever siger: “Kan vi ikke bare have almindelig undervisning i stedet for alle de SO-forløb.”

Udfordring for elever
I den seneste følgeforskning peger både elever og lærere på, at det kan være en stor udfordring for eleverne at se det samlede formål på tværs af de enkelte forløb. Der gives blandt andet eksempler på, hvordan eleverne ofte er i tvivl om, hvad formålet er med SO-forløbene:

“Man ved bare, at man skal derned og lave et eller andet, men man ved ikke hvorfor. Så det bliver tit noget, man sidder og laver bare for at lave det,” siger eleven i undersøgelsen.  

Jeg ville foretrække, at man lægger nogle af de overfaglige elementer over i fagene.

Dorte Lind Damkjær, bestyrelsesmedlem
Bioteknologiunderviserne

Ifølge analysen er der store forskel på, hvor godt lærerne lykkes med at skabe sammenhæng og tydelig progression i de læringsaktiviteter, der leder frem mod SRP og SOP.

Flere frihedsgrader som på stx
De tre faglige foreninger er enige om, at der bør være færre SO-forløb. Dorte Lind Damkjær har også et bud på, hvad der kunne skæres væk.

“Jeg ville foretrække, at man lægger nogle af de overfaglige elementer - som for eksempel kildevurdering og kildekritik - over i fagene. Og så kunne man indskrive i bekendtgørelsen, at der var krav om at arbejde på tværs af fagene i et vist omfang,” siger hun.

Dorte Lind Damkjær undrer sig over alle de bindinger, som flerfaglighed er forbundet med på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hun ville ønske, at der var flere frihedsgrader som på det almene gymnasium.

Efter afskaffelsen af AT på stx lægger reformen op til, at de almene gymnasier kan tilrettelægge flerfagligt samarbejde på en mere fleksibel måde end tidligere - og derved meget mere fleksibelt end erhvervsgymnasierne kan efter reformen.