Fagene mødes i museologi

Fagene mødes i museologi

Museologi kan noget særligt i forhold til almen studieforberedelse. Det har et udviklingsprojekt om museologi bevist. Tre forskellige vidensinstitutioner i form af gymnasium, universitet og museum har arbejdet tæt sammen om udviklingen af museologiforløb til almen studieforberedelse og efteruddannelsesmateriale til gymnasiekolleger.

MUSEOLOGI > af marianne ester nielsen

En mumie på et museum. Et udstillet lig. Hvilken historie fortæller udstillingsformen om mumien? spørger billedkunst. Religion vil hellere vide, hvilken dødsopfattelse der er knyttet til mumificeringen. Er der et liv efter døden? Nej, når man er død, er man død, påpeger fysik. Tekniske undersøgelser kan konstatere dødstidspunktet og dødsårsag. Det er et spørgsmål om, hvordan vi fortolker vores fælles kultur, svarer eleven i klassen, der arbejder med museologi i almen studieforberedelse (AT).

Museologisk indsigt giver elever forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud og kan for alvor få fag til at snakke sammen. Derfor greb lektor Sally Thorhauge fra Horsens Amtsgymnasium og lektor Anne Melillo fra Odense Katedralskole fat i museologien som et relevant emne til almen studieforberedelse.

Museologi går på tværs
Det, der fik Anne Melillo og Sally Thorhauge til at øjne mulighederne i museologi, er først og fremmest museologiens iboende evne til at arbejde på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Ligesom almen studieforberedelse ikke er et fag i sig selv, er museologi heller ikke knyttet til et enkelt fag. Selv om de enkelte museer naturligvis byder på et fagligt indhold, alt efter om det er et naturhistorisk, kulturhistorisk eller et kunstmuseum/kunsthal, så har museerne den fællesnævner, at de må forholde sig til, hvordan deres udstillinger er med til at skabe betydning og kan fortolkes. Denne balance mellem form og indhold mødte klasserne ude på museerne. Sally Thorhauge fortæller om klassens besøg på Antikmuseet og Moesgård Museum.

»På begge museer beskrev vores rundvisere både udstillingens indhold og udformning. Var udstillingen strengt videnskabelig, eller var den dramatiserende? Rundviserne fik eleverne til at opleve udstillingerne som en bevidst fortolkning af en virkelighed.«

Museologi kan studeres på mange niveauer, fordi det er et forskningsområde, der undersøger udvælgelse, forvaltning og formidling af den materielle og immaterielle verden i bred forstand, sådan som den kommer til udtryk i genstande, kunst, natur, erindringer og monumenter. Museologien favner derfor både analytiske, teoretiske, æstetiske og kulturhistoriske elementer.

Flere hoveder tænker bedre end ét
Rammen om hele projektforløbet har været to konferencer med Horsens Amtsgymnasium som tovholder. Ud over de to gymnasier og Center for Museologi på Aarhus Universitet har seks museer og en kunsthal deltaget i udviklingsprojektet. Historielærerforeningen for gymnasiet og HF og gymnasiets lærere i billedkunst og design har deltaget som medansøgere og observatører. Formålet har været at udtænke, udvikle og afprøve forskellige museologiforløb, som passede til AT, og ud fra de erfaringer at finde frem til nogle helt konkrete ideer til en efteruddannelsesmodel for gymnasielærere.

Et resultat af samarbejdet mellem så forskelligartede institutioner var, at hver institution fik indblik i og glæde af de andres styrker. Sally Thorhauge, der er i gang med en master i museologi ved Aarhus Universitet fortæller om samarbejdet med Center for Museologi:

»Der er ikke så mange af vores kolleger, der er fortrolige med, hvad museologi er. Derfor var det givtigt for projektdeltagerne, at Ane Hejlskov Larsen fra Center for Museologi gav en grundig introduktion til museologi ved den indledende konference.«

Og Anne Melillo supplerer omkring samarbejdet med museer og kunsthal:

»Med museumsbesøgene får eleverne mulighed for at komme ud og se andre vidensinstitutioner. Hvordan fagene rent faktisk praktiseres i en anden institution uden for skolen. Det giver et nyt blik på faglighed, fag og videnskaberne.«

Mumie, museumsgenstand og menneske
En hensigt med udviklingsprojektet var, at museologi skulle afprøves i forhold til forskellige niveauer, og derfor indgik flere 3.g-klasser i projektet på Horsens Amtsgymnasium. For eksempel arbejdede 3.x med et tværfagligt projekt om museologi med fagene oldtidskundskab, religion, billedkunst og fysik. Projekttitlen lød: Hvordan har menneskets opfattelse af døden ændret sig gennem tiden? I fagene skulle eleverne undersøge menneskets syn på døden, et tema, som er relevant i alle fire fag. Derudover beskæftigede eleverne sig med det etiske dilemma ved udstilling af humant materiale på museerne, et emne, som eleverne helt konkret skulle tage stilling til, da de var på museumsbesøg på Antikmuseet og Moesgård Museum.

