Evig succes-jagt presser gymnasieelever

Der er store smil, når studenterne springer ud. Men for hovedparten af eleverne er de tre år i gymnasiet et pres både fagligt og socialt.

Landets gymnasieelever er voldsomt presset af præstationskulturen. De skal ikke kun score høje karakterer, men også leve op til klassekammeraternes forventninger. Det har en pris, viser ny undersøgelse.

Landets gymnasieelever føler hver dag et pres for at være en succes både fagligt og socialt.

De skal score høje karakterer, gå til de rigtige fester, se godt ud, dyrke sport og have mange følgere på de sociale medier.

Det viser en ny undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier står bag. Den giver et klart billede af, hvad det er for en præstationskultur, gymnasieelever anno 2017 befinder sig i. 

I undersøgelsen svarer 66 procent af eleverne, at de har svært ved at få tid til både skole, venner og fritidsaktiviteter, og 82 procent føler sig ofte eller af og til stressede.

”Gymnasieelever er under et stort pres. De oplever, at de skal præstere på alle de arenaer, hvor de færdes. Det giver et drive, at man gerne vil gøre det godt. Men det har også en pris. Det skaber en skrøbelighed og usikkerhed, når man hele tiden sammenligner sig med andre,” siger Thomas Willer, projektmedarbejder på Center for Ungdomsstudier.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som godt 2.000 elever fra 21 gymnasier (stx og hhx) over hele landet har svaret på, og på interview med 48 elever fra seks gymnasier.

Presset har spredt sig
Det er ikke nyt, at de høje adgangskrav på mange videregående uddannelser har øget presset på gymnasieeleverne i forhold til at klare sig godt fagligt. Det har tidligere undersøgelser vist.

Men den nye undersøgelse viser, at presset i den grad har spredt sig.

”Som gymnasieelev bliver du i dag ikke kun målt på dine faglige præstationer, du bliver også målt og evalueret på dit sociale liv,” siger Thomas Willer.

Ifølge undersøgelsen oplever mange elever, at de skal gøre sig fortjent til at være en del af fællesskabet. At de skal leve op til bestemte krav, for at andre vil være sammen med dem.

”Venskabet er under forandring. Det baserer sig ikke længere kun på tillid og accept af hinanden, men også på præstation. Især i 1.g og 2.g bliver venskabet et sted, hvor man skal leve op til de andres forventninger for at blive accepteret,” siger han og uddyber:

”Du er i udgangspunktet ude, og derfra kan du kæmpe dig ind. Det skaber en stor sårbarhed og usikkerhed, når man hele tiden skal spekulere på, om man er god nok.”

Det skaber en stor sårbarhed og usikkerhed, når man hele tiden skal spekulere på, om man er god nok.

Thomas Willer, projektmedarbejder
Center for Ungdomsforskning

Thomas Willer nævner en dreng fra 1.g, der i et af interviewene i undersøgelsen fortalte om en sød pige, han havde kysset til en fest, men som han droppede, da han fandt ud af, at hun havde mindre end 50 følgere på Instagram.

”Det er selvfølgelig ekstremt, men der er en snert af det hos alle. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man fremstår på de sociale medier,” siger han.

Snakker mere om skolen
Når gymnasieelever er sammen med deres venner, snakker de mest om fester, kærester og hvordan de har det, viser undersøgelsen.

Top-tre over samtaleemner så også sådan ud, da Center for Ungdomsstudier lavede en tilsvarende undersøgelse i 2010. Men udenfor top-tre er der sket en ændring. I dag taler mere end dobbelt så mange gymnasieelever med deres venner om skole, lektier og fremtiden.

”Det siger noget om, hvor meget de faglige krav fylder i elevernes hverdag,” siger Thomas Willer.

Selvom gymnasieeleverne er bevidste om de globale udfordringer, der kan påvirke deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked, forventer 8 ud af 10, at fremtiden bliver spændende og udfordrende på den gode måde. Den nære fremtid lige efter gymnasiet vækker til gengæld bekymring hos flere.

Det hænger igen sammen med, at eleverne udmærket er klar over, at et godt gennemsnit giver større valgfrihed på uddannelseshylden, vurderer Thomas Willer.

Jagten på det høje snit betyder, at gymnasiet for en forholdsvis stor gruppe af elever primært kommer til at handle om at bestå med de højeste karakterer og knapt så meget om at forstå, tænke kreativt og udfordre sig selv, påpeger han.

”Der er en nulfejlskultur, og eleverne kender rammerne. Det handler om at give korrekte svar. Man behøver ikke at tænke ud af boksen for at få 12.”

Hvem er jeg egentlig?
Ifølge undersøgelsen snakker 9 ud af 10 elever ofte eller af og til med deres forældre om skolen, hvad der foregår i deres liv, og hvordan de har det.

Men det betyder samtidig, at der er en gruppe på 10 procent af eleverne, der sjældent taler med deres forældre om disse emner. Det svarer til cirka tre elever i hver eneste gymnasieklasse, påpeger Thomas Willer.

”Her ligger der en udfordring for gymnasiet. Hvordan kan man bedst hjælpe de elever, der mangler voksensupport i hverdagen, så de kommer gennem gymnasiet på en god måde?”

Men undersøgelsen viser også, at de elever, der snakker med deres forældre, faktisk hellere vil snakke om fremtiden og hvad de drømmer om end om ”hverdagsting”.

”De får hele tiden at vide, at gymnasiet er adgangsbilletten til deres fremtid. At det er afgørende, at de får valgt de rigtige fag og får gode karakterer,” siger Thomas Willer og fortsætter:

”Men når man er usikker på, hvem man egentlig selv er, er det let at føle sig alene og usikker i forhold til fremtiden. Eleverne har brug for at snakke med nogle voksne, der kan fortælle dem, at det er okay ikke at vide, hvad man skal.”

Eleverne har brug for at snakke med nogle voksne, der kan fortælle dem, at det er okay ikke at vide, hvad man skal.

Thomas Willer, projektmedarbejder
Center for Ungdomsforskning

Han ser meget gerne, at de gymnasielærere, der har tid og overskud til det, tager den slags snakke med eleverne.

”Det vil der være et kæmpe potentiale i. Eleverne vil rigtig gerne have lærere, der ikke bare er lærere, men voksne mennesker, som de kan få en tæt relation til og tale med om livet,” siger Thomas Willer.

Skabe plads til at fejle
Der er ingen nemme løsninger på udfordringen med præstationskulturen. Men man er nødt til at tage udviklingen alvorligt, mener Thomas Willer.

Han mener, at landets gymnasielærere kan bruge undersøgelsen til at få et indblik i elevernes tanker og tænke over, om de kan gøre noget i undervisningen, der kan fjerne noget af presset.

”Jeg tror, at en af vejene kan være at få eleverne til at sætte ord på det pres, de oplever og samtidig forsøge at skabe et rum, hvor der er plads til at fejle, og hvor det er okay, at man ikke er den bedste hele tiden,” siger Thomas Willer.

Samtidig bør politikerne stille sig selv spørgsmålene: Er uddannelsessystemet, der i høj grad er politisk bestemt, på vej i den rigtige retning? Hvad er det for et miljø, vi har fået skabt i gymnasiet? Og hvad er det for en type mennesker, et sådant miljø producerer?

”I øjeblikket kommer der nogle pressede, usikre og sårbare elever ud af gymnasiet,” siger Thomas Willer.