Elever skal lære at skabe viden

Tidligere havde man den opfattelse, at man udelukkende tænkte med hjernen og kunne lære, hvis man bare sad stille og hørte efter. I dag er vi blevet klogere. Nu ved vi, at tænkning er et komplekst samspil mellem omverden, krop og hjerne. 
Det siger hjerneforsker Kjeld Fredens, der er læge og tidligere lektor ved Aarhus Universitet og udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter. 
”Tidligere troede man, at hjernen bestod af en række forskellige centre for sprog, matematik, musik og så videre, og at de voksede, hvis bare de blev stimuleret. I dag ved vi, at al kognitiv udvikling forudsætter, at kroppen er med,” siger han og uddyber: 
”Kroppen skal sættes i spil. Man kan kun lære noget med mening, hvis man er aktiv. Al tænkning er forbundet med sansning og handling. Selv når man tænker på et abstrakt plan, kan man måle, at kroppen er med i tænkningen.”  
Den nye måde at anskue hjernen på – kaldet embodiment of mind – kom ifølge Kjeld Fredens frem i begyndelsen af 1990’erne. Siden har den, som han udtrykker det, sat sig med et kæmpe brag på hele scenen. 
”Der er helt klart sket et paradigmeskift, i forhold til hvordan vi beskriver hjernens måde at fungere på. Hjernen har ikke længere et indhold, men en retning,” fastslår han. 
Desuden er der sket en ændring i den måde, vi betragter hukommelsen på. Før var det noget, der havde med fortiden at gøre. I dag er hukommelsen en ”samtidighed af fortid, nutid og fremtid”, forklarer Kjeld Fredens.  
”At hjernen har en retning, betyder, at læring kun giver mening og bliver lagret, når den sigter mod noget. Når man kan se, at den kan bruges i en anden sammenhæng.” 
I forhold til gymnasiet betyder det konkret, at det ikke er nok, at eleverne lærer en masse fagligt. 
”Det afgørende er, at de lærer det på en måde, så de kan anvende det i nye situationer,” siger Kjeld Fredens, der er forfatter til flere bøger om hjernen, og hvilke handlinger og tankeprocesser der ligger til grund for undervisning, læring og kreativitet.

For meget reproduktion 
Ifølge Kjeld Fredens kan man lære på tre måder, nemlig gennem oplevelse, handling og forståelse. 
Oplevelse og handling tilhører hjernens hurtige system. Forståelse tilhører hjernens langsomme system. 
”Oplevelse og handling er det, der giver os konkret, umiddelbar viden, hvorimod forståelse er der, hvor vi kan løfte os op på et andet abstraktionsplan,” forklarer han. 
Det hurtige og langsomme system ­lever i kraft af hinanden. Men problemet er, at gymnasiet og landets øvrige uddannelser dyrker det langsomme system på bekostning af det hurtige system, mener Kjeld Fredens. Eller sagt med andre ord: Der er for meget abstrakt tænkning i vores undervisning.  
”Man har lettere ved at lære, hvis man arbejder konkret med det, man skal lære. Og man husker bedre, når det lærte er knyttet til oplevelser og konkrete aktiviteter,” siger Kjeld Fredens.  
Han mener, at undervisningen i gymnasiet i for høj grad er indrettet efter, at eleverne bare skal kunne reproducere en viden – ikke skabe eller omsætte den til handling. Og det er et problem, fordi vi lever i en kompleks verden, hvor tingene forandrer sig hurtigt. 
”Vi er nødt til hele tiden at være opmærksom på den kontekst, vi befinder os i. Når man skal lære noget, er det vigtigt, at man har en idé om, hvad man skal bruge det til. Men konteksten bliver kun inddraget, når vi lærer gennem oplevelse og handling. Den går tabt i det langsomme systems abstrakte tænkning,” forklarer Kjeld Fredens. 
Undervisning, der primært bygger på læring gennem forståelse, er lig med et forældet syn på hjernen, påpeger han.  
”I rigtig meget undervisning har læreren på forhånd opstillet målene. Men så behøver eleverne ikke at tænke sig om. Så er det ren overlevering. Når de derimod lærer gennem oplevelse og handling, udvikler de deres egne strategier undervejs.”

Faglighed ikke et mål 
Hjerneforskeren fastslår, at faglighed ikke er et mål i sig selv. Den er kun et middel. Alle uddannelsers højeste mål bør være kreativitet. For det er den, vi skal leve af i fremtiden. Set med hans øjne er kreativitet netop evnen til at bruge den viden, vi tilegner os i nye situationer. 
”Eleverne i gymnasiet skal tilegne sig abstrakt, teoretisk viden, men lærerne skal sørge for at gøre læringen levende, kropslig og konkret. Når det abstrakte og konkrete bliver bundet sammen, opstår læring, der fremmer evnen til at se enkeltdele og sammenhænge,” siger Kjeld Fredens og understreger, at en solid basis af faglig viden er en forudsætning for at være kreativ. 
Hjernen hos en 15-18-årig gymnasieelev er ifølge Kjeld Fredens ”under udvikling”. Den har en stor plasticitet, hvilket betyder, at den kan forandre sig rent fysisk. Og den er både nysgerrig og vældig forvirret. En situation, som gymnasielærerne skal udnytte til at give eleverne gode vaner, mener han. 
”Gode vaner er, at man kan tænke selvstændigt, lytte med empati, stille spørgsmål, skabe, fantasere og undre sig. Det er grundlaget for al tænkning, der igen er grundlaget for læring,” siger Kjeld Fredens. 

Husk hukommelsen 
Taler man læring, taler man i høj grad også hukommelse. I løbet af de seneste årtier har psykologer og hjerneforskere opnået dyb indsigt i, hvordan hukommelsen fungerer. Men gymnasiet kan blive bedre til at overføre denne indsigt til praksis, mener Kjeld Fredens. 
”Man kan i den grad accelerere læringen i gymnasiet ved at være mere bevidste om, hvordan især arbejdshukommelsen fungerer,” siger han. 
Grundlæggende kan man sige, at vi har tre hukommelser: Korttidshukommelsen, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen. Det er arbejdshukommelsen, der er afgørende i forhold til læring. Det er her, at korttids- og langtidshukommelsen mødes. Og det gode er, at arbejdshukommelsen kan trænes gennem hele livet. 
”Det er i arbejdshukommelsen, hjernen bearbejder information. Er den nye viden formålsløs, smider vi den væk. Er den relevant, reorganiserer vi den gamle langtidshukommelse,” fortæller Kjeld Fredens.  
Problemet er, at arbejdshukommelsen har en begrænset kapacitet. Det er kun muligt at håndtere en lille håndfuld informationer ad gangen. 
”Det er et væsentligt problem med den her flaskehals. Når der kun er et lille hul, som ny viden kan komme igennem, kan der være ret meget, der går tabt.” 
Derfor skal man som lærer være meget bevidst om at præsentere eleverne for det vigtigste og få dem til at reflektere over det ud fra deres egne erfaringer, understreger han. 
”Elevernes erfaringer skal hele tiden inddrages i læreprocessen, og man skal lære dem at stille spørgsmål. Noget af det vigtigste for den hjernemæssige udvikling er evnen til at kunne stille gode spørgsmål,” siger Kjeld Fredens.