Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og direktør på NEXT. Birgitte Vedersø er formand for Danske Gymnasier - rektorforeningen for stx og hf - og derudover rektor på Gefion Gymnasium.

Elevfordeling: Lederne anerkender, at hhx og htx bliver del af politisk aftale

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier siger, at kapacitetsstyring og elevfordeling kan bidrage til at løse lokale udfordringer. Danske Gymnasier ønsker minimumskapacitet for gymnasier, og mener ikke, gymnasier skal reddes for enhver pris. Lederforeningerne giver deres bud på elevfordeling.

Når politikerne skal forhandle en aftale på plads om elevfordeling, så vil den med stor sandsynlighed betyde, at skolernes mulighed for selv at styre elevkapaciteten bliver begrænset i fremtiden.    

Og politikerne vil ikke møde de store protester fra lederforeningerne over, at den del af skolernes frihed dermed bliver indskrænket.

Begge lederforeninger for gymnasierne - Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) og Danske Gymnasier (DG) peger på hver sin måde på, at kapacitetsstyring kan eller bør være en del af en politisk aftale om elevfordeling. 

Mens det er DG’s klare anbefaling, at en politisk instans over skolerne skal styre kapaciteten, så er idéen ikke groet i baghaven hos DEG-L. 

Forudsætningen for, at vi anbefaler en politisk løsning, er, at der ikke skal flyttes elever fra hhx eller htx til stx eller vice versa.

Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Men DEG-L’s formand Ole Heinager anerkender, at “elevfordeling og kapacitetsstyring i visse tilfælde kan bidrage til at håndtere lokale udfordringer med over- og underansøgte uddannelsessteder.”

“Vi mener grundlæggende, at hhx, htx og stx har forskellige udfordringer i forhold til elevfordeling, men når den politiske stemning er, at erhvervsgymnasierne også skal være med i en politisk aftale om elevfordeling, så går vi også ind i det. Vi vil hellere være med til at påvirke de politiske beslutninger end at stå udenfor,” siger Ole Heinager, som tidligere har givet udtryk for, det ikke var nødvendigt, at erhvervsgymnasierne skulle være del af en politisk aftale om elevfordeling. 

Frit uddannelsesvalg vigtigt
Ole Heinager pointerer, at han kraftigt opfordrer til, at politikerne laver en aftale, hvor eleverne stadig har deres frie uddannelsesvalg.

“Forudsætningen for, at vi anbefaler en politisk løsning, er, at der ikke skal flyttes elever fra hhx eller htx til stx eller vice versa. Det er vigtigt, at de unges uddannelsesvalg respekteres. Det er også vigtigt for os, at man kun aktiverer elevfordelingstiltag lokalt, hvis der er en seriøs udfordring,” siger Ole Heinager.

I dag er erhvervsgymnasier ikke med i lokale fordelingsudvalg, og regionerne har ingen indflydelse på skolernes kapacitet. Det betyder med andre ord, at erhvervsgymnasierne alene selv styrer kapaciteten. 

Ole Heinager siger dog, at DEG-L anerkender ønsket om kapacitetsstyring som en del af en politisk aftale.

“Man må gå ind og se på de enkelte steder, og hvis der er en udfordring på en skole, skal man måske sætte et kapacitetsloft på en anden skole. Så har skolen for eksempel 15 spor i stedet for 16 spor, og nogle enkelte elever får ikke deres første prioritet af skole opfyldt,” siger Ole Heinager, som mener, det skal være regionerne, der får den politiske magt til at styre kapaciteten.

Aftale på vej i flere år
En politisk aftale om elevfordeling har været undervejs i flere år. De fleste politikere på Christiansborg har længe været enige om udfordringerne. Nemlig at der skal gøres noget ved, at mindre gymnasier på landet mister elever til de større byer, og at visse gymnasier oplever en stor polarisering mellem elever med udenlandsk herkomst og etnisk danske elever. Alligevel er det ikke lykkedes at lave en aftale. Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at det er ambitionen at lande en aftale før sommerferien.

Hvis en skole ikke kan tiltrække elever til to spor, så er den nok ikke levedygtig.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Politisk instans skal styre kapacitet
DG har meget længe efterlyst en politisk aftale og håber, det lykkes nu.

Formand for DG Birgitte Vedersø ser kapacitetsstyring, som et vigtigt redskab i en ny balanceret elevfordeling.

“Der skal være en overordnet politisk instans, som kan fastsætte kapaciteten. Kompetencen bør ligge hos regionerne, men der skal også være en instans, som kan arbejde på tværs af regionerne, hvis udfordringen går på tværs af regionsgrænsen,” siger Birgitte Vedersø, som mener, at der stadig skal være et fordelingsudvalg, og at skolerne også skal komme med indstillinger til deres kapacitet. Men i sidste ende er det et overordnet politisk ansvar at styre kapaciteten.

Minimum tre spor 
DG har lavet en model, som de håber, politikerne vil tage med til forhandlingsbordet. Idéen er, at udkantsgymnasier skal sikres en minimumskapacitet på tre spor til at opretholde et fagligt og pædagogisk bæredygtigt miljø. Gymnasiet skal selv have ansøgere nok til to spor, og så kan de få tilført elever for resten.

