Et fælles sprog og nye erkendelser

I Nørresundby har professionel kapital ikke givet anledning til store forandringer. Til gengæld har det sat ord på ting, der før var usagte.

Her går det godt.
Det var den overordnede konklusion, da medarbejderne på Nørresundby Gymnasium og HF sidste år begyndte at arbejde med professionel kapital.

Kortlægningen viste nemlig, at skolen generelt scorede højt i forhold til gennemsnittet, og at de få ømme punkter også er ømme punkter på resten af landets gymnasier.

”Det var på nogle måder beroligende. Men når vi har gennemført undersøgelsen næste gang, kan vi jo se udviklingen over tid, og så bliver det tydeligere, hvor vores styrker og svagheder er,” siger Søren Hindsholm, der har været rektor på skolen i snart 15 år og desuden underviser i fysik, latin og oldtidskundskab.

Han suppleres af tillidsrepræsentanten Kim Elstrøm, der underviser i matematik, latin og filosofi.

”Vi var egentlig rimelig godt tilfredse. Vi kunne genkende os selv i resultatet og følte, at det afspejlede vores skole.”

Ingen store initiativer
Derfor har Gymnasieskolernes Lærerforenings projekt om professionel kapital ikke medført store omvæltninger nordenfjords. I stedet har det givet et udgangspunkt for kommende års arbejde med arbejdsmiljøet, og det bliver især relevant, når de annoncerede besparelser rammer.

”Vi kommer til at kunne bruge det nuværende resultat som en benchmarking, som vi kan holde op imod, når der skal implementeres en ny reform og besparelser. På den måde kan vi måle, hvordan det påvirker os,” siger Kim Elstrøm.

Han uddyber:

”Når vi skal gennemføre undersøgelsen igen, så vil vi sætte os og se på, hvilke områder vi skal fokusere på.”

Rektor supplerer:

”Jeg har indtryk af, at vi samarbejder godt og har en relativt høj tillid. Men vi bliver jo mere presset på økonomien nu, og det betyder, at den enkelte skal undervise mere. Det kan jeg da godt forestille mig slår igennem, næste gang vi laver kortlægningen.”

Et nyt sprog
Hvad professionel kapital ikke har givet af håndfaste forandringer, har det til gengæld givet på et metaplan, når skolen har arbejdet med bogen Professionel kapital.

”For mig er en af bogens stærkeste sider, at den skaber et fælles sprog, som vi for eksempel bruger, når vi i samarbejdsudvalget taler om skolens udvikling, eller arbejdsmiljørepræsentanterne taler om det psykiske aspekt af arbejdsmiljøet. Vi taler om social kapital, professionel kapital og beslutningskapital, og det er en stor styrke, at vi taler samme sprog,” siger Kim Elstrøm.

Søren Hindsholm replicerer:

”Det er et væsentligt aspekt. Når ledelsen træffer beslutninger, virker det mindre vilkårligt – og det er det formentligt også – når der er et fælles sprog, der fungerer som en fælles ramme. Det gør det lettere at se en mening med svære beslutninger.”

Og det nye sprog er ikke isoleret til selve projektet. I dag er centrale begreber om netop professionel kapital skrevet ind i skolens grundlag, der i høj grad bygger på inspiration fra Hargreaves og Fullans bog af samme navn.

Nye erkendelser
Samtidig betød arbejdet med kortlægningen og bogen samt samarbejdet med Tage Søndergård Kristensen, at medarbejderne fik ny viden om sektoren.

”Da vi i samarbejdsudvalget kunne konstatere, at vi på nogle emner scorede dårligt, var vi rigtig ærgerlige, for det svarede ikke til vores indtryk af situationen. Dér var det fantastisk, at Tage kunne fortælle os, at vi ikke scorede ringere end de andre skoler, og at uddannelsessektoren generelt scorede lavt på lige den markør,” siger Søren Hindsholm og fortsætter:

”Derfor synes jeg, at den måde, hvorpå man kan sammenligne sig med dels en hel masse forskellige arbejdspladser, dels med andre skoler, virkelig har opkvalificeret vores diskussioner. Det giver et realistisk indtryk af vores styrker og svagheder.”

Han runder af:

”Det har overbevist mig om, at målet ikke er at blive perfekt, for det når man ikke. Det handler, som så mange andre steder i livet, om at gøre lidt det ene sted og lidt det andet sted, så det samlet set går lidt bedre.”

Besparelser er et vilkår
Tage Søndergård Kristensen slog blandt andet fast over for nordjyderne, at de måtte være realistiske.

”Han sagde ligeud, at vi er en dyr sektor, og at vi ikke skal forvente at få flere penge. Han er jo velorienteret, så selvom det er skuffende, så betyder det også, at man kan indstille sig på, hvordan virkeligheden ser ud. Det er lidt nemmere, når man ved, hvad der kommer,” siger Søren Hindsholm.

Kim Elstrøm supplerer:

”OK 13 var en udfordring for alle, og selvfølgelig er der nogen, der ønsker sig tilbage til dagene før dengang. Men alle er indstillede på, at vi skal have det til at fungere til gavn for eleverne. Man må adskille det politiske niveau og det lokale skoleniveau.”

Han tilføjer, at også balancen mellem privatliv og arbejdsliv tilhører de udfordringer, som Tage Søndergård Kristensen fortalte kunne være svære at løse lokalt, fordi de er strukturelle for hele sektoren.

Anerkendelse
Det eneste konkrete ømme punkt fra undersøgelsen, som både Kim Elstrøm og Søren Hindsholm løbende vender tilbage til, er lærernes oplevelse af manglende anerkendelse fra deres kollegaer, en problemstilling, der også går igen på andre skoler.

”Allerede inden undersøgelsen havde vi sat gang i arbejdet omkring anerkendelse, og hvordan man får snakket om sin undervisning med kollegaerne,” fortæller Kim Elstrøm.

Men trods den indsats var der mange lærere, der i kortlægningen efterlyste, at lærerkollegiet blev bedre til at rose hinandens arbejde.

”Det meste undervisning har man jo alene, og det kan være svært at rose sin kollega, når man ikke aner, hvordan hun underviser. Det er mit indtryk, at de lærere, der laver projekter sammen, er glade for det,” siger

Søren Hindsholm og tilføjer:

”Jeg har indtryk af, at selve undersøgelsens resultat også har fungeret som en bekræftelse for mange af lærerne. Det er en anerkendelse, fordi det stod klart, at folk har det godt med hinanden her.”

Tillidsrepræsentanten byder ind:

”Vi har brugt det her til at snakke om, hvordan vi kan starte flere samtaler om undervisningen. Man er jo nødt til at vide noget om hinandens arbejde, før man kan anerkende det.”

Alle ansatte
Et andet vigtigt aspekt for tillidsrepræsentanten var, at projektet skulle gælde alle ansatte, ikke kun lærerne.

”Jeg synes, at det var en rigtig god idé, at TAP’erne også var med. Nogle gange kan man komme til at glemme dem, men det gjorde vi ikke her. Det gav en følelse af, at det her er noget, vi alle sammen gør i fællesskab,” siger Kim Elstrøm.

Søren Hindsholm fortæller, at det fra samarbejdsudvalgets side var et krav for at gå i gang, at projektet også omfattede det teknisk-administrative personale.

Med Kim Elstrøms ord:

”Vi kan jo ikke lave en undersøgelse, der handler om hinandens arbejdsmiljø, og så ikke have alle grupper med. Det dur jo ikke.”