Elever skal også være "robuste"

Det er ikke kun i jobannoncer og kursuskatologer, at robusthedsbegrebet har gjort sin entré i undervisningssektoren. På konferencer og andre steder snakkes der også om ”robuste" elever.

Når nu alle tilsyneladende bruger et nyt buzzword, så lad os da bare diskutere, hvad der ligger i det. For ”robusthed” peger på nogle reelle udfordringer for eleverne, mener Lotte Klein, der er lærer og formand for vejlederne på ungdomsuddannelserne.

”På én måde er eleverne mere robuste i dag. De er meget bedre til at håndtere forandringer og spille på mange baner, end tidligere generationer har været. Men jeg får også klare tilbagemeldinger fra studievejlederne om, at der er en gruppe elever, som ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til, at hvis undervisning skal blive til kompetence, så bliver man nødt til at yde en ekstra indsats indimellem,” siger Lotte Klein.

Det er afgørende, at man skiller tingene ad, mener hun.

”Vi har en gruppe elever på gymnasierne, som har svært ved at klare det faglige. Det er meget problematisk, hvis man beder denne gruppe om at være mere robust. Der er mange i den gruppe, som gør, hvad de kan, og mere til. Alligevel rækker det ikke. Denne gruppe skal langt snarere hjælpes andre steder hen i uddannelsessystemet, end den skal belastes yderligere med en selvforståelse af ikke at være robust nok,” siger Lotte Klein.

For stort pres
Derudover er der elever, som bliver skrøbelige, fordi den undervisning og de rammer, de bliver præsenteret for, ikke er i orden, påpeger hun.

”Vi bør være meget opmærksomme på, at det, der kan tage sig ud som manglende robusthed, i virkeligheden kan skyldes, at vi har lavet en skole, der ikke er god nok. Det skal eleverne ikke have skylden for. At bryde sammen under et for stort pres er et sundhedstegn,” siger Lotte Klein.

Tilbage er så gruppen, der har gode muligheder for at klare sig godt gennem gymnasiet, men som bare ikke har lært at stramme sig an og derfor undervurderer, hvad der kræves af et frugtbart forløb.

”Den gruppe mener jeg absolut, det er værd at give noget opmærksomhed, uanset om man vælger et modeord som ’robust’ til at gøre det eller ej," siger Lotte Klein og fortsætter:

"Vi skal kunne tale højt om, at det kræver hårdt arbejde at blive god til noget. Det må ikke være for svært, men det må heller ikke være for nemt. Eleverne skal lære at strenge sig an i rimelig grad. Og det er der altså nogle, der hverken har lært i folkeskolen eller hjemmefra. Dem kan vi kun hjælpe ved at tale højt om problematikken."

Hun understreger, at de fleste elever har gode studieforløb, hvor de udvikler sig og bliver udfordret tilpas.
 
Udtryk for individualisering
At vi overhovedet snakker om unge menneskers robusthed, er udtryk for den generelle individualiseringstendens, som vi ser overalt på ungeuddannelsesområdet, mener ungdomsforsker Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

”Der er overordnet en diskurs, som handler om at placere ansvaret hos de unge selv. Vi ser den i eksamensfokuseringen. Klarer man sig, eller klarer man sig ikke? Klarer man sig ikke, er det, fordi man ikke har gjort det godt nok. De unge er pligtopfyldende og tager ansvaret på sig."

"Fokuseringen på uddannelse er ekstrem. Det er blevet en sandhed, at man skal have en uddannelse, som ikke kan udfordres. Så de unge jagter den. Du skal ikke bare have en uddannelse, du skal også have gode karakterer. I det ræs er der ikke tid til at stoppe op og tænke kritisk over forholdene. Gør man det, så kommer næste årgang og overhaler en bagfra,” siger Arnt Louw.

Når Center for Ungdomsforskning interviewer de unge, taler de til at begynde med typisk om deres eget ansvar. Først derefter påpeger de vilkår i uddannelsen, som spænder ben for dem.

Hvis et ord som ”robust” begynder at klæbe til den enkelte elev, kommer det til at skygge for en diskussion om rammebetingelserne, mener Arnt Louw.

”Hvad skal vi med uddannelserne? Hvordan er relationen til lærerne? I erhvervslivet er man overvejende lidt ligeglad med de unges karakterer. Her tæller nysgerrighed, kreativitet og gåpåmod mere. Reflekteres dette i uddannelserne? I forhold til alle disse meget vigtige spørgsmål er det en afsporing at tale om den enkelte elevs individuelle robusthed,” siger Arnt Louw.