“Det, mener vi, er en god model til at sikre en balance mellem elevernes ønske for en skole og de demografiske udfordringer, som visse skoler har frem mod 2030. Hvis en skole ikke kan tiltrække elever til to spor, så er den nok ikke levedygtig,” siger Birgitte Vedersø.

Så Danske Gymnasier er villige til at se, at gymnasier ikke overlever frem mod 2030?
“Det, tror vi ikke, sker. Men hvis en skole skal have overført halvdelen af eleverne, så vil der måske ikke være forståelse for det i omverdenen, og så kan prisen for at opretholde skolen være for høj. Man kan ikke sige, at et gymnasium er oprettet for evig tid,” siger Birgitte Vedersø.

Flere gymnasier vil nok mene, at tre spor er for lidt til at bevare et fagligt og socialt miljø. Er det ikke uambitiøst med tre spor?
“Det er klart, at de fleste ønsker flere spor og flere elever. Men vi mener, at vores model er god til at sikre gymnasier, som kan være truet frem mod 2030, hvor der så kommer flere elever igen,” siger Birgitte Vedersø. 

Elever vælger også skoler efter interesse, og derfor er vi ikke vilde med en model, hvor eleverne er tvunget til at gå på en bestemt skole.

Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Erhvervsgymnasier: Lav lokale løsninger
Ole Heinager siger, at selv om hhx og htx kommer med i en politisk aftale om elevfordeling, så er udfordringerne for skolerne forskellige sammenlignet med stx.

“Udover i København ligger erhvervsgymnasierne ikke så tæt, at de er i konkurrence om eleverne med hinanden. Det er ikke ligesom med de almene gymnasier, hvor der ligger to gymnasier tæt på hinanden. Derfor beder vi også politikerne om at se nuanceret på situationen og ikke lave en one size fits all-model,” siger Ole Heinager. 

Han peger også på, at flere erhvervsgymnasier i større byer har en særlig profil med for eksempel innovation, science eller medier.

“Elever vælger også skoler efter interesse, og derfor er vi ikke vilde med en model, hvor eleverne er tvunget til at gå på en bestemt skole, for så dør skolernes kendetegn,” siger Ole Heinager.

Men idéen med en politisk aftale om elevfordeling er jo netop at stoppe, at elever flytter væk fra bestemte gymnasier. Hvilken model skal så løse udfordringen?
“Vi må se på, hvor der er udfordringer lokalt, og så må vi styre kapaciteten på andre skoler. Det vil så også betyde, at nogle elever ikke kan komme ind på den skole, de helst vil gå på. Det havde vi da også helst været foruden, men det kan være nødvendigt enkelte steder,” siger Ole Heinager, som også understreger, at han mener, at private gymnasier også skal være med i en aftale om kapacitetsstyring.

Brune gymnasier
Debatten om, hvad man skal gøre ved tendensen til, at enkelte gymnasier i Danmark oplever segregering af elever - eller som det bliver udtrykt mindre politisk korrekt - brune og hvide gymnasier - har varet i mange år.

Ole Heinager mener dog, at der skal ses mere nuanceret på problemstillingen.

“Vi oplever ikke problemer i forhold til etnicitet på erhvervsgymnasierne. Jeg har sindssygt dygtige elever med anden etnisk baggrund end dansk, som får 12 i snit og bliver ingeniører og læger og så videre. Det, vi kan opleve, er en socioøkonomisk skævhed blandt eleverne, men det skal vi løse med mindre hold, lektiehjælp og mentorer. Der skal med andre ord tilføres midler.”

Så I mener ikke, at en skæv fordeling af elever mellem skolerne skal løses med nye regler for elevfordeling?
“Man kan godt lave en smule omfordeling. Men på Vestegnen, er der i nogle områder så mange elever med en lavere socioøkonomisk baggrund og med anden etnisk baggrund end dansk, at man skulle køre rigtigt mange væk i bus for at lave en anden fordeling. Og det mener jeg ikke, vi skal,” siger Ole Heinager.

Karakterer fra folkeskolen er ligefrem proportional med elevernes socioøkonomiske baggrund.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Karakterer skal fordele elever
Danske Gymnasier mener i højere grad, at der skal findes en ny måde at fordele elever på, som sikrer, at elever møder elever, som ikke ligner hinanden, som Birgitte Vedersø formulerer det. 

Der skal med andre ord sættes ind over for segregering, som har betydet decideret elevflugt fra flere almene gymnasier i og omkring de større byer de senere år. 

Karakterer fra folkeskolen skal være målestokken, som skal bruges til at omfordele eleverne i et optageområde - dog kun hvis der opstår faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på et eller flere gymnasier, som Danske Gymnasier formulerer det.

Hvorfor vil I bruge karakterer som målestok for fordeling af elever. Er der ikke i forvejen meget fokus på karakterer?
“Jo, og det er også ulempen. Men karakterer fra folkeskolen er ligefrem proportional med elevernes socioøkonomiske baggrund,” siger Birgitte Vedersø.

Ifølge hende har Danske Gymnasier regnet på en model, hvor eleverne blev fordelt efter, om de bor i udsatte boligområder. Det er en model, man bruger midlertidigt i Aarhus. Men ifølge Birgitte Vedersø vil den model ikke løse udfordringerne i København.