Mig og mit fag: Camilla Todsen

Camilla Todsen elsker at introducere eleverne til mange forskellige idrætsgrene. Det er første gang, hun klatrer med et hold.

“Eleverne skal have noget bevægelsessucces”

Idrætslærer Camilla Todsen ved godt, at hun ikke kan få alle sine elever til at elske idræt. Men en del af dem skal få lyst til at fortsætte med at bevæge sig, når skoledagen er slut. Det er hendes mål.

“Vi laver lige en stor cirkel og varmer op.”

Camilla Todsen får ­sine elever i gang med at løbe nogle runder i hallen. Bagefter står den på mavebøjninger, armbøjninger og ­squats. Hun har taget dem med over på den lokale idrætshøjskole, hvor der er en klatrevæg.

“I dag skal vi arbejde med arm- og benteknik. Og alle skal have en succesoplevelse med at komme til tops,” siger hun.

Kort efter er eleverne i fuld gang med at finde klatresko i den rigtige størrelse og få klatreseler på.

Når Camilla Todsen tænker tilbage på sine egne idrætstimer på Alssundgymnasiet, husker hun mest en masse fodbold og løbeturene ud til fiskerhytten i skoven og retur. I dag er hun selv idrætslærer på skolen og elsker at introducere eleverne til mange forskellige idrætsgrene.

Jeg håber, at de ser mig som engageret og nærværende. Som en, der gerne vil dem og ikke giver op på deres vegne. 

Camilla Todsen, idrætslærer
Alssundgymnasiet

“Det er første gang, jeg skal klatre med et hold. Jeg kan rigtig godt lide at sætte mig ind i nye områder og lave nye forløb,” siger hun.

Det gælder også, når der skal boldspil på programmet. Her foretrækker hun flagfootball og Ultimate frem for fodbold og håndbold. Især på B-niveauet udfordrer hun ofte eleverne og sig selv med andet end klassikerne.

“Jeg kan rigtig godt lidt at lave parkour, floorball og orienteringsidræt med eleverne.”

Camilla Todsen er nysgerrig og elsker at introducere eleverne til forskellige facetter af idrætten
Inden klatringen skal der varmes op. 

Sved på panden
Som barn og ung dyrkede hun både bordtennis, tennis, håndbold, fodbold og springgymnastik. Alligevel var valget af idrætsstudiet mest en tilfældighed.

“En god veninde fra fodbold var startet på studiet. Hun fortalte, hvad de lavede, og jeg syntes, det lød sjovt. Jeg valgte helt klart efter lyst og anede ikke, hvad jeg ville bruge det til,” siger Camilla Todsen.

I dag fortæller hun af og til sine elever om sit studievalg. Hun håber, det kan fjerne lidt af det pres, mange af dem føler.

“De har godt af at høre, at man nogle gange bare skal gøre, hvad man har lyst til.”

Hun har på intet tidspunkt fortrudt sit valg og holder meget af at være lærer. For hende er en vellykket idrætstime lig med sved på panden. Der skal være god stemning, og eleverne skal lykkes med størstedelen af øvelserne.

“Jeg håber, at de ser mig som engageret og nærværende. Som en, der gerne vil dem og ikke giver op på deres vegne.”

Som nyuddannet havde hun meget høje forventninger til alle sine elever. I dag er hun mere bevidst om, hvad hun skal forlange på henholdsvis B- og C-niveau, forklarer hun.

“Det tog mig et par år at acceptere, at en del af eleverne på C-niveau ikke har så store ambitioner.”

Brug for kropslig selvtillid
Den 37-årige idrætslærer kan lide at undervise på begge niveauer. Det ­fede ved B-niveauet er, at der kommer ­flere lag på i praksis, at teorien er mere kompleks, og at eleverne kommer med en lyst til at lære, fortæller hun. På C-niveauet møder hun mange elever, der er i dårlig form og tror, at d­eres krop ikke kan noget som helst. En del har aldrig dyrket idræt. Her ligger udfordringen og tilfredsstillelsen som underviser derfor et helt andet sted.

“Det allervigtigste er, at eleverne får noget bevægelsessucces. Oplevelser, hvor de føler, at de lykkes med deres krop. Jeg kan ikke få alle til at elske idræt. Men kan jeg give en håndfuld lyst til at fortsætte med at bevæge sig og måske endda begynde på en af de sportsgrene, de bliver præsenteret for, er jeg lykkedes,” siger Camilla Todsen.

Det tog mig et par år at acceptere, at en del af eleverne på C-niveau ikke har så store ambitioner. 

Camilla Todsen, idrætslærer
Alssundgymnasiet

Hun oplever, at eleverne har brug for at få noget kropslig selvtillid.

“Når vi kører mountainbike, står jeg nogle gange med elever, der er bange for at sætte sig op på en cykel. Så er det jo en succes, når de gør det, og man endda får dem med ud i skoven. Andre vokser, når de løber intervalløb og indser, at de faktisk godt kan løbe i 20 minutter, blot de veksler mellem løb og pause,” siger Camilla Todsen og understreger, at der på C-niveauet selvfølgelig også er elever, der har en stor kropsbevidsthed og idrætsglæde. 

Hun lægger vægt på, at eleverne får basal grundtræning, så de får en forståelse af, hvordan de får en bedre kondition og bliver stærkere.

“Jeg står tit med elever, der går i fitnesscenter tre gange om ugen og tror, at de træner rigtigt. Men når vi så laver en konditionstest, viser det sig, at de ligger langt under middel.”

Camilla Todsen forklarer eleverne, hvordan de sætter hænder og fødder rigtigt på klatrevæggen
Camilla Todsen gør meget ud af at ­forklare eleverne, hvordan de sætter hænder og fødder rigtigt på klatrevæggen

Fælles om at være på glatis
I hallen er hendes B-niveau-hold i fuld gang på klatrevæggen. Camilla Todsen har delt dem i to grupper. Mens den ene gruppe laver øvelser i lav højde uden sele, skal den anden klatre til tops på en forholdsvis nem rute. Tre tidligere elever på højskolen, der er uddannede klatreinstruktører, hjælper med at sikre eleverne på vejen op og ned ad den gule murstensvæg.

Camilla Todsen er godt klar over, at enkelte af eleverne er udfordret af dagens opgave. De får et “godt gået” og “sejt” med på vejen.

Både på B- og C-niveau skal eleverne omkring tre hovedområder: boldspil, musik og bevægelse samt nye og klassiske idrætter. Hvert år skal de gennemføre minimum ét forløb indenfor hvert af de tre færdighedsområder. For Camilla Todsen har musik og bevægelse været den største udfordring.

“Det med rytme og at kunne falde ind på bestemte taktslag har jeg virkelig skullet træne. De første to-tre år var hårde at komme igennem, men nu synes jeg faktisk, at det er noget af det sjoveste at undervise i,” siger hun.

At hun er kommet dertil, skyldes en masse efteruddannelseskurser i blandt andet vals, hiphop og moderne dans, fortæller hun.

“Det kræver stadig utrolig meget forberedelsestid for mig, fordi jeg ikke har det på rygraden som med for eksempel boldspil. Men faktisk gør det noget godt, at eleverne kan se, at jeg ikke er på hjemmebane,” siger Camilla Todsen.

“Så er vi fælles om at være lidt på glatis, og det kan være med til at gøre det lettere for eleverne at slippe deres blufærdighed.”