”Evalueringskulturen – den skal vi bare vænne os til”

Elevtrivselsundersøgelsen er blot én af de måder, lærerne på Roskilde Gymnasium evaluerer sig selv og deres undervisning på. Lærerne arbejder med løbende tilbage­meldinger fra eleverne for at forbedre undervisningen.

Som en del af elevtrivselsundersøgelsen har eleverne på Roskilde Gymnasium givet lærerne point for deres faglige dygtighed, deres evne til at motivere og skabe variation i undervisningen. For lærerne Peter Rydberg Larsen og Mette Clausen er det helt naturligt at blive målt på den måde. 
”Selvfølgelig skal man lægge sin forfængelighed på hylden, men jeg synes ikke, jeg står for skud som lærer. Det er rigtig rart at få respons, og det er et vigtigt redskab til at komme videre i ens pædagogiske udvikling,” siger Peter Rydberg Larsen, der underviser i dansk og engelsk på Roskilde Gymnasium. 
Mette Clausen, der underviser i dansk og religion, ser også først og fremmest undersøgelsen som et redskab til at gøre undervisningen endnu bedre: 
”Evalueringskulturen – den skal vi bare vænne os til. Vi skal blive bedre til at bruge evalueringerne løbende i undervisningen og have samtaler med eleverne om, hvordan det går, og hvad vi kan gøre bedre – og selvfølgelig også, hvad de kan gøre bedre.” 
Begge lærere er teamkoordinatorer for et lærerteam. De har derfor talt med både deres klasse og lærergruppe om undersøgelsens resultater.

Eleverne føler sig hørt 
Trivselsundersøgelsen falder godt i tråd med kulturen på Roskilde Gymnasium, hvor der lægges vægt på dialog med eleverne om undervisningen. Peter Rydberg Larsen laver evalueringer med eleverne efter hvert afsluttet undervisningsforløb. 
”Jeg tror, en af grundene til, at eleverne her på skolen ’rater’ os lærere så højt, er, at de føler sig set og hørt. Personligt evaluerer jeg efter hvert forløb – både indholdet af undervisningen og den pædagogiske tilgang til stoffet. Det giver en dialog mellem lærer og elever. De evalueringer, der er mest negative, er dem, jeg synes er mest interessante at læse. Hvis man virkelig har ramt ved siden af, så er det ofte det, man bruger mest krudt på at få rettet op på efterfølgende,” siger Peter Rydberg Larsen. 
I stedet for at vente på resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen tog Mette Clausen en snak med sin 3.g-klasse, umiddelbart efter at de havde besvaret spørgsmålene i efteråret. Det betød, at klassens sociale miljø, der ikke scorede så højt i undersøgelsen, allerede var forbedret, da resultaterne kom i foråret. 
”Vi lavede en massiv indsats i klassen i efteråret for at forbedre det sociale klima. Vi tog en klassesnak om, hvorfor der var problemer i klassen, og hvorfor de var holdt op med at se hinanden socialt, hvor de selv skulle komme med løsningsforslag,” fortæller hun.

”Jamen, det gør vi da bare” 
Den hurtige ageren fra lærere og ledelse på Roskilde Gymnasium kan til tider næsten være irriterende for skolens store elevråd, der en gang imellem savner lidt modstand. 
”Vi er jo lidt rebeller og vil rigtig gerne ud og lave aktioner, så det er næsten lidt for let. Hvis vi siger, at vi godt kunne tænke os flere arbejdsområder og internetadgange, får vi at vide: Jamen, det gør vi da bare. Sådan er svaret til stort set alt, hvad vi kommer med,” siger Anna Færch Hansen, der går i 1.g og sidder i forretningsudvalget i skolens elevråd. 
Enkelte ønsker har eleverne dog tilbage. 
”Vi kunne godt tænke os flere dage, hvor vi arbejdede på tværs af klasser og årgange. For når du kommer ud i erhvervslivet, arbejder du jo ikke kun sammen med dem, der lige er på din alder,” siger Anna Færch Hansen.

Variation og indflydelse 
De to lærere oplever, at de klasser, der er mest tilfredse med undervisningen, er dem, der har haft et særligt fagligt eller pædagogisk fokus og evalueret løbende.  
”Vi kan se, at de klasser, der oftest er mest tilfredse, er dem, hvor lærerteamet har et særligt fokus, for eksempel på it eller kreative arbejdsformer. Undervisningen i de klasser bliver oftere evalueret og rettet til. Her er man som lærer hele tiden i dialog med eleverne, og det oplever de positivt, fordi de får medindflydelse,” siger Mette Clausen. 
Ifølge undersøgelsen efterlyser en del klasser dog mere variation i og indflydelse på undervisningen. En af Mette Clausens klasser ville gerne tilbage til at arbejde i team. 
”Vi havde tidligere arbejdet med kreative arbejdsformer, men på grund af forskellige lærerskift var det fokus røget lidt. Eleverne ville rigtig gerne have det tilbage, fordi det hjalp dem til at se hinanden som ressourcer og ikke konkurrenter, som de selv udtrykte det,” siger Mette Clausen, der efter samtalen med klassen gik tilbage i sit lærerteam og mindede sine kollegaer om, at de skulle genoptage de kreative arbejdsformer. 

Lærerne lærer af elever 
Peter Rydberg Larsen er lærer i en særlig it-klasse, hvor der har været et stort fokus på at arbejde med forskellige it-værktøjer. Her har eleverne næsten fået for meget variation. 
”Min 3.g-klasse, der er en særlig it-klasse, scorede højt omkring variation. Men i deres slutevaluering var der flere, der efterlyste mere ’røv til bænk-undervisning’. Det er nok symptomatisk i en klasse, hvor de er blevet tæppebombet med varierede arbejdsformer,” siger Peter Rydberg Larsen. 
Anna Færch Hansen er godt tilfreds med, at lærerne tilsyneladende også lærer af eleverne, når de skal skabe mere variation i undervisningen. 
”I dansk og historie har vi haft et forløb, hvor eleverne selv planlagde undervisningen. Vi fandt på mange kreative undervisningsmåder. Det kan man tydeligt se, at lærerne efterfølgende har taget med på teammøderne. Walk and talk, stafetløb og quizzer blev brugt rigtig meget, da eleverne selv skulle planlægge undervisningen – og det bruger lærerne også nu,” siger hun.