Elever udfører laboratorieforsøg bag computerskærmen

Arkivfoto

I virtuelle laboratorier kan elever eksperimentere og lave fejl, uden det har konsekvenser. Virtuelle forsøg er et godt supplement til rigtige laboratorieforsøg i biologi og bioteknologi, lyder erfaringerne fra to biologilærere.

En computer er det eneste redskab, elever skal bruge til for eksempelvis at identificere, hvilket gen der kan udvikle store muskler på kvæg.
Forsøgene foretages i et virtuelt laboratorium, der er bygget op som og ligner et virkeligt laboratorium. Som i et rigtigt laboratorium skal eleverne kende til sikkerhedsforanstaltningerne og vide, hvor varmeskabet og pipetterne står og finde de ingredienser frem, de skal bruge for at udføre forsøget.   

Birthe Zimmermann fra Alssundgymnasiet Sønderborg har arbejdet med de virtuelle laboratorier i biologi.

”Eleverne arbejder i det virtuelle laboratorium på deres computere, mens du som lærer kan følge med i deres arbejde på din egen computer. Eleverne kan som regel nå en laboratorieøvelse på en dobbelttime. Hvis de ikke bliver færdige, kan de arbejde videre hjemme og lave så mange fejl, de vil, indtil det lykkedes,” forklarer Birthe Zimmermann og tilføjer: 

”Det er godt enten som introduktion til det ”rigtige” forsøg eller som efterbearbejdning,” siger hun.

Det virtuelle laboratorium fra Labster er bygget op, så eleverne skal svare rigtigt på en række quizspørgsmål for at kunne gå videre i forsøget. Svarer de forkert, mister de point og bliver bedt om at gå tilbage i programmet og læse teorien igen, inden de kan få lov til at gå videre med forsøget.

Godt supplement til rigtige laboratorieforsøg
Lærer Søren Schultz Søgaard har især brugt de virtuelle laboratorieforsøg til at gøre forsøg udført i de ”rigtige” laboratorier mere levende med eksempler fra det virkelige liv.

”Jeg bruger de virtuelle laboratorier som et supplement til det traditionelle eksperimentelle arbejde. I det virtuelle laboratorium kan vi arbejde med cases, som vi ikke har mulighed for i vores egne laboratorier. Vi har eksempelvis arbejdet med gelelektroforese til at undersøge DNA. Her har jeg brugt en virtuel case, hvor eleverne skal ud på et gerningssted, tage blodprøver og derefter teste i et laboratorium. Det gør arbejdet lidt mere interessant,” siger Søren Schultz Søgaard fra Rysensteen Gymnasium, der har arbejdet med de virtuelle laboratorier i bioteknologi og biologi.

De virtuelle laboratorier giver mulighed for at lave forsøg, der under normale omstændigheder ville have taget flere dage eller bruge laboratorieudstyr, der langt overstiger budgettet på et almindeligt, dansk gymnasium.  

Begge lærere understreger, at de udelukkende ser de virtuelle forsøg som supplement til forsøgene i de rigtige laboratorier – ikke en erstatning.

”Der er forskel på det fysiske laboratorium, hvor det har konsekvenser, hvis du ikke er opmærksom, og det virtuelle laboratorium, hvor konsekvenserne godt nok viser sig på skærmen, men hvor det ikke gør så meget, hvis du sjasker lidt med væskerne, du får dem ikke ned over tæerne, når du sidder bag skærmen,” siger Birthe Zimmermann.

Eleverne kan få lov til at eksperimentere
Begge lærere oplever, at eleverne er glade for at arbejde med de virtuelle laboratorier, og samtidig får de et fagligt udbytte.

”Udover at det er sjovt, får eleverne også et fagligt udbytte. De kan prøve tingene af og lave fejl, uden det har konsekvenser. I et virkeligt laboratorium kan én fejl koste flere timers arbejde. Her kan eleverne bare prøve igen og eksperimentere,” siger Søren Schultz Søgaard.

I Birthe Zimmermans klasse mente halvdelen af eleverne, at de fik en øget forståelse af den faglige viden ved at arbejde i de virtuelle laboratorier. Dog voldte sproget nogle problemer i Labsters laboratorier.

”Med Labsters virtuelle laboratorier er der den problemstilling, at det hele er på engelsk. Det var der nogle af eleverne, der stejlede over. Det kan til dels løses ved at lade eleverne arbejde parvis, men det ville være en fordel med en dansk udgave,” siger Birthe Zimmermann.