»Antikmuseets museumsformidler, Louise Mejer, fortalte om udstillingen af den flere tusinde år gamle Ta'bast-mumie. Hun fortalte om mumien som museumsgenstand, men også som menneske. Og den kobling var vigtig, fordi eleverne netop kom med en bagage omkring det etiske. De så mumiens skelet og fik at vide, at knoglerne er spredte. Nogle ligger på Steno Museet, nogle på Antikmuseet. Altså er hendes gravfred brudt op. Louise Mejers opgave til eleverne var, at de gruppevis skulle nytænke museets udstilling og formidling af Ta'bast. Grupperne var enige om, at en ny udstilling skulle illudere, at mumien lå i et gravkammer. Dette ville give hende et værdigt efterliv, som lignede dét, hun ville have haft, hvis ikke hun var blevet til et arkæologisk fund. Hun skulle derfor også have sine knogler tilbage fra Steno Museet. Senere var eleverne på Moesgård Museum, hvor de oplevede at se Grauballemanden udstillet, som de gerne ville have haft Ta'bast udstillet,« fortæller Sally Thorhauge.

Fysik og religion tester -hinanden
På Odense Katedralskole gennemførtes et AT-forløb til1.g'ere i form af et koncentreret forløb for to 1.g-klasser på en uge. Her deltog fagene billedkunst, fysik, historie og religion. Projektforløbet var sammensat af fælles forelæsninger, klasseundervisning og museumsekskursioner og så to praktiske dage, hvor klasserne lavede hver deres udstilling. 1.x havde fokus på religion og opbyggede en udstilling om det multireligiøse samfund, mens 1.ys udstilling var om kikkerter og linser.

»Fysikholdet brugte starten af de to dage til at udvikle de eksperimenter, de valgte at udstille, mens religionsholdet brugte religionslærerens samling og ting hjemmefra, da klassen rummer mange forskellige religioner,« fortæller Anne Melillo.

»Der var to veninder der lavede en fælles udstilling mellem den armensk ortodokse og den muslimske religion. Eleverne oplevede det i høj grad som deres egen udstilling og efterlyste blot en jøde i klassen for mangfoldighedens skyld,« fortæller Anne Melillo.

Evalueringen bestod i en afsluttende fernisering, hvor eleverne skulle give hinandens udstillinger point ud fra kriteriet om, hvordan de syntes, de forskellige udstillingsdele fungerede. Pointene bestod for kikkertholdets vedkommende af kikærter, mens religionsholdet havde bønner på menuen.

Udviklingsprojektet -efterfølgende
Projektets afsluttende konference, som foregik på Horsens Amtsgymnasium, havde evaluering og vidensdeling på dagsordenen. I sit oplæg til konferencen fortalte Elsebeth Petersen, som underviser i fysik, matematik og naturfag på Horsens Amtsgymnasium, om et AT-forløb med fysik, dansk og historie for to 1.g naturvidenskabelige klasser med overskriften: Hvordan laver vi el?, som afvikledes i samarbejde med Danmarks Industrimuseum i Horsens. Hun fortalte, at faget fysik allerede siden 1987 har haft en slags »museologi« indbygget i dets bekendtgørelse, da netop én af kompetencerne i fysik er, at eleverne skal kunne formidle emner. Hun kunne desuden oplyse, at Danmarks Industrimuseum og Horsens Amtsgymnasium har indgået en aftale om at gøre samarbejdet til et fast forløb i 1.g. Der er flere samarbejder, som fortsætter efter udviklingsprojektets afslutning. Antikmuseet og Steno Museet har efterfølgende begge lavet udstillinger, som direkte er målrettet AT-forløb.

Sidste led i det omfattende projekt er udviklingen af efteruddannelseskurser og materiale. Historielærerforeningen udbyder efteruddannelsen, og det første kursus forventes klar til efteråret 2007.

Marianne Ester Nielsen er ansat ved Det Humanistiske Fakultet, Aarhus.wUniversitet.

Museologi
Museologi handler generelt om, hvordan vi fortolker vores fælles kultur, både den naturvidenskabelige, naturhistoriske, kunsthistoriske og kulturhistoriske kultur. Mere specifikt har museologien også fokus på de teorier, metoder og praksisformer, der tages i brug for at formidle disse fortolkninger. Museologien arbejder med forskellige discipliner, som på den formidlingsmæssige side rummer: udstillingsanalyse, publikumsanalyse, formidlingsformer, f.eks. mellem tekst og genstande/billeder, mens andre problematikker er knyttet til kulturmiljøer, konservering og registrering. Alle gymnasierelevante emner, som beskæftiger sig med, hvordan kulturarvsgenstandene får betydning, eller hvordan man giver dem liv.

Vil du vide mere om museologi? Læs mere på: www.museologi.au.dk.

Læs mere om de enkelte projektforløb på https://fou.emu.dk under søgeordet »museologi«.

Museologi og almen studieforberedelse
Horsens Amtsgymnasium, Odense Katedralskole, GLB&D, Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og Center for Museologi på Aarhus Universitet deltog i udviklingsarbejdet sammen med Moesgård Museum, Antikmuseet, Steno Museet, Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst, ARoS og Naturhistorisk Museum. Formålet er at udvikle en efteruddannelsesmodel. Efteruddannelsen i AT bliver udbudt af Historielærerforeningen i 07-08. I foråret 2007 udbydes desuden et kursus for billedkunstlærere, idet læreplanen for B-niveau indeholder et emne om museologi.

I forløbene på gymnasierne deltog kolleger med fagene billedkunst, fysik, historie, oldtidskundskab og religion, samt fire 1.g- og fem 3.g-klasser.