Artikel
Erhvervspsykolog: Fyringer truer det gode miljø på lærerværelset
No image

Erhvervspsykolog: Fyringer truer det gode miljø på lærerværelset

De aktuelle fyringer på gymnasierne går ud over lærernes sammenhold. Støt de ramte kolleger. Det kan genskabe lidt af den gode stemning på lærerværelset, lyder anbefalingen fra erhvervspsykolog Poula Jakobsen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Selv på et godt og velfungerende lærerværelse bliver sammenholdet truet, når en fyringsrunde rammer.

Det siger erhvervspsykolog Poula Jakobsen. Hun er tilknyttet Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) og hjælper lige nu nogle af de gymnasielærere, der er blevet fyret, med at komme videre.

”Fyringer påvirker ikke kun de medarbejdere, der direkte bliver ramt, men hele arbejdspladsen. Der opstår en frygtelig dårlig stemning. Folk bliver mistroiske og bange for, at de selv er den næste, der ryger – også selvom ledelsen siger, at der ikke er udsigt til flere fyringer ,” siger Poula Jakobsen.

Mange tænker på sig selv
Derfor påvirker de fyringer, der i øjeblikket sker på landets gymnasier, stemningen på lærerværelset i en negativ retning, forklarer hun.  

”Usikkerheden er stor. Alle vil overleve. I sådan en situation kan det ikke undgås, at mange tænker på sig selv. Men det går ud over sammenholdet – også på det gode lærerværelse,” siger Poula Jakobsen.

Omkring 100 gymnasielærere er i løbet af den sidste halvanden måned blevet fyret på grund af de nedskæringer på gymnasieområdet, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Desuden er en del lærere sat ned i tid, og mange årsvikarer har ikke fået forlænget deres stilling.

God afslutning er vigtig
Det er meget forskelligt, hvordan de lærere, der er blevet fyret, reagerer. Nogle bliver vrede, frustrerede og skælder ud. Nogle bliver indadvendte, græder og er bekymrede for fremtiden. Andre bliver lidt af det hele.

”For de fleste er en fyring et direkte chok,” siger Poula Jakobsen.

De fyrede lærere skal fortsætte med at undervise frem til sommerferien. Det kan være hårdt at skulle være på skolen, når man har fået en fyreseddel, men erhvervspsykologen råder de fyrede lærere til at holde fast i deres faglige stolthed og passe deres arbejde så godt som muligt.

”Det er rigtigt vigtigt, at man får sluttet på en god måde. Så man kommer ud på en værdig måde og kan sige til sig selv, at man gjorde, hvad man kunne – også i forhold til eleverne,” siger hun.

Lav aftale med rektor
Poula Jakobsen råder de fyrede lærere til at lave en aftale med rektor om, hvordan de kommer igennem den sidste tid på skolen.

”Det kan være, at man ikke har kræfter til at klare alle ens hold, men har brug for at få et reduceret skema den sidste tid. Måske har man brug for at holde fri nogle dage for at komme i gang med jobsøgningen eller gå på nogle kurser. Det er vigtigt, at man får snakket om, hvor ens fokus skal være i de sidste måneder.”

Der kan også være møder om det kommende skoleår, som man ikke behøver at komme til, understreger hun.

Men Poula Jakobsen har også mødt lærere, der slet ikke kan overskue at skulle undervise og derfor sygemelder sig.

”Det er typisk lærere, der i forvejen er nedslidte og for eksempel allerede har været sygemeldt med stress,” forklarer hun.  

En god kollega lytter
For at genskabe lidt af den gode stemning på lærerværelset oven på en fyringsrunde er det vigtigt, at man er parat med støtte til de ramte kolleger. Man skal være nærværende og vise, at man gerne lytter. Allerførst skal man dog stikke en finger i jorden for at fornemme, hvor den fyrede befinder sig, fortæller Poula Jakobsen.

”Det er forskelligt, hvad folk har brug for og kan rumme. Nogle vil gerne have et kram, for andre er det for meget. Man må føle sig lidt frem.”

I den forbindelse har det stor betydning, hvilket forhold man i forvejen har til den pågældende kollega, understreger hun.

Kaffe og faglig støtte
Poula Jakobsen oplever, at mange lærere er i tvivl om, hvordan de skal opføre sig overfor fyrede kolleger. Det resulterer typisk i, at de enten helt undgår vedkommende eller nærmest bliver for omsorgsfuld.

Har man i forvejen en god kontakt til den pågældende kollega, er hendes bedste råd, at man inviterer på en kop kaffe en dag efter arbejde.

”Hvis det er en kollega i ens faggruppe, kan man også tilbyde faglig støtte for eksempel med materiale, der kan lette den sidste tid for den ramte kollega,” siger Poula Jakobsen.

Fakta om DUS

  • Hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) kan medlemmer af GL, der er ramt af arbejdsrelateret stress, få fem samtaler hos en psykolog. 50 psykologer på landsplan er tilknyttet DUS-ordningen. Samtalerne betales af GL.
  • For at blive henvist til en psykolog skal man først tale med en af konsulenterne i DUS-rådgivningen. Her er der åbent på telefon 33 11 30 88 mandag til torsdag klokken 8.30-16.00 og fredag klokken 8.30-15.00.

Erhvervspsykolog Poula Jakobsen

Erhvervspsykolog Poula Jakobsen er en af de psykologer, der er tilknyttet Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), og som i øjeblikket hjælper fyrede gymnasielærere med at komme videre.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater