Artikel
Et svært spil
No image

Et svært spil

Et svært spil

Prognoserne ser ikke gode ud for de kommende overenskomstforhandlinger, men der er optimisme at spore hos to arbejdsmarkedsforskere. De mener, det er muligt at få krav igennem, hvis man tænker længere end lønstigninger.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Den seneste overenskomst (OK 11) var til at tage og føle på. Den var blød og let som lommeuld. Hvis man stiller to arbejdsmarkedsforskere spørgsmålet om, hvad man kan forvente sig af den kommende overenskomst (OK 13), lyder svaret.

“Mere lommeuld.”

Både Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, og Mikkel Mailand, forskningsleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er enige om, at der ikke er meget at komme efter, hvis man håber på mere vægt i lommerne.

“Man skal skrue ned for forventningerne,” siger Mikkel Mailand.

Han henviser til de netop overståede forhandlinger i den private sektor, der kun har givet lønstigninger til de lavestlønnede og det på 1,25 og 1,5 procent over de næste to år. Det er almindeligt, at de private forhandlinger fungerer som inspiration for de offentlige, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er en del af. Men Mikkel Mailand mener, det bliver så som så med inspirationen denne gang, fordi de private forhandlinger er endt i et smalt forlig, der ikke giver anledning til den store inspiration.

Bløde krav

Professor Henning Jørgensen råder GL til at satse på andet end lønstigninger og i stedet kæmpe for rettigheder, der ikke koster noget lige nu og her. Han tænker specielt på medbestemmelse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i undervisningen.

Og så understreger han vigtigheden af at være med fra start og komme igennem med krav hos Akademikernes Centralorganisation (AC).

“Hvis ikke GL får sine krav med hos AC, så er der meget ringe mulighed for at komme igennem med dem ved forhandlingerne,” siger Henning Jørgensen.?Han tror på, der kan komme et positivt resultat ud af forhandlingerne, hvis ACs forhandlere er dygtige og holder fast i de bløde krav i stedet for udelukkende at fokusere på løn.

Det har han imidlertid ikke meget tiltro til, og han retter kritik af ambitionerne i AC, som, ifølge ham, er for snævre. Han mener, der skal stilles krav til andre end bare universiteterne. Og så mener han, at ACs formand, Erik Jylling, står for svækket efter forslaget om fem år uden lønstigninger, som han kom med tidligere på året.”Vi kan forvente, at arbejdsgiverne bliver meget aggressive denne gang,” siger han og mener derfor, det er ekstra vigtigt at stå stærkt.

Stå sammen

Henning Jørgensen råder lønmodtagerne, herunder medlemmerne af GL, til at vise interesse for forhandlingerne.

“Stå sammen, og udnyt medierne til at sætte dagsordenen,” lyder opfordringen.

Han er helt sikker på, at det vil kunne rykke noget, hvis 800.000 offentligt ansatte gør det synligt for regeringen, at de står sammen og kæmper for en fælles sag.

Mikkel Mailand vil ikke vejlede medlemmerne i, hvad de bør gøre, men han er enig med Henning Jørgensen i, at det er en fordel at italesætte realistiske krav som medbestemmelse, bedre arbejdsmiljø og kvalitet i undervisningen.?”Det er vigtigt at skabe debat om, at kravene kan gøres gældende,” siger han.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor man skal forhandle, når man fra de private forhandlinger kan se, at der ikke er noget at forhandle om. Sådan var det også ved OK 11, hvor man på forhånd vidste, at det ville blive en hård kamp med arbejdsgiverne på grund af lavkonjunkturen. Her var der ikke mangel på krav, selvom arbejdsgiverne som forudsagt sagde nej til selv billige ting, fortæller Mikkel Mailand.

“Det er vigtigt at stille krav, og det er ikke omsonst at forhandle,” slår han fast.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater