Elevfordelingsaftalen påvirker lærerværelserne forskelligt

Nogle lærere frygter afskedigelser – andre er bekymrede for, om skolen klarer skærene. Vi ser nærmere på, hvordan den længe ventede elevfordelingsaftale kan påvirke lærernes arbejdsplads.

Der har – måske meget naturligt – været mest fokus på, hvad elevfordelingsaftalen betyder for eleverne, men aftalen kommer også til at påvirke lærernes hverdag.

Hvis aftalen lykkes med at bryde den skæve elevsammensætning, der påvirker uddannelsesmiljøet negativt, så er aftalen til gavn for både elever og lærere, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Der er en klar lærerinteresse i en god elevfordeling, der sikrer mere stabilt elevgrundlag og økonomi,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Derudover har det klare gevinster for undervisningsmiljøet og almendannelsen, at eleverne oplever forskelligheder blandt klassekammeraterne.”

GL’s formand er især glad for, at aftalen gør op med konkurrencen blandt skolerne.

“Det er i samfundets interesse, at konkurrenceudsættelsen er minimeret, så den enkelte skole ­ikke længere selv skal forsøge at svømme og i værste fald kan drukne i det konkurrence­prægede hav, som sektoren har været i,” siger han.

Et centralt element i aftalen er en stram kapacitetsstyring, hvor Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og fordeler den ud i regionerne. Det betyder, at uddannelses­institutioner kan opleve at få tildelt både færre og flere elever. En ændring af elevantallet kan påvirket antallet af lærerstillinger på den enkelte skole, derfor er det også et område, som GL er meget opmærksom på.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor meget aftalen betyder for den enkelte skole, siger børne- og undervisningsministeren.

“Men det er vigtigt at sige, at når vi i ministeriet har lavet forskellige eksempler på, hvad aftalen kan komme til at betyde for kapaciteten, så er vi blevet meget overraskede over, hvor lidt det vil betyde for den enkelte skole, at vi laver en større strukturel manøvre, som kan understøtte et bæredygtigt undervisningsmiljø og holde hånden under de mindre gymnasier,” siger ­Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddyber:

“På en måde kan man sige, at selvom det er en meget stor forvaltningsmæssig forandring, så vil forandringerne være overskuelige for lærere og elever.”

Ministeren understreger desuden, at man allerede efter første år med fordelingsaftalen vil tage bestik af søgemønstre og konsekvenser for at se, om der er noget, der skal justeres.

Derudover er der også indskrevet i aftalen, at der senest tre år efter aftalens ikrafttrædelse gennemføres en større gennemgang af modellen.

Man kan ikke opbygge skolekultur uden elever. Det eneste, vi har brug for, er flere elever.

Kristen Kirk Nygaard, TR
Aarhus Gymnasium, Tilst

GL vil holde et vågent øje med, hvilke konsekvenser aftalen får for beskæftigelsen, forsikrer Tomas Kepler.

“Det er vigtigt, at aftalen ikke resulterer i, at nogle lærere bliver kastet ud på dybt vand. Hvis lærere bliver afskediget, forventer vi, at ministeren vil sørge for understøttende tiltag som for eksempel ved udflytning af statslige arbejdspladser. Det kunne blandt andet være outplacement, særlig efteruddannelse og en mulighed for ansættelse på et nærliggende gymnasium,” siger Tomas Kepler.

“Jeg har allerede mødtes med GL, der er kommet med konstruktive idéer, men jeg er ikke klar til at konkludere, for det kommer til at ­tage lang tid at lave kapacitetskabalen over hele Danmark,” siger ­Pernille Rosenkrantz-Theil, der forsikrer, at drøftelserne med GL vil fortsætte om de udfordringer, som kan komme for lærerne.

“For det skal selvfølgelig foregå ­ordentligt,” siger hun.

