Artikel
”Elevernes medfølelse har virkelig ramt mig”
No image

”Elevernes medfølelse har virkelig ramt mig”

Siden efteråret har elever på Middelfart Gymnasium og HF brugt deres fritid på aktiviteter for flygtninge i lokalområdet. Elevernes engagement har gjort stort indtryk på lærer Lea Sose, der selv er flygtet fra Bosnien-Hercegovina.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Elevernes store engagement i vores flygtningeprojekt er mit stærkeste minde fra skoleåret.

Den måde, de gik ind i projektet på, overraskede mig. Det blev en stor følelsesmæssig oplevelse for mig, fordi det viste nye sider af eleverne. Som lærer glemmer man ofte, hvor modne, selvstændige og ansvarsfulde eleverne faktisk er. Det blev tydeligt her.

Det hele startede i september, hvor mange flygtninge kom til Danmark, og flygtningestrømmen i Europa i det hele taget prægede medierne. En af mine kolleger tog initiativ til at lave en aktion, hvor elever og lærere samlede tøj, computere, cykler og legetøj ind. Da jeg så de 23 elever i min klasse stå med fem-seks fyldte sække hver, tudede jeg. På én dag fik vi samlet to et halvt tons sammen, og så kørte vi alle tingene til to flygtningecentre i Faaborg og på Langeland.

Det gav os lysten til at gøre noget mere – og involvere eleverne mere. Vi ville gerne bringe dem tættere på virkeligheden, få dem til at forholde sig til alle de historier, der kørte i medierne, og vise dem, at det nytter at gøre noget selv.

Så vi var fem-seks lærere, der fandt på forskellige aktiviteter rettet mod flygtningene i vores lokalområde: fodbold hver søndag, musikworkshop hver anden fredag, en pennevenordning og dialogisk læsning i børnehaver.”

Elevernes projekt
”Men vi har kun sat rammerne. Det skulle være elevernes projekt – og det blev det. Det er eleverne, der har lagt kræfter i det. Vi lærere har kun stået på sidelinjen og givet gode råd, når de havde brug for det.

Det var frivilligt, men mere end 100 elever har været med. Nogle har deltaget i flere aktiviteter, andre har stået for en enkelt ting.

De fleste af aktiviteterne er foregået uden for skoletiden, så når eleverne har spillet fodbold med de unge flygtninge eller lært dem at spille guitar, er det deres fritid, de har brugt på det. Og selvom der nogle gange kun dukkede to op, så har de stået klar hver gang.

De elever, der har påtaget sig opgaven med dialogisk læsning for børn fra flygtningefamilier ude i børnehaverne, har også brugt tid på et kort kursus i den særlige oplæsningsform, der styrker børnenes sproglige færdigheder.”

En anden forståelse
”At elevernes engagement har været en virkelig stærk oplevelse for mig, skyldes også, at jeg selv er kommet til Danmark som flygtning fra Bosnien-Hercegovina. Jeg var 12 år, da mine forældre, min storesøster og jeg med hjælp fra Røde Kors flygtede fra borgerkrigen i 1994. Vi landede i Kastrup og kom videre til Middelfart, hvor vi blev indlogeret på den tidligere kaserne, der var omdannet til asylcenter. Jeg kan huske, at jeg den første nat hørte min far snorke for første gang i meget lang tid. Han følte sig lettet og i sikkerhed.

Når jeg ser de unge flygtninge i dag, har jeg en anden forståelse for deres situation end den typiske dansker. For hvad de har været igennem, og hvad der venter dem. Og for hvor svært det danske sprog er. Jeg kan huske, hvordan jeg selv havde det, og hvor meget det betød at få kontakt til danske jævnaldrende. Derfor har elevernes medfølelse og forståelse virkelig ramt mig. Det har været fantastisk at se dem tage så stort et ansvar. Over for opgaven og over for de mennesker, de har mødt.”

Mit stærkeste minde

Skoleåret er snart forbi. Nogle oplevelser er allerede glemt, andre har brændt sig fast. Fire gymnasielærere fortæller her om det, de især husker tilbage på.
 

Lea Sose

Alder: 34 år
Skole: Middelfart Gymnasium og HF
Fag: Engelsk og historie

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater