“Entydig” kritik af grundforløbet?

I seneste nummer af Gymnasieskolen forudser GL-formand Tomas Kepler “en stor kritik af grundforløbet” og ytrer sin tvivl om, hvorvidt grundforløbet virker efter hensigten. I forrige nummer af Gymnasieskolen kunne man under overskriften Reformen fejler: Færre elever vælger sprog læse, at sprogene er gået tilbage.

Engelsk A er ganske vist gået 12 procentpoint tilbage, men er det nu så farligt? Hele 55 procent af 2020-studenterårgangen havde engelsk på højniveau, altså flere end hver anden! Latin er gået meget frem, og spansk A er gået lidt frem, og latin og spansk er altså sprog. De andre sprog holder stort set stand, dog ses et fald i tysk A. Det fremgår dog af artiklen, at den reelle nedgang i oprettelsen af sproglige studieretninger er på et procentpoint, fra 9 til 10 procent på stx. Selvom sprogene samlet set er gået lidt tilbage, kender vi ikke de præcise årsager, og man kunne formode, at det ville være gået værre uden grundforløbet. Langt de fleste sproglærere, vi kender, er glade for grundforløbet og ikke mindst faget almen sprogforståelse i dets nye, intensiverede form.

Det er ganske rigtigt, at grundforløbet, som Kepler skriver, “stresser både lærere og elever”. Det er ikke er noget argument mod effekten af grundforløbet i forhold til elevernes valg af studieretning, snarere tværtimod. Valgfrihed er i sagens natur stressende. Men hvad er alternativet? Nyder de kunstneriske studieretninger ikke stor gavn af grundforløbet? Vil mat-fys-studieretningen uden grundforløbet forsvinde over på htx og efterlade biologi og bioteknologi som de eneste naturvidenskabelige studieretningsfag på stx? Det er i hvert fald spørgsmål, der bør afklares inden eventuelle justeringer. Det almene gymnasium har i en årrække bevæget sig hen imod at blive forvandlet til et rent samfundsfagsgymnasium, men på nogle skoler har man set en anden udvikling efter indførelsen af “Silkeborgmodellen” opkaldt efter et stort gymnasium, der har en lang tradition for at oprette forskellige fag. For at undgå misforståelser: Vi er ikke modstandere af hverken samfundsfag eller biologi og bioteknologi, men fortalere for faglig mangfoldighed.

Det er forståeligt, at lærere i obligatoriske fag som historie, engelsk og dansk er trætte af grundforløbet. Men en række fag kan kun oprettes i særlige studieretninger og er derfor afhængige af en reel udfordring af elevernes valg af faglig retning. I stedet for at nedlægge grundforløbet kunne man se på praksis på de skoler, der har held til at udfordre elevernes studievalg. Man kunne også gøre så meget andet. Vi vil hermed minde GL’s formand om, at han også er formand for landets musiklærere, fysiklærere og latinlærere. Grundforløbet er givetvis ikke perfekt, men kritikken af grundforløbet er ikke “entydig”, som han skriver i sin leder.

Andreas Hjort Møller,
lektor i latin, græsk og tysk,
Herning Gymnasium (orlov)

Louise Hjort Hinkbøl,
lektor i latin og engelsk,
Herning Gymnasium

Svar på læserbrev

Kære Andreas Hjort Møller og Louise Hjort Hinkbøl

Tak for jeres kommentar. Sjældent finder man en helt entydig holdning til forhold i vores sektor blandt vores medlemmer. Således heller ikke til grundforløbet – men jeg kan sige, at af alle de emner, jeg indtil videre har haft lejlighed til at drøfte med gymnasielærere, på medlemsmøder, i personlige samtaler, i mails og så videre,
har meget få tilbagemeldinger været så entydige som den, jeg har fået og stadig får vedrørende grundforløbet.
Om noget synes jeg faktisk, at kritikken af grundforløbet har været tiltagende i den tid, jeg har været formand. Dette skrevet i fuld respekt for og anerkendelse af, at der selvfølgelig også er modsatrettede synspunkter – som eksemplificeret i jeres indlæg.

Jeg er selvsagt enig i, at vi skal have et gymnasium med faglig mangfoldighed – det ser jeg blandt andet som en forudsætning for, at vi kan levere den almendannelse, som alle er enige om er så vigtig. Jeg mener så også, at vi havde et fagligt mangfoldigt gymnasium, før vi fik grundforløbet i dets nuværende form. Det er korrekt, som I minder om, at elevernes introduktion til gymnasiets fag bidrager til, at de vælger mere bredt på fag og studieretninger. Her gør skolerne også nu en stor indsats omkring brobygningen og den obligatoriske introduktion til fagene. Jeg er bekymret over den ringe tilslutning til fortsættersprogene, men glæder mig over, at flere vælger latin. Jeg tvivler imidlertid på, i hvilket omfang det kan tilskrives grundforløbet, i og med at vi ved, at der er noget strukturelt i reformen og den måde, man kan tilrettelægge de supersproglige studieretninger på, som også har betydning for latins status.

Samme struktur med fagbindinger og færre studieretninger har begrænset de kunstneriske fag, hvilket de faglige foreninger har kritiseret. Tallene viser især en nedgang i tilslutningen til mediefag, musik og dramatik på B-niveau og en marginal stigning på tilslutningen til musik på
A-niveau. Således tror jeg ikke, at elevernes valg først og fremmest skyldes grundforløbet (ligesom man vanskeligt kan påstå, at de omtalte fag sikres af grundforløbet), men snarere de nye begrænsende rammer for studieretninger.

Det centrale i min kritik er, at omkostningerne ved grundforløbet overstiger de mulige gevinster. Der er nogle alvorlige slagsider ved grundforløbets struktur, der påvirker lærernes arbejdsmiljø og elevernes faglige og sociale trivsel. Grundforløbet betyder en skæv arbejdsbelastning for mange lærere, en ekstra belastning ved at skulle opbygge relationer ad flere omgange og moralsk stress ved ikke at kunne udføre arbejdet med en kvalitet, man kan stå inde for – herunder bare nå at lære navnene på de elever, man skal undervise i grundforløbet og for nogles vedkommende endda føre frem til eksamen få måneder efter skolestart. Det er vi nødt til at tage alvorligt.

Samtidig presses eleverne også af de psykisk belastende klasseskift, og mange har svært ved at komme i gang med fagene, når faglæreren skifter efter kort tid. Vi forpasser en mulighed for, at eleverne kan opbygge de bånd til lærere og andre elever, der er så vigtige for et godt udbytte af årene i gymnasiet. Og problemerne må holdes op imod, at eleverne eksempelvis kunne få lov til at starte i studieretningerne med det samme.

Af de grunde mener jeg, at vi er nødt til få ændret på gymnasiets struktur. GL vil i efteråret sammen med lærerne evaluere grundforløbet. Vi skal sikre, at gode og dårlige erfaringer kommer frem og bruges til at forme en bedre model for indgangen til gymnasiet.

Tomas Kepler,
formand for GL