Stemplet af ministeriet
Et delelement af aftalen er det midlertidige stop for elevoptag på udvalgte gymnasier med en skæv elevsammensætning. Ifølge aftalen drejer det sig om seks til ni gymnasier, som, på trods af at de ikke optager elever i skoleåret 2022-23, stadig får tilført samme ressource. Formålet er at give gymnasierne ‘en ny start’.

Både GL og Danske Gymnasier er skeptiske over for tiltaget.

“Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den manøvre overhovedet vil give skolerne et bedre grundlag for at genstarte skolen. Vi har svært ved at se, at tiltaget kan stå mål med de muligheder, skolerne ville have, hvis de i stedet fik tilført flere elever allerede til næste skoleår. Og så er det også en uheldig måde at stemple nogle skoler på, som ufortjent har fået et dårligt omdømme,” siger Tomas Kepler.

Mange skoler ønsker ikke at udtale sig om den del af aftalen, men det er lykkedes Gymnasieskolen at finde to tillidsrepræsentanter fra nogle af de gymnasier, der har en skæv elevsammensætning, som vil udtale sig.

Tiltaget vækker bekymring på lærerværelset, fortæller tillidsrepræsentant Kristen Kirk Nygaard på Aarhus Gymnasium, Tilst.

“Vi kan overhovedet ikke se, hvad vi skal bruge sådan en braklægning til. Man kan ikke opbygge skolekultur uden elever. Det eneste, vi har brug for, er flere elever,” siger Kristen Kirk Nygaard, der samtidig frygter en medarbejderflugt, hvis skolen bliver en af de skoler, der ikke må optage elever næste skoleår.

Skolen, der de seneste år har oplevet faldende elevtal, har måttet afskedige medarbejdere hvert år siden 2017. Men i sommer var det ikke kun afskedigede lærere, kollegerne tog afsked med, men også lærere, der havde søgt mere trygge græsgange.

“Vi er ved at være tyndslidte. Vi er en succeshistorie med god undervisning, gennemførelsesprocent og integration, men når vi får færre elever, begynder også lærerne at sive,” siger Kristen Kirk Nygaard, der frygter, at en del af de lokale elever ikke vil få en gymnasial uddannelse, hvis ikke der er et gymnasium i Tilst.

Tillidsrepræsentant på Ørestad Gymnasium Bjarke Skipper Petersen beskriver det som sjusket lovgivning, at politikerne i aftalen angiver et cirka­antal på de gymnasier, der skal have et stop for elevoptag, uden at udpege, hvilke kriterier der ligger til grund for udvælgelsen. Han har ­også drøftet det på lærerværelset, hvor der er flere forskellige holdninger:

“Mange er forbløffede og spørger: Når vi ikke får nye elever, hvad skal vi så lave – skal vi bare arbejde langsommere? Nogle mener, at det er svært at viske tavlen ren, når man på den måde bliver stemplet af ministeriet. Andre mener, at vi i forvejen er stemplet,” fortæller Bjarke Skipper Petersen.

Det må betyde, at der i en periode vil være behov for flere lærere til at løfte undervisningsopgaven.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolen.dk har tidligere spurgt børne- og undervisningsministeren, om aftalen ikke stigmatiserer skolerne, hvortil hun svarede:

“En del skoler er jo i forvejen stigmatiserede og har et dårligt ry, der påvirker søgemønstret. Derfor har de brug for ressourcer til at lave en turn­around på skolen.”

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede desuden, at hun mener, at tiltaget er nødvendigt, da skolerne ­ikke selv kan vende udviklingen.

“Det er jo ikke et spørgsmål om, at lærere og rektorer ikke har lagt sig i selen for de skoler. Der er ikke tale om en undladelsessynd, at det ikke har kunnet lade sig gøre at rette op på den skæve elevfordeling. Det er måden, vi har skruet elevoptaget sammen på, der har bidraget til, at fordelingen blev pivskæv. Derfor har skolerne heller ­ikke selv kunnet rette op på det,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Tomas Kepler peger på en enkelt positiv konsekvens af ordningen med stop for elevoptag. Når nogle skoler ikke må optage elever, skal nærliggende gymnasier optage flere elever i perioden.

“Det må betyde, at der i en periode vil være behov for flere lærere til at løfte undervisningsopgaven, og det er godt efter en periode med nedskæringer og afskedigelser,” siger han.

Kamp mellem lærerværelserne
Begejstringen er svær at få øje på, når man taler med tillidsrepræsentanten på Aarhus Katedralskole.

“Jeg vil ikke sige, at vi er glade for aftalen, for den løser måske ­nogle problemer, men skaber så nogle andre,” siger Mette Louise Graah Rasmussen og uddyber:

“Hvis man ser aftalen fra et elevperspektiv, så er det ikke uproblematisk at være en af de unge, som er placeret på en uddannelse mod sit ønske. Og det er ikke nemt for en skole at ­have elever, som hellere vil være et andet sted.”

Hun har også noteret sig, at ­nogle skoler skal have skruet op eller ned for kapaciteten.

“Ligesom alle andre er vi optagede af at beholde arbejdet, fordi vi er glade for vores arbejdsplads. Vi kan da være bekymrede for, at man vælger at reducere kraftigt for vores elevoptag, for både lærere og elever synes jo, at vi har en god skole,” siger Mette Louise Graah Rasmussen.

Vi skal passe på, at det ikke bliver en kamp mellem skolernes lærerværelser.

Mette Louise Graah Rasmussen, TR
Aarhus Katedralskole

Ifølge aftalen vil kapacitets­justeringerne også kunne indebære, at større og overansøgte gymnasier får ekstra kapacitet “med henblik på at tage et større socialt ansvar. Der skal tages højde for søgemønstret, når kapaciteten fastsættes. De gymnasier, der i dag er overansøgte, opstartes med en højere kapacitet, i det omfang dette kan ske uden, at elevsammensætningen skævvrides”.

Mette Louise Graah Rasmussen synes, at debatten indimellem har været uskøn i forhold til elevfordeling.

“Der har været for meget politisk nedladenhed og udskamning både i forhold til skoler som os med høj søgning og skoler, som har svært ved at tiltrække elever. Det har virkelig ramt os, for vi er alle stolte af det arbejde, vi gør,” siger hun og tilføjer:

“Vi skal passe på, at det ikke bliver en kamp mellem skolernes lærerværelser. Jeg synes, at vi skal holde det lidt ud i en armslængde og have fokus på, at det er strukturelle udfordringer. Lærerne har ikke skabt situationen og kan heller ikke løse den,” siger hun. 

Selvom de private gymnasier ikke direkte er med i den generelle elevfordelingsaftale, bliver de alligevel påvirket af aftalen. Der indføres nemlig et loft over, hvor mange elever de private gymnasier i fordelingszonerne får tilskud til. De private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g, end hvor de optog flest i skoleårene fra 2018 til 2021.

Det bekymrer GL’s områdebestyrelse for private gymnasier.

“Det er et problem, fordi det betyder, at nogle af de små private gymnasier, som er udfordrede økonomisk, kun har begrænset potentiale for at vokse og rette op på deres økonomi,” siger Jesper Olesen og tilføjer:

“De private gymnasier i fordelings­zonerne får begrænset deres frihed og muligheder med aftalen, men får jo ikke tilført flere elever.”

Loftet omfatter ikke private gymnasier i afstandszonerne eller private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark uddannelsespartner.

Helt grundlæggende undrer han sig over, at de private gymnasier på den måde skal begrænses af aftalen. Politisk er det blevet begrundet med, at det skal forhindre en elevflugt til de private gymnasier. Men det giver ikke mening, for de private gymnasier vil slet ikke kunne udvide så voldsomt, at de vil true aftalen, understreger han.

“De private gymnasier har jo forskellige værdigrundlag, som ikke passer til alle elever,” siger han.